Rebound i NKT

Torsdagens regnskab fra NKT viste et underskud på -46,3 mio. kr. mod tidligere års overskud på 1,2–37,9 de seneste par år. Trods det kedelige resultat så stiger aktien med over 5 pct., på børsen i dag og dermed holde aktien fast i den stigende tendens.

NKT på dagsniveauet.

På dagsniveauet betyder det, at der igen er købssignal i Bollingerkanalen og at det lange glidende gennemsnit bestod prøven som støttelinie. Ser man efter ”gaps” i dagsgrafen, så er næste gap ved 192-200 og fra juni. Herefter er det i niveauet 220-230 fra februar og ved 287-288 fra januar.

Bollingerkanalen på ugebasis.

På ugebasis er der købssignal i Bollingerkanalen og Parabolic på ugebasis. Det korte glidende gennemsnit er brudt nedefra i januar og det lange glidende gennemsnit er brudt i februar. Holder den positive tendens, bliver der etableret et ”Golden Cross” i løbet af  2-3 uger.

Grafen på ugebasis.

Der er en positiv tendens i Momentum på månedsbasis og det glidende gennemsnit er ligeledes blevet brudt nedefra, hvilket bekræfter den positive tendens.

Anbefaler køb på niveauet og tager aktien med i porteføljen. 

Skrevet af Lars Persson

Uddannet på Handelshøjskolen i København og har arbejdet med teknisk analyse siden 1997.