BØRSUDSIGTEN: USD er igen Toneangiven! Olie ved en ”Skillevej”! Spekulativ Udbrudshandel i S&P500!
C20 indekset lukkede tirsdag med en stigning på 0,5 pct. (4,53 point) i indeks 969,06.
De europæiske aktiemarkeder lukkede med stigninger på mellem 0,6 pct. og 0,7 pct. for de tre toneangivne europæiske aktieindeks (DAX30, FTSE100 og CAC40), som BørsUdsigten har valgt at følge.
Wall Street lukkede med stigninger på 0,1 pct. for vores 3 toneangivne indeks.
De asiatiske aktiemarkeder noteres uensartet nu til morgen, onsdag.
De toneangivne europæiske aktieindeks, ses åbne med rundt nulstregen plus / minus 0,2 pct. når vi lægger morgenens handler med indeksfutures til grund.
De amerikanske futures ses åbne med fald på mellem 0,1 pct. og 0,4 pct., såfremt Wall Street åbnede nu
C20: Vurdering og Strategi
Ser BørsUdsigten på dagschartet for C20 (969), er der tale om en spekulativ / tertiær opbremsning / konsolidering, med en toplinie i 970 niveauet og en bundlinie 964 niveauet. Det sker efter en meget kraftig acceleration i sidste uge. Sekundært udløses salgssignal i 938 niveauet
Timing af køb/salg på dagsniveauet, sker på baggrund af BørsUdsigten’s spekulative vurdering
Tertiært / spekulativt (kort sigt) har BørsUdsigten genkøbt en lang position ved bruddet af 930 niveauet. Hjemtagelse af gevinst ved brud af 964 niveauet, og åbning af en spekulativ short ved brud af 938 niveauet. Strategi: Køb.
Sekundært (mellemlang sigt) har BørsUdsigten købt en lang position ved bruddet af 924 niveauet. Hjemtagelse af gevinst i 938 niveauet. Åbning af short ved brud af 938 niveauet. Strategi: Køb.
Primært har BørsUdsigten genkøbt en lang position i 878 niveauet (solgt 962 niveauet). Hjemtagelse af gevinst ved brud af 902 niveauet (bekræftet). Strategi: Køb.
De korte momentumindikatorer ligger i overkøbte vendeniveauer. Det understøtter en opbremsning i C20 indekset.
Signalmodellerne ligger i rent Køb.
BørsUdsigten har ”All in” på eksponering mod de danske aktier udtrykt ved C20 indekset.
C20: Dagschart
Strategierne bruges til timing, risikostyring, og balancering af risikoen / muligheden i din aktiebeholdning, eller sagt på en anden måde, hvor mange aktier skal jeg ligge med i relation til den aktuelle markeds- risiko / potentiale.
Dagens C20 Udsigt
BørsUdsigten vurderer, at de danske aktier ved C20 indekset, vil åbne højere nu til morgen, onsdag, med en god mulighed for en lille rebound senere på dagen.
Der forventes regnskaber fra – C20 selskaberne fremhævet – NovoNordisk, Coloplast, Sydbank, Spar Nord, Solar og D/S Norden onsdag, Carlsberg, GN, Bavarian Nordic, Schouw, Salling og Skjern Bank – samt en opdatering fra G4S, torsdag og fredag sluttes ugen af med TDC og Vestas.
Novo Nordisk – Opfølgning!
Det ligner en bundformation – og det var det!
Ser BørsUdsigten på dagschartet for Novo Nordisk, er vores bundformation blevet bekræftet hen over ugen. Der blev udløst bekræftet købesignal ved bruddet af 260 niveauet, hvorefter BørsUdsigten ser en test 275 niveauet – og herefter en mulig test af 290-300 niveauet i løbet af året.
Chartet har været som skabt til udbrudshandel!
Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten genkøbt 255 niveauet. Stop loss lægges ved brud af 262 niveauet. Åbning af short ved brud af 255 niveauet. Strategi: Køb.
Sekundært får BørsUdsigten et købesignal ved brud af 251 niveauet. Stop loss lægges i 255 niveauet. Strategi: Køb.
Primært får BørsUdsigten et langsigtet købesignal ved brud af det 200 dages glidende gennemsnit p.t. i 266 niveauet. Strategi: Sælg
De korte momentumindikatorer ligger i positivt territorium, og der er plads til et par dages begejstring – hvis ikke udlandet fortsætter med at sælge Novo Nordisk short.
