Der har været fart på Bang & Olufsen-aktien siden bunden i september, hvor aktien blev handlet til 8,4 mod dagens kurs på 12,2. I år har Bang & Olufsen givet et afkast på 29,5 pct.

På dagsniveau har Bollingerkanalen etableret et købssignal i slutningen af december. De glidende gennemsnit på 8 og 24 dage etablerede et Golden Cross i slutningen af december.

På ugebasis etablerede Bollingerkanalen et købssignal i slutningen af september, mens de glidende gennemsnit på 8 og 24 uger dannede et Golden Cross i begyndelsen af december.

Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis, idet RSI falder, mens Momentum stiger. RSI var i forrige uge over 85, og i denne uge har modellen ramt 80. Momentum er stigende og er brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra i januar i år og i september 2024.
Nærmeste støtteniveau er ved 10,5 og herefter 9,5, mens nærmeste modstandsniveau er ved 16 og derefter i niveauet 18. Aktien ser interessant ud på det nuværende niveau.
Vores fundamentalmodel indikerer en fair pris i niveauet 16-17, hvilket indikerer, at der er et interessant potentiale i aktien.