”Only the Sky is the Limit”

BØRSUDSIGTEN: Lille Advarsel! Fortsat Optrend! Guld bryder Modstand! Olie i Optrend!

 

C20 indekset lukkede onsdag med en stigning på 0,3 pct. (3,32 point) i indeks 996,59.

De europæiske aktiemarkeder lukkede med stigninger på mellem 0,2 pct. og 0,6 pct. for de tre toneangivne europæiske aktieindeks (DAX30, FTSE100 og CAC40), som BørsUdsigten har valgt at følge.

Wall Street lukkede med stigninger på mellem 0,0 pct. og 0,5 pct. for vores 3 toneangivne indeks.

De asiatiske aktiemarkeder noteres højere nu til morgen, torsdag.

De toneangivne europæiske aktieindeks, ses åbne med uforandret plus / minus 0,2 pct. når vi lægger morgenens handler med indeksfutures til grund.

De amerikanske futures ses åbne med stigninger på mellem 0,1 pct. og 0,6 pct., såfremt Wall Street åbnede nu. Stigningerne er en følge af den faldende USD.

 

 

C20: Vurdering og Strategi

Ser BørsUdsigten på dagschartet for C20 (997), er der tale om et tertiært / spekulativt købesignal efter at støttelinien har afvist, og nedtrenden brudt i 996 niveauet.

Der er fortsat en mulighed for en midlertidig topformation i form af en dobbelttop / S-H-S formation. BørsUdsigten ”gætter” indtil videre på at 985 niveauet er halslinien, men 980 kan også være et bud.

BørsUdsigten vælger at reagere på et brud af 985 niveauet. En bekræftelse af formationen forventes at udløse et fald til 910-00 niveauet. Der er ikke tale om en objektiv videnskab; men en sandsynlig udvikling jf. tidligere s-h-s formationer.

Topformationen neutraliseres ved brud af 1.020 niveauet, og der udstikkes et langsigtet mål i 1.200 niveauet (12-24 mdr).

BørsUdsigten noterer en lille advarsel om en nedtur, da der i dag udløses et lille ”death cross” ved bruddet af det 50 dages glidende gennemsnit af det 24 dages (oppefra).

Timing af køb/salg på dagsniveauet, sker på baggrund af BørsUdsigten’s spekulative vurdering

Tertiært / spekulativt (kort sigt) har BørsUdsigten genkøbt en lang position ved bruddet af 996 niveauet (solgt i 1.010 niveauet). Stop loss ved brud af 985 niveauet.  Åbning af spekulativ short ved brud af 980 niveauet. Strategi: Køb. (ændret)

Sekundært (mellemlang sigt) har BørsUdsigten solgt en lang position ved bruddet af ved bruddet af 1.000 niveauet. Genkøb ved brud af 1.015 niveauet og åbning af en short ved brud af 980 niveauet. Strategi: Sælg.

Primært har BørsUdsigten genkøbt en lang position i 878 niveauet (solgt 962 niveauet). Hjemtagelse af gevinst ved brud af 922 niveauet. Strategi: Køb.

De korte momentumindikatorer er bremset op i neutralt territorium.

Signalmodellerne er skiftet til sælg! 

BørsUdsigten noterer, at der fundamentalt er tale om en invers korrelation mellem S&P500 og C20 (europæiske aktier). Der er tale om en reaktion helt efter ”bogen”, på grund af den faldende USD. Teorien har ellers tidligere været sat ud af kraft.

C20: Dagschart

 

Strategierne bruges til timing, risikostyring, og balancering af risikoen / muligheden i din aktiebeholdning, eller sagt på en anden måde, hvor mange aktier skal jeg ligge med i relation til den aktuelle markeds- risiko / potentiale.

Husk! TA er ikke en objektiv videnskab – men en måde til at identificere en mulig udvikling – baseret på de aktuelle handler og markedets psykologi!

 

 

 

Dagens C20 Udsigt

BørsUdsigten vurderer, at de danske aktier ved C20 indekset, vil åbne højere nu til morgen, torsdag.

 

 

 

Wall Street

Wall Street lukkede højere i går, onsdag.

Regnskabssæsonen fortsætter med 60 af S&P500’s selskaber rapporterer i dag, torsdag.

Der er noget at leve op til efter at Facebook præsterede et overskud på 1,32 USD pr aktie, der understøttes af en fremadrettet nedskrivning på omkostningerne (læs større overskud). Facebook stiger 3,4 pct. i eftermarkedet.

Som forventet var Fed’s FOMC møde en non-event.

Der offentliggøres de sædvanlige tal for førstegangssøgende til arbejdsløshedsunderstøttelse.

Dow Jones lukkede onsdag med en stigning på 0,5 pct. (97,55 point) i indeks 21.711,01.

S&P500 lukkede med en stigning på 0,0 pct. (0,70 point) i 2.477,83.

Nasdaq Composite lukkede med en stigning på 0,2 pct. (10,58 point) i 6.422,75.

 

 

S&P500: Vurdering og Strategi

Ser BørsUdsigten på dagschartet for S&P500 (2.478), konsolideres fortsat i målzonen 2.470-500 niveauet i ATH (All Time High).

