Markedsdeltagerne er forvirrede

Markedet har kun de makroøkonomiske nøgletal at forholde sig til samt renten og coronaudviklingen rundt om i verden.

Mandag var der fokus på Bavarian Nordic der kunne meddele at Canada havde bestilt en ny omgang koppevaccine, hvilket fik aktien til at stige over 300. De glidende gennemsnit har etableret et nyt købssignal på dagsniveauet. Brug et tilbagefald til at samle op i aktien.

cBrain var ligeledes i fokus med ny ordre til de tyske myndigheder, hvilket fik aktien til at stige 8,5 pct. Aktien er fortsat i salg på ugebasis, men med dagens stigning er der etableret købssignal i Bollingerkanalen. Det lange glidende gennemsnit ligger som en støttelinie i niveauet 185. Aktien ser interessant ud på niveauet.

Tirsdag var der en positiv meddelelse fra D/S Norden om en øget indtjening i tørlast-segmentet. De glidende gennemsnit etablerede et ”Golden Cross” i maj og det blev brudt en enkelt gang i oktober/november, men siden er aktien fortsat op. Der er en positiv tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er over 70. Nærmeste modstandsniveau er ved 170 og herefter i niveauet 180, mens der er støtte i niveauet 135 og herefter i niveauet 120. Aktien ser interessant ud på niveauet.

Zealand Pharma fik de amerikanske myndigheders godkendelse til at anvende deres nødpen Zegalogue til patienter med lavt blodsukker. Teknisk har aktien været i en sivende tendens siden toppen i februar sidste år, hvor aktien blev handlet i niveauet 295. Den faldende tendens er endnu ikke brudt, før aktien lukker over 220. Nærmeste modstandsniveau er ved 270 og herefter i niveauet 290, mens der er støtte i niveauet 190 og herefter i niveauet 170. Aktien er på kandidatbænken.

Onsdag kunne Arbejdernes Landsbank meddele, at man køber Vestjysk Bank, som var ejet af blandt andet Arbejdernes Landsbank, Nykredit samt AP Pension.

German High Street Properties bevæger sig vandret i niveauet 130-140. Det betyder at der er etableret salgssignal på ugebasis. Det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 132, hvor aktien også handles. Der er en faldende tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er under 40. Momentum på månedsbasis er brudt igennem det glidende gennemsnit oppefra. Afvent regnskabet.

I denne uge er regnskab fra Victoria Group om mandagen. Tirsdag er det Blue Vision og Onxeo og onsdag er det Atlantic Petroleum og Gerrman High Street Properties.

C25 på ugebasis.

C25-indekset holder fast i den vandrette formation 1600-1700. På dagsniveauet har Bollingerkanalen etableret et salgssignal, mens det lange glidende gennemsnit på dagsniveauet ligger i niveauet 1615 som en støttelinie. På ugebasis er der salgssignal i Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit er tæt på at blive brudt oppefra, hvilket vil etablerere et ”Death Cross” på ugebasis. Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis, idet MACD er faldende, mens Momentum stiger og RSI bevæger sig vandret i niveauet 40-50.
Momentum på månedsbasis er i en faldende tendens, hvilket indikerer, at man skal være på vagt.

 

DK Portefølje
Afkastet i den danske portefølje år til dato er 4,0 pct., mod C25-indekset, som i år til dato har givet et afkast på -2,1 pct. Hæver målkursen og stop-loss for Bavarian Nordic og DFDS.


Nordisk portefølje
Tager gevinsten i Veoneer.

Der er fortsat pres på it-aktierne
Torsdagens amerikanske nøgletal var noget blandede. Antallet af nytilmeldte ledige var lavere end ventet, hvilket er positivt, men desværre var privatforbruget mindre end ventet i 4. kvartal.
Amerikanske regnskaber i den kommende uge: Micron Technology, Walgreens Boots Allicance, Lululemon Athletica, Chewy Inc., McCormick & Company, CarMax, BlackBerry, samt Dave & Buster´s Entertauínment.

S&P 500 på ugebasis.

S&P 500 har igen etableret et salgssignal på dagsniveauet i Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit er blevet brudt oppefra, men de glidende gennemsnit har endnu ikke etablerede et ”Death Cross”.
På ugebasis holder alle modellerne fast på deres købssignal, som er opstået i maj eller juni sidste år. Denne er divergens mellem tendensen i indekset og indikationsmodeller på ugebasis. Der er en faldende tendens i alle modeller. RSI har ramt 60.
Momentum på månedsbasis er ligeledes en faldende tendens, hvilket indikerer, at man skal være på vagt. Nærmeste modstandsniveau er ved 4100 og herefter i niveauet 4200, mens der er støtte i niveauet.

Salgssignal i Tek.