Signalmodellerne ligger i rent køb.
Novo Nordisk: Dagschart.
Ovennævnte vurdering er uden ansvar – og baseret udelukkende på teknisk analyse og handelstekniske erfaringer. BørsUdsigten opfordrer til at hvis man ikke er professionel – søger rådgivning. Det er dig alene, der er ansvarlig for gevinst og tab ved brug af BørsUdsigten’s vurderinger!
BørsUdsigten ejer aktier i Novo Nordisk, og forbeholder sig ret til at købe og sælge aktier, uden hensyn til ovennævnte vurdering. Handler du på ovennævnte vurdering er der tale om en skærpet undersøgelsespligt.
Wall Street
Wall Street lukkede højere i går, tirsdag.
BørsUdsigten noterer ATH (All Time High) i Nasdaq Composite, og vi er meget tæt på nye rekorder i Dow Jones og S&P500!
Der er fortsat lagt op til ”aktierally”, dog med lidt mindre momentum – vi skal dog først bryde modstanden i 2.400 niveauet i S&P500.
Fokus vil ligge på renteudmeldingen fra dagens FOMC møde i Fed, der munder ud i en pressemeddelelse kl. 20:00.
Der varmes op til fredagens beskæftigelsestal ved ADP rapporten for den private sektor. Rapporten skal kun tages som et fingerpeg, da den bygger på udtræk fra en lønningsdatabase og er beregnet.
BørsUdsigten’s forbrugertillidsindikator i form af automobilsalget i april viste en lille fremgang på 300K fra marts. Det eneste man kan udlede er en stabilisering på et lidt lavere niveau.
Dow Jones lukkede tirsdag med en stigning på 0,2 pct. (36,43 point) i indeks 20.949,89.
S&P500 lukkede med en stigning på 0,1 pct. (2,84 point) i 2.391,17.
Nasdaq Composite lukkede med en stigning på 0,1 pct. (3,77 point) i 6.095,37.
S&P500: Vurdering og Strategi
Ser BørsUdsigten på dagschartet for S&P500 (2.391), er der fortsat tale om en spekulativ tertiær sidelæns konsolidering. Toplinien ligger fortsat i 2.400 niveauet, og bundlinien ligger i 2.380 niveauet, og det giver gode muligheder for spekulativ udbrudshandel. Konsolideringen betyder at det korte momentum / accelerationen er trukket ud.
Brud af den sekundære horisontale modstand i 2.400 niveauet vil udløse stærkt købesignal og annullering af en mulig SHS formation. Brud af 2.330 niveauet betyder EXIT af amerikanske aktier
Afdæk USD eksponering efter chart og vurdering (Valuta); men husk at en lavere USD på nuværende tidspunkt vil stimulere det amerikanske aktiemarked og vice versa (en stærk lægger låg på udviklingen) – her udtrykt ved S&P500.
Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten genkøbt en lang position i 2.345 niveauet. Hjemtagelse af gevinst ved brud af den horisontale trendlinie i 2.380 niveauet. Der åbnes en spekulativ short ved brud af 2.355 niveauet. Strategi: Køb.
Sekundært har BørsUdsigten genkøbet en lang position i 2.365 niveauet. Stop loss lægges ved brud af 2.355 niveauet. Åbning af short ved brud af 2.330. Strategi: Køb.
Primært har BørsUdsigten genkøbt en lang position i 2.120. Der hjemtages gevinst ved brud af 2.247 niveauet. (200 dages glidende gennemsnit). Strategi: Køb.
De korte momentumindikatorer tester igen overkøbte vendeniveauer.
Signalmodellerne ligger er gået i rent Køb.
BørsUdsigten har ”All In” på eksponeringen på amerikanske aktier – og specielt finansielle aktier forventes at outperforme aktiemarkedet.
S&P500: Dagschart
Renten
Renten på den amerikanske 10årige statsobligation noteres 0,04 pct. lavere i 2,28 pct. Den toårige rente noteres 0,01 pct. lavere i 1,26 pct., og den 30årige rente noteres 0,03 pct. lavere i 2,97 pct.
Renten på den tyske 10årige Bund noteres op med 0,01 pct. i 0,32 pct. Den 2årige noteres 0,02 pct. højere i minus 0,73 pct., og den 30årige noteres 0,01 pct. højere i 1,10 pct.