BørsUdsigten noterer samtidig, at vi befinder os i ukortlagt område. Det betyder, at BørsUdsigten ikke ud fra nærværende kommer med et nyt kursmål; men vælger at være trendfølgende – med fokus på Stop Loss.

  • Eller sagt på en anden måde ”Only the Sky is the Limit”

Trenden er accelererende og OP på alle tre niveauer.

Afdæk USD eksponering efter chart og vurdering (Valuta); men husk at en lavere USD på nuværende tidspunkt vil stimulere det amerikanske aktiemarked og vice versa (en stærk lægger låg på udviklingen) – her udtrykt ved S&P500.

Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten genkøbt og lukket short ved bruddet af 2.430 niveauet (nedefra). Der hjemtages gevinst ved brud af 2.472 niveauet, og åbnes spekulativ short ved brud af 2.465 niveauet. Strategi: Køb. 

Sekundært har BørsUdsigten genkøbt en lang position ved bruddet i 2.400. Hjemtagelse af gevinst og åbning af short ved brud af den stigende trendlinie 2.435 niveauet. Strategi: Køb.

Primært har BørsUdsigten genkøbt en lang position i 2.120. Der hjemtages gevinst ved brud af 2.323 niveauet. (200 dages glidende gennemsnit). Strategi: Køb.

De korte momentumindikatorer ligger i overkøbte niveauer.

Signalmodellerne ligger i rent køb.

BørsUdsigten har ”all in” / fuld eksponering mod det amerikanske aktiemarked. Dog testes den tertiære støtte / trendlinie. Korrelationen med USD er stærkere end tidligere.

S&P500: Dagschart

 

 

Renten

Renten på den amerikanske 10årige statsobligation noteres 0,04 pct. lavere i 2,28 pct. Den toårige rente noteres 0,03 pct. lavere i 1,35 pct., og den 30årige rente noteres 0,02 pct. lavere i 2,88 pct.

Antallet af låneansøgninger, der steg med 0,4 pct. i sidste uge. Desværre faldt antallet af ansøgninger til boligfinansiering med 2 pct. hvilket er negativt forventning for den økonomiske vækst. Antallet af refinansieringer streg med 3 pct.

Renten på den tyske 10årige Bund noteres uforandret i 0,56 pct. Den 2årige noteres 0,02 pct. lavere i minus 0,68 pct., og den 30årige noteres uforandret i 1,32 pct.

 

 

Valuta

USD noteres til morgen kl. 06:44 i 6,328 (6,386) DKK for 1 USD. EUR/USD noteres i 1,175(1,165) for 1 EUR. USD/JPY noteres i 111 (111,9). EUR/JPY noteres i 130,4 (130,3). EUR/DKK noteres i 7,436 (7,437). GBP/DKK 8,319 (8,317).

 

 

USD/DKK Teknisk chart og vurdering

Ser BørsUdsigten på dagschartet for valutakrydset USD/DKK (6,328), er den negative trend bekræftet / genoptaget ved bruddet af 6,38-37 niveauet. Der er tale om en accelererende nedtrend.

Der er fortsat tale om EXIT af alle USD positioner siden bruddet af 6,59 niveauet. Benyt bounces til salg og prøv at begrænse skaden!

Spekulativt / tertiært har BørsUdsigten i 6,645 niveauet hjemtaget gevinst af en lang position købt i 6,605. Genkøb ved brud af 6,38 niveauet (nedefra). Der er åbnet en shortposition i 6,64 niveauet. Lukning af short (hjemtagelse af gevinst) ved brud af 6,38 niveauet (nedefra). Strategi: Sælg.

Sekundært har BørsUdsigten solgt (stop loss) ved bruddet af 6,59 af en position købt i 6,65 niveauet. Der er åbnet en short ved bruddet af 6,59 niveauet. Genkøb og lukning af short (hjemtagelse af gevinst) ved bruddet af 6,44 niveauet. Strategi: Sælg. 

De korte indikatorer konsoliderer sig i stærkt oversolgte niveauer.

Signalmodellerne ligger i rent sælg!

Ændringen og EXIT strategien betyder at man skal fortsat afdække alle åbne USD positioner!

USD/DKK: Dagschart

 

 

Guld: Vurdering og Strategi

Guldprisen noteres til morgen i 1,263 (1.248) USD pr troy ounce (31.1 g).

Guldet reagerer inverst på faldet i USD og en fortsat lav rente – helt efter teorien.

Ser BørsUdsigten på dagschartet for guld (1.263), er der udløst nyt købesignal ved bruddet af 1.257 niveauet.

Benyt guldprisen/chartet (skattekortet (;-D) til eksponering mod guldmineaktier / guldaktiver. Husk at tjekke med USD chartet om der skal afdækkes.

BørsUdsigten har spekulativt / tertiært genkøbt en lang position og lukket en short ved bruddet af 1.257 niveauet. Stop loss og åbning af short ved brud af 1.253 niveauet. Strategi: Køb. (ændret).

