Nyt signal i ISS

ISS´s aktiekurs bevæger sig vandret i niveauet 115-125 og det har stået på siden begyndelsen af november. Inden da var kursen i en faldende tendens fra midten af august, hvor aktien blev handlet i niveauet 136-140 og frem til oktober var nede og teste støtteniveauet 96-98, hvorefter kursen steg op til de 115-125.

På dagsniveauet er der købssignal i kursgrafen og i Bollingerkanalen. Bollingerkanalen har etablerer et nyt købssignal.

På ugebasis er der købssignal i Bollingerkanalen og det har stået på siden månedsskiftet oktober/november. De glidende gennemsnit på 8 og 24 uger er blevet brudt på nedefra og holder tendensen, bliver der etableret Golden Cross.

Den positive tendens i aktiekursen trækker op i de tre indikationer modeller på ugebasis. RSI er i 68. Momentum er i en stigende tendens og det har stået på siden slutningen af oktober og det glidende gennemsnit er blevet brudt igennem nedefra. MACD er ligeledes i en stigende tendens og over middelværdien 0 på ugebasis.

 

Der er et gap i niveauet 135,70-140,90.

Nærmeste modstandsniveau er ved 135 og herefter i niveauet 145, mens der er støtte i niveauet 115 og herefter i niveauet 100. Aktien ser interessant ud på niveauet. Jeg ejer selv aktier i selskabet.

Skrevet af Lars Persson

Uddannet på Handelshøjskolen i København og har arbejdet med teknisk analyse siden 1997.