Valuta
Bunden er gået ud af USD, hvilket burde styrke de amerikanske aktier!
USD noteres kl. 06:12 i 6,804 (6,815) DKK for 1 USD. EUR/USD noteres i 1,093 (1,092) for 1 EUR. USD/JPY noteres i 112 (111,9). EUR/JPY noteres i 122,5 (122,2). EUR/DKK noteres til morgen i 7,438 (7,437). GBP/DKK 8,808 (8,787).
USD/DKK Teknisk chart og vurdering
Ser BørsUdsigten på dagschartet for valutakrydset USD/DKK (6,804), er der tale om en tertiær kileformation, hvor trykket ligger på nedsiden – på trods af en extremt oversolgt situation. Den faldende toplinie udsteder købesignal ved brud af 6,82 niveauet og salgssignal ved brud af 6,80 niveauet. Brud på nedsiden SKAL følges.
Spekulativt / tertiært har BørsUdsigten hjemtaget gevinst (solgt) i 7,015 (købt i 6,92 niveauet). Der er åbnet en spekulativ shortposition i 7,015 niveauet. Genkøb og lukning af short (hjemtagelse af gevinst) ved brud af 6.82 niveauet. Strategi: Sælg.
Sekundært har BørsUdsigten solgt en lang position 6,97 niveauet (købt i 6,94 niveauet). Genkøb ved brud af 6,99 niveauet. Der er åbnet en short ved bruddet af 6,97 niveauet. Positionen lukkes ved brud af den faldende trendlinie i 6,99 niveauet. Strategi: Sælg.
De korte indikatorer er nået extremt oversolgte vendeniveauer!
Signalmodellerne ligger i rent sælg.
Ovennævnte betyder at man skal have afdækket / terminssikret sine USD positioner (indtægter/aktiver) i 7,015 niveauet – og brud af 6,80 niveauet bekræfter den negative trend.
USD/DKK: Dagschart
Guld: Vurdering og Strategi
Guldprisen noteres til morgen i 1,256 (1.257) USD pr troy ounce (31.1 g).
Fundamental udvikler guld sig ikke logisk, idet man ved en faldende USD burde forvente en stigende guldpris. Det skyldes at udviklingen ofte er invers; men ”risk off” sentimentet er åbenbart for stærkt på den korte bane. Det indikerer, at der fremadrettet er et latent stigningspotentiale.
Ser BørsUdsigten på dagschartet for guld (1.256) er der fortsat tale om en negativ trend i form af en positiv fortsættelse. BørsUdsigten har valgt, at afvente et salg af guld, da USD ligger på et niveau, hvor yderligere fald er mest sandsynligt, på trods af den oversolgte situation. Endvidere er momentumindikatorerne ned og lægge an til vending i oversolgt niveau.
Det betyder, at vores stop loss p.t. er sat på ”stand by” – eller hvis man ønsker det ved brud af 1.260-55 niveauet, hvor vi ligger nu! Stop lægges ved brud af den sekundære trendlinie i
Har man solgt skal man være hurtig til at vende rundt ved brud af 1.260 niveauet (nedefra).
Benyt guldprisen/chartet (skattekortet (;-D) til eksponering mod guldmineaktier / guldaktiver. Husk at tjekke med USD chartet om der skal afdækkes.
BørsUdsigten har spekulativt / tertiært hjemtaget gevinst i 1.287 niveauet (købt i 1.260 niveauet). Der genkøbes en spekulativ position ved brud af den tertiært faldende trend i 1.265 niveauet. Åbning af short ved brud af 1.243 niveauet. Strategi: Sælg.
Sekundært har BørsUdsigten hjemtaget gevinst ved bruddet af 1.275 niveauet. Der genkøbes ved brud af 1.275 niveauet. Åbning af short ved brud af 1.243 niveauet. Strategi: Sælg.
De korte momentumindikatorer er ved at nå normale vendeniveauer.
Signalmodellerne ligger i rent sælg.
Guld: Dagschart
Olie: Vurdering og Strategi
Olieprisen noteres lavere nu til morgen, onsdag.
Nymex Crude/WTI, er senest noteret i 47,91 (48,65) USD pr. tønde. UK Brent kvaliteten noteres i 50,84 (51,41) USD pr. tønde.
