Midlertidige Topformationer?

BØRSUDSIGTEN: – eller er det Topformationen? Putin-effekten – stemningsskifte! Tab af momentum?

C20 indekset lukkede torsdag, med en stigning på 0,1 pct. (0,72 point) i indeks 760,91.

De europæiske aktiemarkeder lukkede i går, torsdag, med fald på mellem 1,0 pct. og 1,6 pct. for de 3 toneangivne indeks.

Wall Street lukkede med fald på mellem 1,5 pct. og 1,9 pct. for de tre indeks BørsUdsigten har valgt at følge.

De asiatiske aktiemarkeder noteres lavere til morgen, fredag.

De toneangivne europæiske aktieindeks ses åbne med uforandret til en anelse lavere på mellem 0,0 pct. og 0,1 pct. til morgen, når vi lægger handelen med indeksfutures til grund.

Wall Street ser ud til at åbne med stigninger på mellem 0,0 pct. og 0,2 pct., når man lægger nattens og morgenens handler med indeksfutures til grund.

BørsUdsigten udkommer daglig – og helst inden 08:30, og senes 08:45.

Modtager du ikke ”reminder mail” kan man gå ind via NPinvestor’s hjemmeside / produkter / analyse / BørsUdsigten. Analysen offentliggøres her 15 min. før opdatering på NPinvestor’s hjemmeside nederst på siten til venstre.

 

Strategi C20

BørsUdsigten’s (sekundære/mellemlange sigt) strategi for C20 er køb.

BørsUdsigten har genkøbt en position i 743 niveauet, og der hjemtages gevinst trendfølgende ved brud af 761 niveauet – og det kan være NU!

Timing af køb/salg på dagsniveauet, sker på baggrund af BørsUdsigten’s spekulative vurdering.

BørsUdsigten’s spekulative (tertiære) strategi er sælg.

BørsUdsigten hjemtaget gevinst i 772 niveauet for den position vi genkøbte i 743 niveauet. Der åbnes en shortposition ved brud af 751 niveauet. Der genkøbes ved brud af 767 niveauet.

BørsUdsigten’s langsigtede strategi (primær) er køb for C20. Gevinsthjemtagning (salg) lægges ved brud af 699 niveauet.

Ovennævnte strateginiveauer benyttes til vægtning af hvor stor en eksponering man skal have til danske aktier, og som risikostyringsværkstøj.

Endvidere benyttes strategierne til timing af køb af enkeltaktier, der først købes når aktiemarkedet er ”med” (rygvind på cykelstien), og sælges når der er modvind!

Niveau for indeksvurdering: 761.

 

Dagens C20 Udsigt

BørsUdsigten vurderer, at de danske aktier ved C20 indekset vil åbne nogenlunde uforandret til morgen, fredag.

 

Putineffekten.

Nu troede vi lige der var fremskridt, Obama ville hæve sanktioner hurtigere, efter at våbenhvilen mellem de russisksindede rebeller og Ukraine, har vist sig at holde. Og så kommer der en ny lov i Rusland, der giver mulighed for, at indefryse udenlandske aktiver. Det Rusland har brug for er udenlandske investeringer, og dette træk gavner kun oligarker, der ser muligheder for at overtage udenlandske aktiver til en ”billig” penge. Det synes som en særdeles kortsigtet strategi – men på den anden side forventelig.

Primært har udenlandske firmaer investeret i olieindustrien, samt detailhandel. Mon ikke disse bliver ramt først; men også bilindustrien – for de selskaber, der ikke producerer i Rusland.

Det der får markedet til at reagere er usikkerheden på, hvilke firmaer der vil blive ramt, og i hvor stort omfang. Der bliver tale om rent gætteri.

Putineffekten er for øjeblikket negativ – og markedet har ikke kunnet time udmeldingerne.

Ser vi på Putineffekten på Wall Street, kan indgrebet lige så godt være en undskyldning til at sælge. Det ses af at det er teknologiaktierne, der falder mest – men nu må vi se hvad chartet fortæller os!

Tilsyneladende er der fælles front mod ISIS og USA og Nato er lige pludselig blevet allierede med både præsident Asad, og præsident Putin i kampen mod bevægelsen Islamisk Stat. Tilsyneladende er både Shia og Sunni muslimerne også fundet sammen af nød, og det fælles fjende.

Lad os håbe det kan føre til mere samarbejde og fredelig sameksistens.

 

Wall Street

Wall Street lukkede markant lavere i går, torsdag.

