Nordic Transport Group toppede i november i niveauet 620 og har siden været i en faldende tendens frem til juli, hvor aktien ramte 240, og siden er aktien steget og handles nu i niveauet 320-340.
Den positive udvikling de sidste par uger betyder, at der er etableret et købssignal i Bollingerkanalen på dagsniveauet for 13 dages siden. De glidende gennemsnit har etableret et Golden Cross for 10 dage siden med 8 og 24 dages gennemsnit.
På ugebasis er den øvre kanallinie brudt og det betyder, at der er etableret et nyt købsignal. Det korte glidende gennemsnit på 8 uger er blevet brudt nedefra for 2 uger siden, mens det lange glidende gennemsnit på 24 uger ligger som en modstandslinie.

Den positive tendens i aktiekursen ses i MACD, Momentum og RSI på ugebasis. RSI har ramt 48 og MACD er stadig under 0. Momentum er brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra, hvilket giver et positivt billede af situationen i aktien.
Nærmeste modstandsniveau er ved 375 og herefter i niveauet 460, mens der er støtte i niveauet 250- 260 og herefter i niveauet 220.

Fundamentalmodellen indikerer en fair pris i niveauet 530-540, hvilket givet et interessant potentiale i aktien. Aktien tages med i porteføljen. Bemærk selskabet er med regnskab i den uge.