Nye Rekorder! (ATH)

 

C20 indekset lukkede, tirsdag, med en stigning på 0,2 pct. (1,22 point) i indeks 723,53.

De europæiske aktiemarkeder lukkede tirsdag med stigninger på mellem 0,1 pct. og 0,5 pct. for de 3 indeks BørsUdsigten har valgt at følge.

Wall Street lukkede med stigninger på mellem 0,4 pct. og 1,2 pct. for vores 3 toneangivne indeks.

De asiatiske aktiemarkeder noteres højere til morgen, onsdag.

De toneangivne europæiske aktieindeks ses åbne med stigninger på mellem 0,0 pct. og 0,2 pct., når vi lægger morgenens handel med indeksfutures til grund.

Tager vi varsel af de amerikanske futures til morgen, ligger de på nuværende tidspunkt med stigninger på mellem 0,1 pct. og 0,3 pct., når vi lægger morgenens handel med indeksfutures til grund.

Bemærk at Danmark holder lukket både torsdag og fredag på grund af Kristi ”Flyvedag” og Bankhelligdag.

Risikomæssigt betyder det at man skal forholde sig til risikoen/muligheden ved ikke at kunne handle i 2 dage.

Hvis du mangler en ”remindermail” tjek direkte ind på BørsUdsigten’s hjemmeside. NPinvestor – analyse – BørsUdsigten.

BørsUdsigten bestræber sig på at være ude mellem kl. 08:30 og 08:45.

Strategi C20

Sekundært (mellemlang sigt) har BørsUdsigten købt i 705 niveauet. Der tages gevinst trendfølgende ved brud af 710 niveauet (oppefra).

Timing af køb/salg på dagsniveauet, sker på baggrund af BørsUdsigten’s spekulative vurdering.

Tertiært / spekulativt, har BørsUdsigten købt en position ved i 705 niveauet. Der hjemtages gevinst på danske aktier ved brud af 720 niveauet. Der åbnes en shortposition ved brud af 710 niveauet.

BørsUdsigten’s langsigtede (primære) strategi er køb for C20. Der tages gevinst ved brud af 631 niveauet.

Ovennævnte strategier benyttes til, at risikostyre eksponeringen, og balanceringen af porteføljen mod det danske aktiemarked. P.t. er der tale om “all in”.

Niveau for indeksvurdering: 724.

Dagens C20 Udsigt

BørsUdsigten vurderer, at de danske aktier ved C20 indekset vil åbne lidt højere til morgen, onsdag.

Til morgen offentliggøres kvartalsregnskaber fra nogle mindre aktører, og det netop noterede OW Bunkers.

Flere indeks ligger og flirter med ATH og nye psykologiske niveauer.  Blandt andet er S&P500 ved at nå 2K og DAX30 er ved at runde 10K!

Wall Street lukkede højere i går, tirsdag, efter en lukkedag mandag. Det betød, at efterslæbet blev indhentet.

På makrofronten steg varige forbrugsgoder, mod et forventet fald. Der er fortsat mangel på hus, hvilket ses af de stigende priser FHFA for marts steg med 0,7 pct., og Case Schiller (20 metropoler)for marts steg næsten dobbelt så meget som forventet med 1,2 pct.

I dag, onsdag er der stilhed på makrofronten, men torsdag er der tal for aftalte; men endnu ikke lukkede bolighandler, BNP tal og de sædvanlige førstegangssøgende til arbejdsløshedsunderstøttelse.

Dow Jones lukkede tirsdag med en på 0,4 pct. (69,23 point) i indeks 16.675,50.

S&P500 steg med 0,6 pct. (11,38 point) i 1.911,91. (Der er tale om All Time High)

Nasdaq Composite lukkede med en stigning på 1,2 pct. (51,26 point) i 4.237,07.

S&P500 – Teknisk Vurdering

Ser BørsUdsigten på dagschartet for S&P500 (1.912), ligge vi ATH (All Time High). Det betyder at vi nærmer os BørsUdsigten’s næste målzone, hen over sommeren, i 2.000 niveauet. BørsUdsigten ser dog første en mindre konsolidering i 1.940-50 niveauet. Der er tale om et rent købesignal.

Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten købt ved bruddet af 1.880, og stop loss lægges trendfølgende ved brud af 1.900 niveauet.

Sekundært (mellemlang sigt) har BørsUdsigten købt ved bruddet af 1.880, og stop loss lægges trendfølgende ved brud af 1.878 niveauet.

Primært (lang sigt) har BørsUdsigten en købestrategi. Der hjemtages gevinst ved brud af 1.792 niveauet.

De korte indikatorer trækker op fra neutralt niveau, og indikerer yderligere stigninger.

Signalmodellerne ligger i rent køb hele vejen rundt.

Børsudsigten ligger fortsat fuldt eksponeret (all in).

S&P500: Dagschart

Renten på den amerikanske 10 årige statsobligation noteres med et fald på 0,03 pct. til en rente på 2,51 pct. Den toårige rente op med 0,04 pct. i 0,38 pct., og den 30 årige falder med 0,05 pct. til 3,35 pct.