Tallet for førstegangsansøgere til arbejdsløshedsunderstøttelse landede på den rigtige side af 300 K, nemlig i 293K. BørsUdsigten vurderer at 275-280K, er det normale (strukturel arbejdsløshed ”between jobs”), så vi er fortsat tæt på, og tallet indikerer fortsat jobskabelse. Det var altså ikke skuffelse over disse tal, der sendte markedet ned.

Varige forbrugsgoder faldt tilbage – men det var primært luftfartsindustrien, der boomede i juli måned. Den underliggende ordreindgang ex luftfart var positiv.

I dag skal vi forholde os til det historiske tal, der skal forklare udviklingen på Wall Street nemlig BNP for Q2. Ved sidste revision landede det på flotte 4,2 pct. og det forventes endnu flottere til 4,6 pct. På årsbasis ligger BNP væksten på 2,1 pct., hvilket skyldtes negativ vækst i Q1 på grund af dårligt vejrlig.

Dow Jones lukkede torsdag med et fald på 1,5 pct. (264,24 point) i indeks 16.945,80.

S&P500 lukkede med et fald på 1,6 pct. (32,31 point) i 1,965,99.

Nasdaq Composite lukkede med et fald på 1,9 pct. (88,47 point) i 4.466,75.

 

S&P500 Teknisk Vurdering

Ser vi på dagschartet for S&P500 (1,966), lignede onsdag en vendedag, og vores candlelight lyste op. Vores oplæg til en tertiær shs formation blev ikke neutraliseret; men blev bekræftet ved bruddet af 1.982 niveauet. At indekset lukker på sit laveste niveau, kan godt indikere lidt salgspres fra åbningen.

Det betyder ligeledes, at BørsUdsigten’s prisobjektiv i 2.080-2.100 bliver udskudt, og vi skal ned og vende i 1.940-30 niveauet, før vi igen skal se mod Nord.

Kaosformationen er fortsat intakt, og udbygges. Bruddet af ”bunden” i 1.980 indikerer, at en negativ udgave at chartet bliver mest sandsynligt. Fik man ikke åbnet en shortposition ved bruddet af 1.980 støtteniveauet, ses ofte – men ikke altid – en bounce der skal teste det gamle støtteniveau.

Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten genkøbt en position ved bruddet af 1.997. Der blev udløst stop loss ved bruddet af 1.982 niveauet, og åbnet en shortposition i 1.980 niveauet. Der afdækkes ved en bounce igennem 1.980 niveauet.

Sekundært har BørsUdsigten fået udløst et stop loss i 1.992 niveauet (købt i 2.007 niveauet). Der åbnes en shortposition ved brud af den stigende trendlinie i 1.950 niveauet. Der yderligere vil indikere tab af momentum. Sekundært kan der også være tale om en shs formation (topformation), der vil blive bekræftet ved brud af 1.910 niveauet.

Primært har Børsudsigten en købestrategi, og take profit lægges ved brud af 1.897.

De korte indikatorer trækker ned fra neutrale niveauer.

Signalmodellerne ligger i sælg hele vejen rundt.

Ovennævnte vurderinger / strategier benyttes til at vægte eksponeringen mod de amerikanske aktier. P.t. er det om at finde exit niveauer, hvis man ikke allerede har solgt.

26SPCH

S&P500: Dagschart

 

Renten

Renten på den amerikanske 10 årige statsobligation faldt med 0,06 pct. til 2,50 pct. Den toårige rente faldt med 0,03 pct. i 0,55 pct., og den 30 årige rente steg med 0,07 pct. til 3,21 pct.

Renten korrelerer med aktierne helt efter bogen!

 

Valuta

USD noteres kl. 07:30 i 5,841 (5,830) for 1 USD. EUR/USD noteres i 1,274 (1,277) for 1 USD. USD/JPY noteres i 109,0 (109,1). EUR/JPY noteres i 138,9 (139,3).

Ser vi på dagschartet for USD/DKK (5,84), konsoliderer valutakrydset sig på et højere niveau. Der er tale om en ekstrem acceleration.

Tertiært har BørsUdsigten genkøbt i 5,78, og der hjemtages gevinst ved brud af 5,84 niveauet – trendfølgende.

Sekundært har BørsUdsigten købt i 5,51 niveauet, og der hjemtages gevinst ved brud af 5,795.

Der åbnes ikke reverse.

De korte indikatorer er vendt i normale overkøbte vendeniveauer.’

