Nyt fra Carlsberg

Carlsbergs russiske aktiver er blevet fjernet fra en liste over vestlige aktiver, der er sat under administration af den russiske stat.
Med det nye dekret er det imidlertid usikkert, hvilke muligheder det eventuelt kan give Carlsberg, hvis Baltika Breweries igen kommer under selskabets kontrol.

Meddelelsen fik aktien til at stige med 3,9 %. Der er købssignal i Bollingerkanalen på dagsniveauet. De glidende gennemsnit på 8 og 24 dage har etableret et Golden Cross.

På ugebasis er der fortsat salgssignal i både Bollingerkanalen og kursgrafen.

De tre indikatormodeller er stigende. RSI har ramt 45, og momentum er tæt på at bryde igennem det glidende gennemsnit nedefra. MACD ligger under middelværdien på 0.

Nærmeste modstand er ved 830 og derefter ved niveauet 920, mens nærmeste støtteniveau er ved 700 og derefter ved niveauet 680. Vi tager en spekulativ position til vores danske portefølje.

Skrevet af Lars Persson

Uddannet på Handelshøjskolen i København og har arbejdet med teknisk analyse siden 1997.