Markedet ramt af gevinsthjemtagning

Onsdag blev de meget store stigninger i jule-rallyet for meget for markedsdeltagerne der valgte at tage lidt af gevinsten hjem.

Mandag var der fokus på shipping-aktierne på den danske børs og der var stigninger til Mærsk, Torm og D/S Norden. Der er etableret et nyt købssignal i Mærsk. Aktien har været i en faldende tendens fra januar 2022, hvor aktien blev handlet i niveauet 24.000. Nu handles aktien i niveauet 11.800-12.000. De seneste par ugers positive udvikling i kursen har trukket op i de tre indikationsmodeller. RSI er i 42 og Momentum er stigende på ugebasis. Bliver modstandsniveauet 12.000 brudt, er næste modstandsniveau ved 13.000. Aktien ser interessant ud på niveauet.

Tirsdag var fokus på FLSmidth og DSV. Der var fokus på DSV, da Deutsche Bahn har sat gang i salgsprocessen for DB Schenker. I oktober var DSV-aktien under 1000, da markedsdeltagerne var lidt forvirrede med investeringerne i Saudi Arabien samt skiftet af CEO. Siden har aktien rettet sig og nu handles DSV i niveauet 1100-1200. Aktien er på kandidatbænken. Et køb af DB Schenker vil kræve en kapitaludvidelse, hvilket vil presse kursen på aktien.

FLSmidth-aktien er ikke rigtig kommet med det øvrige marked op. Bunden blev fundet i slutningen af oktober i niveauet 260, og nu handles aktien 280-290. Den stigende tendens har trukket Bollingerkanalen i køb på ugebasis. Det korte glidende gennemsnit på 8 uger er blevet brudt nedefra, mens det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 300 som en modstandslinie.
Der er en stigende tendens i RSI som har ramt 48. Momentum er svagt stigende og brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra. Aktien er fortsat interessant på niveauet.

Better Collective er siden noteringen på det danske marked steget 19 pct. På dagsniveauet har Bollingerkanalen etableret et købssignal og det korte glidende gennemsnit er blevet brudt nedefra. På dagsniveauet er RSI i 75. Aktien er på kandidatbænken.

Onsdagens mest stigende aktie var Ambu som steg med 3,8 pct. Aktien er siden bunden i slutningen af oktober og frem til onsdag steget med 57,5 pct. På dagsniveauet er der etableret købssignal i begyndelsen af november, hvor de glidende gennemsnit har etableret et Golden Cross.
På ugebasis har de glidende gennemsnit på 8 og 24 etableret et Golden Cross i denne uge, mens Bollingerkanalen etablerede et købssignal i begyndelsen af november. Den store stigning har trukket RSI op over 90. MACD er over middelværdien 0 på ugebasis. Der etablerede en dobbelt bund, hvor den første er i oktober 2022 i niveauet 62 og næste var i oktober 2023 i niveauet 65,5. Nærmeste modstandsniveau er i niveauet 115 og herefter i niveauet 160. Nærmeste støtteniveau er ved 90 og herefter i niveauet 80. Aktien ser interessant ud på niveauet.

Torsdag er der fokus på det største børsnoterede ejendomsselskab. Aktien er faldet 7,8 pct. i år, men fra toppen i juni 2022 er aktien faldet 30 pct. I 2022 havde Jeudan et EBIT på 989 mio. kr. og den samlede langsigtede realkreditgæld er på 18.9 mia. kr. Man skal tilbage til 2020 for at finde Jeudan i det nuværende kursniveau. Aktien ser interessant ud på det nuværende niveau nu, hvor renten er faldende.

Blandt sidepapirerne var der fokus på Flügger, der steg med end 10 pct. uden nogen selskabsspecifikke nyheder. Stigningen betyder, at der er etableret et købssignal på dags- og ugeniveauet i Bollingerkanalen. Stigningen har også sendt RSI op i 55. MACD er stigende, men endnu ikke over middelværdien på 0.