Nasdaq Composite er ligeledes i en faldende tendens og der er salgssignal i Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit har etableret et ”Death Cross”. På ugebasis er Bollingerkanalen fortsat i salg og det korte glidende gennemsnit er blevet brudt oppefra, mens det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 12.750.
Den faldende tendens i kursen trækker ned i MACD, Momentum og RSI på ugebasis. RSI har ramt 50. Momentum er ligeledes i en faldende tendens. Nærmeste støtteniveau er ved 12.600 og herefter i niveauet 11.800-11.900, mens der er modstand i 14.000 og herefter i niveauet 14.600.
Strategi: Hold på det amerikanske marked.

Nikkei under 29.000
Teknisk har indekset etableret en dobbelt top på dagsniveauet, hvilket indikerer, at det japanske marked skal sætte sig yderligere et par pct. til støtteniveauet omkring 27.000-27.500. På dagsniveauet er der etableret salgssignal i Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit har etableret et ”Death Cross”.

Det japanske indeks på ugebasis.

På ugebasis er der fortsat købssignal i alle modellerne. Det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 27.250, mens den nedre kanallinie i Bollingerkanalen ligger i niveauet 28.500. Konsolidering betyder, at de tre indikationsmodeller er i en faldende tendens. RSI er under 60 og nærmer sig 50, mens Momentum på ugebasis bevæger sig vandret.
Momentum på månedsbasis har etableret en bund og stiger. Nærmeste modstandsniveau er 30.500 og herefter i niveauet 33.000, mens der er støtte i niveauet 27.500-28.000 og herefter i niveauet 26.500-27.000.
Strategi: Holder fast i mine japanske investeringsbeviser.

 

OMX Stockholm 30 har bevæget sig ind i en konsolideringsfase og er de sidste par dage handlet i niveauet 2150-2175. Bollingerkanalen holder fast i købssignalet fra slutningen af februar.  Det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 2130 som en støttelinie.
På ugebasis er den positive tendens intakte. Det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 1950 som en støttelinie og Bollingerkanalens nedre linie er i niveauet 2000. RSI er over 80 på ugebasis, så der er lagt op til lidt konsolidering efter 16 pct. på 3 måneder.

Det svenske hovedindeks på ugebasis.

Momentum på månedsniveauet fortsætter ligeledes den stigende tendens, hvilket bekræfter den gode stemning i indekset. Nærmeste modstandsniveau er fortsat 2175 og herefter i niveauet 2250, mens der er støtte i niveauet 2100 og herefter i niveauet 2050.
Strategi: Hold på det svenske marked.

Loomis har bevæget sig vandret 210-270 siden marts 2020 dog med en enkelt afstikker i maj/juni til niveauet 290-300. Der er stadig 3 åbne ”gaps” i grafen i niveauet 308,4-312,6, 372,8-377 og det sidste i niveauet 380,8-382.
De glidende gennemsnit har etableret et ”Golden Cross” i denne uge. Det er 3 uger siden, at Bollingerkanalen er gået i køb og den nedre kanallinie ligger i niveauet 215 som en støttelinie. De tre indikationsmodeller er alle i en stigende tendens. RSI er over 70.

Hold øje med aktien.

Kan modstandsniveauet 265 bliver brudt, så er næste modstand ved 290 og herefter i niveauet 330- 340. Aktien ser interessant ud og er måske en af de sidste som en genåbning kan ses på, da det først er når hele samfundet er åbent, at der skal flyttes kontaner rundt som er deres forretning. Køb ved brud af 265.

DAX på ugebasis.

Frankfurt DAX 30 holder sig fortsat over 14.500 på ugebasis, hvilket betyder, at Bollingerkanalen fortsat er i køb og den nedre kanallinie ligger i niveauet 14.550. Det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 14.300 som en støttelinie.
På ugebasis er der købssignal i Bollingerkanalen og det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 13.500 som en støttelinie. RSI har ramt 70 og det glidende gennemsnit i Momentum-modellen er ved at blive brudt nedefra af Momentum-grafen, hvilket er et positivt tegn.
Nærmeste modstandsniveau er ved 15.000 og herefter i niveauet 15.500, mens der er støtte i niveauet 13.600-13.800 og herefter i niveauet 13.200-13.400.
Strategi: Hold på det tyske marked.

 

 

Teknisk kommentar til 3 aktier 
De 3 aktier er NTG Nordic Transport Group, DFDS og Bavarian Nordic.
NTG Nordic Transport Group er faldet tilbage efter at have testet niveauet 258 på dagsniveauet. Tilbagefaldet betyder, at Bollingerkanalen er gået i salg og de glidende gennemsnit er blevet brudt oppefra og fortsætter udviklingen, bliver der etableret et ”Death Cross”.

NTG på ugebasis.

På ugebasis er signalet omvendt, der er der køb i både Bollingerkanalen og Parabolic på ugebasis. Det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 225 på ugebasis. Den positive tendens i aktiekursen trækker op i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI etablerede en bundformation i slutningen af februar og har nu ramt 55. MACD har etableret en bund og har ramt 0. Momentum etablerede en dobbelt bund på ugebasis, hvilket giver et positivt billede af aktien.
Formationen er faldende toppe og stigende bunde, hvilket betyder, at en kileformation er under opbygning og det ser ud til at den øvre linie er blevet brudt. Aktien ser interessant ud.

