Tre skuffende nøgletal fra USA har været nok til at gøre markederne nervøse. Torsdag var det det amerikanske indkøbschefsindeks over aktiviteten i fremstillingsindustrien, ISM, som skuffede og landede lavere end forventet. I juli faldt indekset nemlig til 46,8 fra 48,5 måneden før. Deltagerne i markedet havde forventet et indeks på 48,8.
Antallet af nytilmeldte ledige steg ligeledes mere end ventet i sidste uge.

Ugen sluttede af med “kongen af nøgletal,” som også skuffede, da jobskabelsen uden for landbruget i juli var 115.000 mod forventede 175.000 stillinger. Samtidig blev sidste måneds jobskabelse nedjusteret. Arbejdsløsheden steg desuden uventet til 4,3 % fra 4,1 %.
Hvis markedet overreagerede, har vi opdaget, at vi måske ikke rigtigt ved, hvordan vi bruger AI, ligesom da 3D-printing gjorde sit indtog på aktiemarkederne i 90’erne. Man kunne ikke finde ud af at bruge det til noget i starten.
Det sendte aktierne kraftigt ned. Det skal ses i lyset af, at blandt andet de amerikanske tech-aktier er steget meget, så en mindre korrektion er på sin plads. Men da der sættes spørgsmålstegn ved den generelle udvikling i økonomien, trak det også en række andre brancher med sig.
Det betyder, at aktier i brancher som stabilt forbrug, medicinal, forsyning og telekom igen kan se interessante ud. På det danske marked var det netop aktierne i disse brancher, der var i plus: Carlsberg, Royal Unibrew, Matas (ejer selv aktien) samt Ørsted.

Carlsberg er nu begyndt at arbejde sammen med PepsiCo i flere europæiske lande. Kan det gå ud over samarbejdet med Royal Unibrew i Danmark? Og hvad siger Coca-Cola som Carlsberg normalt samarbejder med.
Royal Unibrew-aktien er i en svagt faldende tendens på dagsniveauet, hvilket har givet et salgssignal i både kursgrafen og Bollingerkanalen. På ugebasis bevæger kursen sig vandret i niveauet 530 – 600. Der er salgssignal i Bollingerkanalen, mens der fortsat er købssignal i kursgrafen.

Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI har ramt 53. Aktien tester vores stop-loss-niveau.