BØRSUDSIGTEN: Tæt på ægte ”Golden Cross”! Udløses der nyt køb i GULD? Mulig S-H-S formation i Olie? – Ej bekræftet.
C20 indekset lukkede i går, tirsdag med et fald på 0,4 pct. (3,41 point) i indeks 948,35.
De europæiske aktiemarkeder lukkede med stigninger på mellem 0,0 pct. og 0,8 pct. for de tre europæiske hovedindeks (FTSE100, CAC40 og DAX30) BørsUdsigten har valgt at følge.
Wall Street lukkede med stigninger på mellem 0,6 pct. og 1,3 pct. for de tre indeks BørsUdsigten har valgt at følge.
De asiatiske aktiemarkeder noteres overvejende højere til morgen, onsdag.
De toneangivne europæiske aktieindeks ses åbne med stigninger på mellem 0,4 pct. og 0,7 pct.
Tager vi varsel af de amerikanske futures til morgen, ligger Wall Street til at åbne med stigninger på mellem 0,0 pct. og 0,2 pct., hvis Wall Street åbnede nu.
Strategi C20
Sekundære/mellemlang sigt har BørsUdsigten har hjemtaget gevinst af en lang position i 963 niveauet. Der genkøbes ved brud af 950 niveauet. Strategi: Sælg.
Timing af køb/salg på dagsniveauet, sker på baggrund af BørsUdsigten’s spekulative vurdering.
Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten fået udløst stop loss (solgt) i 950 niveauet. Der genkøbes ved brud af 950 niveauet. Der åbnes en shortposition ved brud af 930 niveauet. Strategi: Sælg.
Primært har BørsUdsigten solgt en lang position i 963 niveauet (200 dages glidende gennemsnit). Der genkøbes ved brud af 962 niveauet. Strategi: Sælg.
Ser BørsUdsigten på korrelationen mellem den faldende USD og de europæiske aktier, burde det strengt logisk betyde lavere aktiekurser i Europa.
Niveau for indeksvurdering: 948.
Dagens C20 Udsigt.
BørsUdsigten vurderer, at de danske aktier ved C20 indekset, vil åbne lidt højere, nu til morgen, onsdag.
Der offentliggøres årsregnskaber fra SP Group, Euroinvestor, Arkil, og Flügger (Q3). Atlantic Petroleum kommer også med regnskab – men det bliver nok lidt af en ”gyserhistorie”.
Der kan blive tale om lidt ”udbyttespekulation” i Vestas (6,82 DKK); Grønlandsbanken (55 DKK) og BankNordik (2 DKK). Se sidste onsdag ”Bread & Butter” og Udbytteaktier klarer sig Bedre!
Wall Street
Wall Street lukkede højere i går, tirsdag.
Centralbankchef Janet Yellen var meget forsigtig i sin, og henviste til at der fortsat var store udfordringer med væksten – specielt rundt om i verden. Dermed indikerede hun, at der en evt. rentestigning er udskudt på ubestemt tid. Det er sjældent, at udviklingen – og analysen af verdensøkonomien kommer ind i billedet – men vi ser at en stigende rente vil medføre en stærkere USD, og dermed lægge en dæmper på den amerikanske økonomi.
Der er fortsat prisstigninger på fast ejendom. Ifølge Case-Schilleropgørelsen i 20 metropoler, var der tale om en månedlig stigning på 0,8 pct. og omregnet til årsbasis på 5,7 pct.
I dag kommer der ADP tal for jobskabelsen i den private sektor. Tallet er taget fra en løndatabase og interpoleret. Da databasen ikke er fuldstændig betyder, det at der er usikkerhed om tallet.
Dow Jones lukkede tirsdag med en stigning på 0,6 pct. (97,72 point) i indeks 17.633,11.
S&P500 stiger med 0,9 pct. (17,96 point) i 2.055,01.
Nasdaq Composite lukkede med en stigning på 1,7 pct. (79,83 point) i 4.846,62.
S&P500 (Markedsteknisk vurdering)
Ser BørsUdsigten på dagschartet for S&P500 (2.055), ligger vi i en sidelæns konsolidering. Brud af 2.055 udløser tertiært købesignal, og brud af 2.030 udløser salgssignal. Et udbrud op vil indikere et nyt konsolideringsniveau / prisobjektiv i 2.080-110 niveauet.
Der er ved at blive udløst et ægte ”Golden Cross” når det 50 dages glidende gennemsnit skærer det 200 dages glidende gennemsnit nedefra.
Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten solgt en position i 2.055 niveauet. Der genkøbes ved brud af 2.055 niveauet. Der er åbnet en shortposition ved bruddet af 2.040. Den lukkes ved brud af 2.055 niveauet. Niveauerne testes nu! Strategi: Sælg.
Sekundært har BørsUdsigten hjemtaget gevinst i 2.040 niveauet. Der genkøbes ved brud af 2.055 niveauet. Niveauet testes nu. Strategi: Sælg.
Primært har BørsUdsigten købt en lang position i 2.016 niveauet. Der lægges stop loss ved brud af 2.013 niveauet. Strategi: Køb.
De korte momentumindikatorer ligger og konsoliderer sig i positivt territorium; men der er plads til yderligere begejstring.
Signalmodellerne ligger i køb, bortset fra en lille rød advarsel i MacD, signalet er dog ikke kraftigt.
S&P500: Dagschart
Rente
Renten på den amerikanske 10 årige statsobligation noteres til et fald på 0,08 pct. til 1,81 pct. Den toårige rente ned med 0,09 pct. i 0,79 pct., og den 30 årige noteres ned med 0,05 pct. i 2,61 pct.
Den tyske 10 årige Bund falder med 0,04 pct. til 0,14 pct., og den 2 årige noteres 0,01 pct. lavere i minus 0,50 pct., og den 30årige falder med 0,05 pct. til 0,81 pct.
Valuta
USD noteres kl. 06:17 i 6,601 (6,666) for 1 USD. EUR/USD noteres i 1,129 (1,119). USD/JPY noteres i 112,5 (113,7). EUR/JPY noteres i 127,1 (127,2). EUR/DKK noteres til 7,455 (7,456) til morgen.
USD/DKK
Ser BørsUdsigten på dagschartet for USD/DKK (6,60), er der igen tale om en test af støtteniveauet i 6,59 niveauet. Presset på bundlinie kommer fra oven, og næste støtte ved et brud ligger i 6,50 niveauet.
Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten købt en lang position i 6,59 niveauet. Stop loss udløses på samme niveau, og der åbnes en shortposition. Strategi: Køb
Sekundært har BørsUdsigten købt en lan position i 6,66 niveauet. Stop loss / åbning af shortposition ved brud af 6,59 niveauet. Strategi: Køb
De korte indikatorer ligger neutralt.
Signalmodellerne ligger overvejende i sælg.
USD/DKK: Dagschart
Guld
Guldprisen noteres til morgen, onsdag i 1.236 (1.218) USD pr troy ounce (31.1035 g).
Guldprisen ligger i en sekundær negativ konsolideringskanal. Brud af toplinien i 1.240 niveauet udløser købesignal, og mindst en fortsættelse til 1.275 niveauet. Brydes dette niveau, er der en god sandsynlighed for at guldet stiger til 1.500 niveauet, der bliver næste prisobjektiv!
Kommer købesignalet er det tid til at købe guldmineaktier.
Fundamentalt er det den faldende USD kombineret med en stort set nulrente, der stimulerer guld og råvarer!
Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten hjemtaget gevinst i 1.250 niveauet, Der genkøbes og lukkes shortposition ved brud af 1.240 niveauet. Strategi: Sælg.
Sekundært har BørsUdsigten i 1.235 niveauet hjemtaget gevinst af den en lange position der blev købt i 1.070 niveauet. Der genkøbes ved brud af 1.240 niveauet. Strategi: Sælg.
Olie
Olieprisen noteres uensartet til morgen, onsdag.
Fundamentalt understøttes olieprisen af den faldende USD.
BørsUdsigten noterer, at det fortsat er muligt at lave en pair hedgening mellem WTI og UK Brent kvaliteten. Dette sker uafhængigt af udviklingen på den generelle oliepris.
BørsUdsigten vurderer, at der er gode muligheder for at åbne en ”pair hedgening” ved at sælge WTI kvaliteten og købe UK Brent kvaliteten på nuværende niveau. Dermed laver man et ”væddemål” på at den historiske forskel på 10 pct. mellem WTI og UK Brent genetableres – samtidig med at udviklingen i olieprisen ikke influerer stort på udfaldet (WTI short og Brent long).
Nymex Crude, er senest noteret i 39,85 (39,35) USD pr. tønde. UK Brent kvaliteten noteres i 39,38 (40,02) USD pr. tønde.
Ser BørsUdsigten på chartet, ligner det en konsolidering / tilbageslag med en toplinie p.t. i 40 niveauet. Chartet KAN udvikle sig til en midlertidig topformation i form af en S-H-S formation. (skulder–hoved-skulder). Bliver det bekræftet vil prisobjektivet / målzonen ligge i 33-32 niveauet. Modsat vil et brud af 42 niveauet udløse et købesignal og en målzone i 46-47 niveauet, med den nuværende chartformation som grundlag.