Med købssignal.

DFDS er brudt igennem vores målkurs og handles nu 333, men der er stadig et stykke op til toppen fra 2018, hvor aktien blev handlet i 400. På dagsniveauet ligger det lange glidende gennemsnit i niveauet 320 som en støttelinie, mens den på ugebasis ligger i niveauet 280. RSI har ramt niveauet 75 og der er fortsat en positive tendens i Momentum på ugebasis.
Nærmeste modstandsniveau er ved 400 og herefter i niveauet 425, mens der er støtte i niveauet 280- 290 og herefter i niveauet 240. Fastholder aktien i portefølje og hæver målkursen og stop-loss.

Bavarian Nordic på ugebasis.

Bavarian Nordic er brudt igennem målkursen og handles i niveauet 302. Der er en positiv tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI har ramt 75. Nærmeste modstandsniveau er ved den gamle topformation fra september 2017 i kurs 350. Momentum er stigende på månedsbasis og nærmeste modstandsniveau er ved 365, mens der er støtte i niveauet 290 og herefter i niveauet 270. Hæver målkurs og stop-loss for Bavarian Nordic og fastholder aktien i porteføljen.

 

Olieprisen fortsætter den faldende tendens
Guldet bevæger sig vandret i niveauet 1700-1750. Der er ikke den store optur i guldet, hvilket indikerer, at markedsdeltagerne ikke er urolige nok i forhold til at investere i guld for tiden.

SEK/DKK: er i en sivende tendens og har ramt niveauet 73. Der er salgssignal i Bollingerkanalen og det lange glidende gennemsnit på ugebasis bliver testet som en støttelinie. Momentum og RSI har etableret en bundformation og RSI har ramt 45.

EUR/USD: er faldet tilbage og brudt igennem støtteniveauet 1,185 og der er fortsat en faldende tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI har ramt 30.

Metalmarkedet: Industrimetallerne bevæger sig vandret, hvilket betyder, at man er inde i en konsolideringsfase.

Landbrugsmarkedet: Der er divergens mellem flere afgrøder, idet der er nu en faldende tendens i kakao, kaffe, bomuld og sukker, mens tømmer bevæger sig vandret. Der er divergens mellem flere kornsorter: hvede falder, mens majs bevæger sig vandret og havren stiger.

Brent Spot er faldet tilbage i takt med, at Europa har måtte udskyde deres åbning af samfundet. Niveuaet 61 har tidligere været et støtteniveau tilbage i januar/februar 2020. De glidende gennemsnit har etableret et ”Golden Cross” på ugebasis, men der er fortsat købssignal i Bollingerkanalen på ugebasis. Der er en faldende tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI har ramt niveauet 66.

Gul risikokategori:
Investeringsprodukter, hvor der er risiko for, at indskuddet ved produktet kan tabes helt eller delvist. Produkttypen er ikke vanskelig at gennemskue, og omfatter Garantbeviser, Andelsbeviser, Aktier, der er handlet på et reguleret marked, Erhvervsobligationer, der er handlet på et reguleret marked, Certifikater, hvor der ikke kan tabes mere end det indskudte beløb, Øvrige statsobligationer udstedt i andre valutaer end DKK og EUR, Udenlandske realkreditobligationer, Investeringsforeningsbeviser (UCITS), Specialforeninger (Non-UCITS) samt Strukturerede obligationer og indlån med fuld tilbagebetalingspligt af hovedstolen.

Ansvarsfraskrivelse
er ikke en investeringsanalyse i henhold til § 2, nr. 11 i Finanstilsynets bekendtgørelse om de organisatoriske krav til og betingelserne for drift af virksomhed som værdipapirhandler. Der er derfor ikke noget forbud mod at handle inden udbredelse af . er udarbejdet af Trends for Trends på baggrund af offentligt tilgængeligt materiale. Vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på informationer, som Trends har modtaget fra kilder, som Trends finder pålidelige, men Trends garanterer for materialets fuldkommelighed eller nøjagtighed. vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på den angivne dato og kan ændres uden varsel. er ikke et tilbud om eller en opfordring til at købe eller sælge værdipapirer, valuta eller finansielle instrumenter. Aktiespots vurderinger og skøn træder ikke i stedet for kundens udøvelse af eget skøn over, hvorvidt der skal disponeres i overensstemmelse med de i anførte vurderinger og skøn. Trends indestår ikke for, at de i angivne vurderinger og skøn om den fremtidige kurs og renteudvikling vil være i overensstemmelse med den faktiske kurs- og renteudvikling. Trends hæfter således ikke for tab opstået som følge af dispositioner foretaget på baggrund af Aktiespots informationer, vurderinger eller skøn. er til personligt brug for Trends' kunder og må ikke kopieres eller offentliggøres.

, , ,

Kommentarer er lukket.