Rebound i Orkla

Orkla er en norsk fødevarekoncern. Virksomheden leverer dagligvarer, sundhedsprodukter og forskellige rengøringsprodukter til det skandinaviske marked under flere forskellige brands. Driften varetages gennem datterselskaber, der hver har deres eget forretningsfokus, og virksomheden har flere forskellige produktionsfaciliteter. Kunderne omfatter både privatpersoner og erhvervskunder.

Teknisk har aktien været i en faldende tendens siden toppen i februar/marts, hvor kursniveauet 130 blev testet, men ikke brudt. I september blev niveauet 90 ramt, men heller ikke brudt, og nu handles aktien i niveauet 100-105.

På dagsniveau har de glidende gennemsnit på 8 og 24 dage etableret et Golden Cross i midten af oktober. Bollingerkanalen har ligeledes etableret et købssignal i midten af oktober.

På ugebasis blev der etableret et købssignal i Bollingerkanalen for tre uger siden. De glidende gennemsnit på 8 og 24 uger er blevet brudt nedefra, og holder tendensen, vil der blive etableret et Golden Cross i løbet af de kommende 3-6 uger.

Den positive udvikling i aktiekursen trækker op i de tre modeller MACD, Momentum og RSI på ugebasis. Momentum brød igennem sit glidende gennemsnit nedefra for to uger siden, og modellen etablerede en bund i begyndelsen af oktober. RSI er stigende og har ramt 46 på ugebasis.

MACD er stigende, men befinder sig fortsat under middelværdien 0 på ugebasis.

Det nærmeste modstandsniveau er 115 og herefter niveauet 125, mens der er støtteniveauer ved 98 og herefter 90. Aktien ser interessant ud på det nuværende kursniveau.

I 2025 omsatte Orkla for 71,5 mia. NOK mod 70,6 mia. NOK året før. EBIT udgjorde 7,6 mia. NOK i 2025 mod 7,1 mia. NOK året før.

Skrevet af Lars Persson

Uddannet på Handelshøjskolen i København og har arbejdet med teknisk analyse siden 1997.