Regnskabet fra Sandvik i den forgangne uge har skabt en positiv udvikling i hele sektoren. Atlas Copco opererer i industrisektoren og leverer vakuumløsninger, generatorer, pumper, elværktøj og montagesystemer. Forretningen omfatter også udlejning og eftermarkedsydelser. I dag har virksomheden aktiviteter på globalt plan, med størst tilstedeværelse i Europa, Nordamerika og Asien.
Teknisk set har Bollingerkanalen etableret et købssignal på dagsniveau i januar. De glidende gennemsnit på 8 og 24 dage har etableret et Golden Cross for 8 dage siden.

På ugebasis har Bollingerkanalen også etableret et købssignal, da modellen gik i køb for 2 uger siden. De glidende gennemsnit på 8 og 24 uger er blevet brudt nedefra, og hvis tendensen fortsætter, forventes der at blive etableret et Golden Cross i løbet af de næste 1-3 uger.

Den positive tendens i aktiekursen styrker indikationsmodellerne på ugebasis. RSI er på 4 uger steget fra 28 til 57. Momentum er brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra. MACD er ligeledes brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra, og modellen ligger nu over middelværdien 0 på ugebasis.

Aktien handles i niveauet 170-175, og det er tredje gang, dette niveau bliver testet. Første gang var i maj/juni, anden gang i september/oktober, og nu er det tredje gang. Næste modstandsniveau ligger ved 195, og derefter i niveauet 205. Der er støtte i niveauet 155 og dernæst ved 140. Aktien ser interessant ud på det nuværende niveau.
I 2023 omsatte Atlas Copco for 172,6 mia. SEK mod 141,3 mia. SEK i 2022. Resultatet efter skat blev 28,0 mia. SEK mod 23,5 mia. SEK året før. Atlas Copco er med regnskab den 28/1.
Gul risikokategori:
Investeringsprodukter, hvor der er risiko for, at indskuddet ved produktet kan tabes helt eller delvist. Produkttypen er ikke vanskelig at gennemskue, og omfatter Garantbeviser, Andelsbeviser, Aktier, der er handlet på et reguleret marked, Erhvervsobligationer, der er handlet på et reguleret marked, Certifikater, hvor der ikke kan tabes mere end det indskudte beløb, Øvrige statsobligationer udstedt i andre valutaer end DKK og EUR, Udenlandske realkreditobligationer, Investeringsforeningsbeviser (UCITS), Specialforeninger (Non-UCITS) samt Strukturerede obligationer og indlån med fuld tilbagebetalingspligt af hovedstolen.
Ansvarsfraskrivelse
Aktierådets produkter er ikke investeringsanalyse i henhold til § 2, nr. 11 i Finanstilsynets bekendtgørelse om de organisatoriske krav til og betingelserne for drift af virksomhed som værdipapirhandler. Analyserne er lavet på baggrund af offentligt tilgængeligt materiale. Vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på informationer, som Aktieraadet har modtaget fra kilder, som Aktieraadet finder pålidelige, men Aktieraadet garanterer ikke for materialets fuldkommelighed eller nøjagtighed, vurderinger, skøn og anbefalinger. Analyserne er baseret på den angivne dato og kan ændres uden varsel. Analyserne er ikke et tilbud om eller en opfordring til at købe eller sælge værdipapirer, valuta eller finansielle instrumenter. Aktieraadets vurderinger og skøn træder ikke i stedet for kundens udøvelse af eget skøn. Aktieraadet indestår ikke for, at de i angivne vurderinger og skøn om den fremtidige kurs og renteudvikling vil være i overensstemmelse med den faktiske kurs- og renteudvikling. Aktieraadet hæfter således ikke for tab opstået som følge af dispositioner foretaget på baggrund af Aktieraadets informationer, vurderinger eller skøn. er til personligt brug for Aktieraadets kunder og må ikke kopieres eller offentliggøres.