Sekundært har BørsUdsigten genkøbt en lang position i 1.220 niveauet. Stop loss og åbning af short ved brud af 1.212 niveauet. Strategi: Køb.

De korte momentumindikatorer er konsoliderer sig i extremt oversolgte (vende)niveauer.

Signalmodellerne ligger i rent KØB!

Guld: Dagschart

 

 

Olie: Vurdering og Strategi

Olieprisen noteres lidt højere nu til morgen, torsdag.

De amerikanske olielagre faldt med 7,2 mio. tønder til 483,4 mio. tønder. Benzinlagrene faldt med 1,0 mio. tønder til 230,2 mio. tønder. Destillater – nafta m.v. faldt med 1,9 mio. tønder.

Nymex Crude/WTI, er senest noteret i 48,64 (48,37) USD pr. tønde. UK Brent kvaliteten noteres i 50,84 (50,63) USD pr. tønde.

Ser BørsUdsigten på dagschartet for UK Brentkvaliteten (50,8) bekræftes det pæne købesignal ved bruddet af 50 niveauet, fra tirsdag. Salgssignal og stop loss ved brud af 49,5 niveauet tertiært, og 48,25 sekundært.

Spekulativt/tertiært har BørsUdsigten i 48,75 niveauet genkøbt en lang position. Hjemtagelse af gevinst og åbning af short ved brud af den stigende bundlinie i 49,5 niveauet. Strategi: Køb.

Sekundært har BørsUdsigten i 46 niveauet genkøbt den lange position, der blev solgt i 53 niveauet. Hjemtagelse af gevinst, og åbning af short ved brud af 48,25 niveauet. Strategi: Køb.

De korte momentumindikatorer konsoliderer sig i positivt territorium, hvilket kan understøtte den positive trend.

Signalmodellerne ligger i rent KØB!

Handel med olieaktier på brentsignalerne!

UK Brent: Dagschart

 

 

Asien

De asiatiske aktiemarkeder noteres højere til morgen, torsdag.

Nikkei225 stiger med 0,4 pct. (88 point) i indeks 20.138. Hang Seng stiger med 0,5 pct. (142 point) i indeks 27.083. Kina’s CSI300 stiger 0,1 pct. (5 point) til indeks 3.710. Sydkoreas Kospi stiger med 0,6 pct. (13 point) i indeks 2.396. Australien ASX200 stiger med 0,2 pct. (14 point) i 5.790.

Alle noteringer en rigtig god time tid før luk, så der er IKKE tale om lukkenoteringer.

 

Analyse & Graf: Vikingen

 

Allan Thestrup – BørsUdsigten allan@borsudsigten.dk

Tlf. 2258 0126

 

 

Ansvarsfraskrivelse:

Ovennævnte vurdering er uden ansvar – og baseret udelukkende på teknisk analyse og handelstekniske erfaringer. BørsUdsigten opfordrer til at hvis man ikke er professionel – søger rådgivning. Det er dig alene, der er ansvarlig for gevinst og tab ved brug af BørsUdsigten’s vurderinger!

 

 

Vigtigt! (gentagelse igen – igen – igen – igen)

Få Styr på Markedsrisikoen!

BørsUdsigten er et risiko- og optimeringsværktøj, der registrerer markedets bevægelser, og kommer med vurderinger og strategier til eksponeringen i aktiemarkedet.

Markedsudviklingen udgør ca. 80 pct. af en akties værdi, og resten af individuelle faktorer.

Derfor er det vigtigt at forholde sig til markedsrisikoen, når man handler.

Det er her BørsUdsigten kommer ind i billedet!

Ovennævnte vurderinger og strategier benyttes til at vægte eksponeringen af ens aktiebeholdning i relation til trenden på aktiemarkedet.

Du kan også bruge BørsUdsigten’s strategier alene ved, at handle på købs- og salgssignaler, og vægte antallet af købte og solgte aktier efter ens egen investeringshorisont.

BørsUdsigten har valg en basisportefølje (primær), en mellemlang (sekundær) og en kort spekulativ indgang (tertiær). Dette for på en enkel måde at minimere risikoen, og kun have aktier / positioner, når investorerne ser positivt på markedet.

Med BørsUdsigten’s strategi undgår man at købe for sent og sælge for tidligt!

Det er naturligvis op til den enkelte investor at vægte ovennævnte til ens risikoprofil.

Når BørsUdsigten skriver, at der skal åbnes en short er det et tilvalg, hvor man hos mange internetmæglere kan ”låne” aktier og spekulere i kursfald – eller man kan benytte ETF (Exchange Tradede Funds) – ofte gearede – til at afdække risiko og spekulere i kursfald. Vær opmærksom på skatteforhold.

BørsUdsigten tager ikke hensyn til eller forholder os til skatteforhold i vores vurderinger! Det er op til læserne selv.

Short (Baisse) bruges for at optimere kursudsvingene i porteføljen. På grund af risikoen ved shortpositioner bruges de mest i den spekulative del af porteføljen.

Allan Thestrup

Skrevet af Allan Thestrup

Allan leverer en analyse hver morgen, med fokus på markedernes udvikling og signaler.