Signalmodellerne ligger i rent køb

26USDDKK copy

USD/DKK: Dagschart

 

Guld

Guldprisen noteres fredag lavere i 1.223 (1.214) USD pr troy ounce (31.1035 g).

På timechartet skete der mindst en opbremsning af den faldende trend efter bruddet af den faldende trendlinie (dynamisk) i 1.212.

Tertiært / spekulativt, har BørsUdsigten igen åbnet en shortposition i 1.275. Der hjemtages gevinst / afdækkes ved bruddet af den faldende trendlinie i 1.220. BørsUdsigten afventer køb til brud af 1.230 niveauet.

Sekundært har BørsUdsigten åbnet en shortposition ved bruddet af 1.275, og der afdækkes / tages gevinst ved brud af i 1.230 niveauet.

 

Olie

Olieprisen noteres uforandret til morgen, fredag.

Nymex Crude, er senest noteret i 92,54 (92,77) USD pr. tønde. UK Brent kvaliteten noteres i 96,96 (96,84) USD pr. tønde.

 

Asien

De asiatiske aktiemarkeder noteres lavere til morgen, fredag.

De asiatiske markeder er kun indirekte berørt af udviklingen i Syrien Iraq og Isis konflikten og Ukraine / Rusland konflikten. De kan endog drage fordel af sanktionerne mod Rusland – da de kan erstatte Europæiske / Amerikanske varer.

Nikkei225 falder med 0,9 pct. (142 point) til indeks 16.232. Hang Seng falder med 0,5 pct. (112 point) i indeks 23.656. Kina’s CSI300 falder med 0,4 pct. (10 point) i indeks 2.427. Sydkoreas Kospi falder med 0,2 pct. (4 point) til indeks 2.030. Australien ASX200 ned med 1,3 pct. (70 point) i 5.313.

Alle noteringer en god times tid før luk, så der er IKKE tale om lukkenoteringer.

 

Teknisk Vurdering OMXC20

Ser vi på dagschartet for C20 (761), er støtten i 761 niveauet under meget stærkt pres.

Tertiært / spekulativt, har BørsUdsigten genkøbt en position ved bruddet af 743 niveauet. Der er taget gevinst i 772 niveauet. BørsUdsigten har ikke åbnet en revers. Der åbnes en shortposition ved brud af 751 niveauet.

Sekundært har BørsUdsigten genkøbt ved bruddet af 743 niveauet. Der hjemtages gevinst ved brud af 761 niveauet – og det kan meget vel være NU!

BørsUdsigten har en primær købestrategi, med gevinsthjemtagning ved brud af 699 niveauet.

26C20CH

C20: Dagschart

De korte indikatorer trækker ned fra neutrale niveauer.

Signalmodellerne ligger i køb, bortset fra en advarsel fra momentumindikatoren MacD, der igår skiftede “kjole” til rød.

Analyse & Graf: Vikingen

Allan Thestrup – BørsUdsigten

 

Om BørsUdsigten

BørsUdsigten er et risikostyringsværktøj

BørsUdsigten’s opgave er at vurdere, og beskrive de markedsmæssige risici. Den selskabsspecifikke risiko lader vi andre om.

Pas på det overordnede aktiemarked ingen aktie er uberørt af den overordnede udvikling – heller ikke kvalitetsaktier, som A.P. Møller Mærsk, Coloplast, og Novo Nordisk.

 

Om valg af indeks!

Der skal retvisende og ikke manipulerede input (C20 cap) til, for at give retvisende signaler!

Desværre kan du ikke som teknisk analytiker bruge det nye C20 Cap til noget som helst, da der er tale om et manipuleret indeks, der ikke siger noget som helst om likviditeten i markedet.

Det betyder samtidig, at man ikke kan se styrken i en trend, da man heller ikke opgør omsætningen.

Omsætningen er en væsentlig faktor, når man skal se på udviklingen, og tolkningen af aktiebevægelser, herunder identifikation af vendesignaler (toppe og bunde), samt konsolideringer / udbrud fra disse.

Endvidere opstår der lidt umotiverede ”gaps” der ikke lukkes normalt.

Man SKAL kunne se hvor mange penge der er i markedet – ikke et skønhedsbillede af en indeksvurdering.

Derfor dækker BørsUdsigten ikke dette indeks – da det er ubrugeligt/misvisende i teknisk sammenhæng!

Af Allan Thestrup
Aktieanalytiker
at@e-media.dk

Allan Thestrup

Skrevet af Allan Thestrup

Allan leverer en analyse hver morgen, med fokus på markedernes udvikling og signaler.