Nyt signal i AAK

Aktien har konsolideret sig i niveauet 190-200 og kursen har bevæget sig vandret siden begyndelsen af marts. Den vandrette formatio betyder, at Bollingerkanalen på dagsniveauet har skiftet signal flere gange, men nu er der igen købssignal og de glidende gennemsnit har etableret et ”Golden Cross” i begyndelsen af juni.


På ugebasis er der etableret et købssignal i Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit etablerede et ”Golden Cross” i begyndelsen af marts. Den positive tendens trækker op i de to ud af tre indikationsmodeller. MACD og Momentum er begge i en stigende tendens, mens RSI fortsætter den faldende tendens.

Nærmeste støtteniveau er ved 190 og herefter i niveauet 170-175, mens nærmeste modstandsniveau er ved 215 og herefter i niveauet 240. Har man brug for en ”kedelig” aktie til porteføljen, så er AAK en mulighed.

Skrevet af Lars Persson

Uddannet på Handelshøjskolen i København og har arbejdet med teknisk analyse siden 1997.