Rebound-mulighed i gas?

Uro i Mellemøsten sender olieprisen op. Trump ønsker, at europæerne stopper med at købe russisk gas, hvis han også skal indføre øgede sanktioner mod Rusland. En lukning af de russiske gashaner kan presse gaspriserne op i Europa.
Produktionen i det danske felt er efter nogle startvanskeligheder kommet godt i gang.

Bluenord opererer i danske felter. Aktien var i en stigende tendens fra begyndelsen af 2022 til begyndelsen af 2025. Siden marts har aktien været i en faldende tendens. De glidende gennemsnit på 8 og 24 måneder er tæt på at etablere et Death Cross. Der er et gap i niveauet 537-620.

På dagsniveau har de glidende gennemsnit netop etableret et Death Cross. Bollingerkanalen er i salg på dagsniveau. På ugebasis er både kursgrafen og Bollingerkanalen i salgssignal.

Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er faldende og under 30. Momentum er stigende og er brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra. MACD er ligeledes i en stigende tendens, men under middelværdien.

Nærmeste modstandsniveau er ved 540 og herefter i niveauet 580, mens der er støtte i niveauet 440 og derefter 420. Aktien er med på kandidatbænken. Den spekulative investor samler op på niveauet.

Se dagens analyse af Lundbeck her

Skrevet af Lars Persson

Uddannet på Handelshøjskolen i København og har arbejdet med teknisk analyse siden 1997.