Aktien har tabt 100 kr. fra 3/9 til den 14/9 og der er etableret salgssignal på dagsniveauet i Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit er blevet brudt oppefra, og der vil blive etableret et ”Death Cross” i løbet 4-6 dage, hvis udviklingen fortsætter.
Ugens fald i cBrain skyldes ikke nogle fundmentale ændringer men en artikel i Børsen.

På ugebasis er der fortsat købssignal i Bollingerkanalen, Parabolic og det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 300 som en støttelinie.
Faldet i aktiekursen har trukket ned i MACD, Momentum og RSI på ugebasis. RSI er under 60.

Nærmeste støtteniveau er ved 360 og herefter i niveauet 330-340, mens der er modstand i niveauet 480-500 og herefter i niveauet 530. Fastholder aktien i porteføljen og har man den ikke, giver det en opsamlingsmulighed.