Ser BørsUdsigten på dagschartet for UK Brentkvaliteten (50,8) lægges der op til et kraftigt salgssignal, såfremt 50 niveauet brydes. Et bekræftet brud vil betyde en bekræftet sekundær nedtrend.
Første indikation på yderligere fald var bruddet af det 200 dages glidende gennemsnit. Afviser den horisontale støttelinie i 50 niveauet, er der fortsat mulighed for udviklingen af en W formation med en sandsynligt målzone i 62-65 niveauet over en lidt længere periode.
Brydes den horisontale støtte ser BørsUdsigten en test af 43-40 niveauet relativt hurtigt.
Spekulativt/tertiært har BørsUdsigten hjemtaget gevinst ved bruddet af 56 niveauet (købt i 53,5 niveauet), og åbnet en short. Genkøb og lukning af short ved brud af 51,5 niveauet. Strategi: Sælg
Sekundært har BørsUdsigten der er hjemtaget gevinst / åbnet short i 55 niveauet (købt 53,5 niveauet). Genkøb ved brud af 52,5 niveauet. Der lukkes en short ved brud af 52,5 niveauet. (åbnet i 53,5 niveauet). Strategi: Sælg
De korte momentumindikatorer er vendt i extremt oversolgte vendeniveauer.
Signalmodellerne ligger i rent Sælg!
Handel med olieaktier på brentsignalerne!
UK Brent: Dagschart
Asien
De asiatiske aktiemarkeder noteres uensartet til morgen, onsdag.
Nikkei225 stiger med 0,7 pct. (135 point) i indeks 19.446. Hang Seng stiger med 0,3 pct. (81 point) i indeks 24.696. Kina’s CSI300 falder 0,4 pct. (12 point) til indeks 3.414. Sydkoreas Kospi stiger med 0,7 pct. (14 point) i indeks 2.220. Australien ASX200 falder med 1,1 pct. (64 point) i 5.886.
Alle noteringer en rigtig god time tid før luk, så der er IKKE tale om lukkenoteringer.
Analyse & Graf: Vikingen
Allan Thestrup – BørsUdsigten allan@borsudsigten.dk
Tlf. 2258 0126
Ansvarsfraskrivelse:
Ovennævnte vurdering er uden ansvar – og baseret udelukkende på teknisk analyse og handelstekniske erfaringer. BørsUdsigten opfordrer til at hvis man ikke er professionel – søger rådgivning. Det er dig alene, der er ansvarlig for gevinst og tab ved brug af BørsUdsigten’s vurderinger!
Vigtigt! (gentagelse igen – igen – igen – igen)
Få Styr på Markedsrisikoen!
BørsUdsigten er et risiko- og optimeringsværktøj, der registrerer markedets bevægelser, og kommer med vurderinger og strategier til eksponeringen i aktiemarkedet.
Markedsudviklingen udgør ca. 80 pct. af en akties værdi, og resten af individuelle faktorer.
Derfor er det vigtigt at forholde sig til markedsrisikoen, når man handler.
Det er her BørsUdsigten kommer ind i billedet!
Ovennævnte vurderinger og strategier benyttes til at vægte eksponeringen af ens aktiebeholdning i relation til trenden på aktiemarkedet.
Du kan også bruge BørsUdsigten’s strategier alene ved, at handle på købs- og salgssignaler, og vægte antallet af købte og solgte aktier efter ens egen investeringshorisont.
BørsUdsigten har valg en basisportefølje (primær), en mellemlang (sekundær) og en kort spekulativ indgang (tertiær). Dette for på en enkel måde at minimere risikoen, og kun have aktier / positioner, når investorerne ser positivt på markedet.
Med BørsUdsigten’s strategi undgår man at købe for sent og sælge for tidligt!
Det er naturligvis op til den enkelte investor at vægte ovennævnte til ens risikoprofil.
Når BørsUdsigten skriver, at der skal åbnes en short er det et tilvalg, hvor man hos mange internetmæglere kan ”låne” aktier og spekulere i kursfald – eller man kan benytte ETF (Exchange Tradede Funds) – ofte gearede – til at afdække risiko og spekulere i kursfald. Vær opmærksom på skatteforhold.
BørsUdsigten tager ikke hensyn til eller forholder os til skatteforhold i vores vurderinger! Det er op til læserne selv.
Short (Baisse) bruges for at optimere kursudsvingene i porteføljen. På grund af risikoen ved shortpositioner bruges de mest i den spekulative del af porteføljen.