BørsUdsigten har spekulativt / tertiært ved bruddet af 40,75 niveauet hjemtaget gevinst af de lange positioner købt i 34 og 36 niveauerne. Der er åbnet en shortposition ved brud af 40,75 niveauet. Der genkøbes og lukkes short ved brud af 40 niveauet. Strategi: Sælg
Sekundært har BørsUdsigten genkøbt en lang position i 32 niveauet. Take profit og åbning af short ved brud af 38 niveauet. Strategi: Køb (gårsdagens strategi var ved en fejl ændret til sælg (fremgår af tekst).
Asien
De asiatiske aktiemarkeder noteres overvejende højere, nu til morgen, onsdag.
Nikkei225 falder med 1,1 pct. (185 point) i indeks 16.918. Hang Seng stiger med 1,5 pct. (296 point) i indeks 20.662. Kina’s CSI300 stiger med 1,7 pct. (54 point) i indeks 3.189. Sydkoreas Kospi stiger med 0,4 pct. (7 point) i indeks 2.002. Australien ASX200 op med 0,1 pct. (6 point) i 5.010.
Alle noteringer et god time før lukketid.
Teknisk Vurdering OMX C20
Ser BørsUdsigten på dagschartet for C20 indekset (948), er vi i gang med en sidelæns konsolidering – og dermed hurtige skift i strategierne. Konsolideringen er i to omgange testet på nedsiden (lange haler) – det indikerer, at dem der skal sælge – har solgt og potentialet er på opsiden.
Tertiært / spekulativ (kort sigt) har BørsUdsigten fået udløst stop loss (solgt) ved bruddet af 950 niveauet. Der genkøbes ved brud af 950 niveauet nedefra. Der åbnes en shortposition ved brud af 930 niveauet. Strategi: Sælg.
Sekundært (mellemlang sigt) har BørsUdsigten hjemtaget gevinst i 963 niveauet. Der genkøbes ved brud af 950 niveauet. Strategi: Sælg.
Primært (lang sigt) har BørsUdsigten har solgt en position i 963 niveauet, og der genkøbes ved brud af det 200 dages glidende gennemsnit i 962 niveauet. Strategi: Sælg.
C20: Dagschart
De korte momentumindikatorer trækker ned mod oversolgte niveauer.
Signalmodellerne ligger i rent sælg.
Analyse & Graf: Vikingen
Allan Thestrup – BørsUdsigten
allan@borsudsigten.dk
Tlf. 2258 0126
Mere aktuel end nogensinde
Vigtigt! (gentagelse igen – igen – igen – igen)
Timing is everything
Få Styr på Markedsrisikoen?
BørsUdsigten er et risikostyringsværktøj, der registrerer markedets bevægelser, og kommer med vurderinger og strategier til eksponeringen i aktiemarkedet.
Markedsudviklingen udgør ca. 80 pct. af en akties værdi, og resten af individuelle faktorer.
Derfor er det vigtigt at forholde sig til markedsrisikoen, når man handler.
Det er her BørsUdsigten kommer ind i billedet!
Ovennævnte vurderinger og strategier benyttes til at vægte eksponeringen af ens aktiebeholdning i relation til trenden på aktiemarkedet.
Du kan også bruge BørsUdsigten’s strategier alene ved, at handle på købs- og salgssignaler, og vægte antallet af købte og solgte aktier efter ens egen investeringshorisont.
BørsUdsigten har valg en basisportefølje (primær), en mellemlang (sekundær) og en kort spekulativ indgang (tertiær). Dette for på en enkel måde at minimere risikoen, og kun have aktier / positioner, når investorerne ser positivt på markedet.
Med BørsUdsigten’s strategi undgår man at købe for sent og sælge for tidligt!
Det er naturligvis op til den enkelte investor at vægte ovennævnte til ens risikoprofil.
Når BørsUdsigten skriver, at der skal åbnes en short er det et tilvalg, hvor man hos mange internetmæglere kan ”låne” aktier og spekulere i kursfald – eller man kan benytte ETF (Exchange Tradede Funds) – ofte gearede – til at afdække risiko og spekulere i kursfald. Vær opmærksom på skatteforhold.
BørsUdsigten tager ikke hensyn til eller forholder os til skatteforhold i vores vurderinger! Det er op til læserne selv.
Short (Baisse) bruges for at optimere kursudsvingene i porteføljen. På grund af risikoen ved shortpositioner bruges de mest i den spekulative del af porteføljen.