USD noteres kl. 06:45 i 5,476 (5,465) for 1 USD. EUR/USD noteres i 1,363 (1,366) for 1 USD. USD/JPY noteres i 101,9 (102,0). EUR/JPY noteres i 139,0 (139,3).

Faldende renter burde egentlig svække USD – men underskuddet på finansbudgettet falder fortsat, og der sker en opstramning af pengepolitikken.  Endvidere er kreditmarkedet for eksempelvis husmarkedet endnu ikke kommet rigtig i gang igen.

USD/DKK teknisk

Ser vi på dagschartet for USD/DKK (5,475), holder chartet sig over det 200 dages glidende gennemsnit. Det betyder i første omgang en midlertidig bund, og en sandsynlig yderligere optur.

Tertiært / spekulativt tog BørsUdsigten profit trendfølgende ved brud af 5,47 niveauet. Der genkøbes ved brud af 5,48 niveauet. Der åbnes en shortposition ved brud af 5,44 niveauet.

Sekundært har BørsUdsigten købt ved bruddet af 5,42 niveauet. Take profit ved brud af 5,44 niveauet.

De korte indikatorer er på vej ned mod neutrale niveauer, hvilket indikerer en rolig udvikling / konsolidering.

Signalmodellerne ligger overvejende i køb – bortset fra MacD der skiftede farve i går, tirsdag.

USD/DKK: Dagschart

Guldprisen noteres til morgen i 1.263 (1.292) USD pr troy ounce (31.1035 g).

BørsUdsigten noterer, at der endelig skete et udbrud fra vores lange base, og som ventet blev udbruddet kraftigt. Konsolideringen lå med en toplinie i 1.305 niveauet, og en bundlinie i 1.285-80 niveauet. Brud af 1.260 niveauet bekræfter yderligere nedtur. Er der tale om et flush out – vender det til et købesignal. Sandsynligheden er dog ikke særlig stor.

Som BørsUdsigten skrev i går tirsdag (og tidligere):

Ser vi på timechartet konsoliderer guldprisen sig mellem 1.285 niveauet og 1.305 niveauet. Udbrud kan indikere starten på en større bevægelse. Det skyldes, at jo længere tid konsolideringen pågår – des flere investorer ligger forkert, da man begynder at ”gætte” på udbruddets retning.

Tertiært / spekulativt havde BørsUdsigten en udbrudsstrategi. De betød, at der blev åbnet en shortposition ved bruddet af 1.185 (oppefra). Der afdækkes (tages profit) ved brud af 1.280 niveauet nedefra.

Sekundært havde BørsUdsigten også valgt en udbrudsstrategi med et lidt bredere interval, og der blev åbnet en shortposition ved bruddet af 1.280 niveauet. Der afdækkes ved brud af samme niveau (nedefra)

Olieprisen noteres uforandret til morgen.

Nymex Crude, er senest noteret i 104,13 (104,39) USD pr. tønde. UK Brent kvaliteten noteres i 110,20 (110,55) USD pr. tønde.

Ser vi på dagschartet for UK Brent (110) tester den fortsat toplinien i 110,5 niveauet.

Tertiært køber BørsUdsigten ved bekræftet brud af 110,5 niveauet. Der åbnes en shortposition ved bruddet af 108,70 niveauet.

Sekundært køber Børsudsigten ved brud af 110,5 niveauet.

De korte indikatorer trækker ned mod det neutrale niveau.

Signalmodellerne ligger i rent køb.

De asiatiske aktiemarkeder noteres højere til morgen, onsdag.

Nikkei225 noteres op med 0,4 pct. (63 point) i indeks 14.700. Hang Seng noteres op med 0,9 pct. (200 point) i indeks 23.145. Kina’s CSI300 op med 0,4 pct. (9 point) til indeks 2.157. Sydkoreas Kospi op med 1,0 pct. (19 point) i indeks 2.042. Australien ASX200 op med 0,4 pct. (21 point) i 5.533.

Bemærk der er ikke tale om lukkenoteringer, men niveauer, der ligger en god time før luk.

Teknisk Vurdering OMXC20

Ser vi på dagschartet for C20 (724), er fortsættelsen blevet bekræftet. Nu er bliver der tale om et angreb på den gamle top i 725-27 niveauet og en mulig ATH (Alle Tider Højeste).

Tertiært genkøbte Børsudsigten ved brud af 705 niveauet, og trendfølgende gevinsthjemtagning ved brud af 720 niveauet.

Sekundært har BørsUdsigten købt ved bruddet af 705 niveauet (faldende trendlinie). Take profit ved brud af den sekundære trendlinie i 710 niveauet.

Primært har BørsUdsigten har Børsudsigten en køb strategi med stop loss ved brud af 631 niveauet.

C20: Dagschart

De korte indikatorer trækker op fra neutralt niveau.    Signalmodellerne ligger i køb, bortset fra et lidt vedholdende lille salgssignal i MacD.

Allan Thestrup

Skrevet af Allan Thestrup

Allan leverer en analyse hver morgen, med fokus på markedernes udvikling og signaler.