Det første danske regnskab dukker op den 10/1 og er fra Bang & Olufsen. Bang og Olufsen har købssignal på dagsniveauet i både kursgrafen og i Bollingerkanalen. På ugebasis er der ligeledes købssignal i både Bollingerkanalen og kursgrafen. Der er en stigende tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. Afvent regnskabet i det nye år.

C25-indekset er i køb på dagsniveauet i både kursgrafen og Bollingerkanalen. På ugebasis er Bollingerkanalen i køb, mens de glidende gennemsnit på 8 og 24 uger er tæt på et Golden Cross. Den stigende tendens i indekset trækker op i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI har ramt 68. Momentum og MACD er ligeledes i en stigende tendens.
Modstandsniveauet 1800 testes i øjeblikket og næste modstandsniveau er ved 1850, mens der er støtte i niveauet 1700 og herefter i niveauet 1600.

DK Portefølje
Den danske portefølje har år til dato givet et afkast på 6,62 pct. mod C25-indekset som har givet et afkast på 5,51 pct. På salgslisten er cBrain, Coloplast, D/S Norden, FLSmidth, Jyske Bank, Lundbeck og Noble. 
Trends ønsker god jul og godt nyt år, vi er tilbage den 5. januar med Trends igen.

Nordisk portefølje
Den nordiske portefølje har år til dato givet et afkast på 4,0 pct. mod OMX Nordic 40-indekset som har givet et afkast på 15,8 pct. På salgslisten er Golden Ocean Group og Nibe. 

Stadig positive nøgletal
Antallet af førstegangsledige blev i denne uge 205.000 og der var forventet 215.000. Antallet af fortsat ledige blev 1,865 mio. mod 1,880 mio.

Den kommende uges regnskaber: Der kommer ikke nogen regnskaber i fra det amerikanske marked i denne uge.

S&P 500 har fortsat købssignal på både dags- og ugeniveauet i kursgrafen og i Bollingerkanalen. Der er en fortsat stigende tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI har ramt 75 på ugebasis. Momentum og MACD fortsætter begge den stigende tendens på ugebasis.
Modstandsniveauet 4750 bliver testet og næste modstandsniveau er ved 4800. Der er støtte i niveauet 4575 og herefter i niveauet 4500.

Nasdaq Composite fortsætter den stigende tendens og der er købssignal på dags- og ugeniveauet og både Bollingerkanalen og kursgrafen. Der er ligeledes en stigende tendens i både RSI, Momentum og MACD på ugebasis. RSI har ramt 75 på ugebasis.
Niveauet 15.000 bliver testet i øjeblikket som modstandsniveau og næste modstandsniveau er ved 15.500 og herefter i niveauet 16.000. Der er støtte i niveauet 13.500 og i niveauet 14.500.
Strategi: Køb på amerikanske aktier.

 

Fornyet Momentum i Japan
Det japanske marked har i denne uge genfundet Momentum. På dagsniveauet er der etableret købssignal i Bollingerkanalen, mens de glidende gennemsnit på 8 og 24 endnu ikke har etableret et Golden Cross.


På ugebasis er der købssignal i alle modeller. Der er en stigende tendens i de tre indikationsmodeller. RSI er faldet lidt tilbage i denne uge og har ramt 58. Momentum er stigende og den samme tendens ser man i MACD som er over middelværdien på 0.
Modstandsniveauet 33.500 testes fortsat og næste modstandsniveau er ved 34.000, mens der er støtte i niveauet 32.000 og herefter i niveauet 31.000.
Strategi: Hold på det japanske marked.

BSE Sensex har også tabt pusten de sidste to dage, men kursen er fortsat over 70.000 og holder fast i købssignalerne på dagsniveauet. På ugebasis er der ligeledes køb i alle modeller. De tre indikationsmodeller er fortsat i en stigende tendens. RSI er faldet under 70, men er fortsat opadgående.


Nærmeste modstandsniveau 71.000 og herefter i niveauet 72.000, mens der er støtte i niveauet 67.500 og herefter i niveauet 65.000.
Strategi: Hold på indiske aktier.

Nasdaq China bevæger sig vandret i niveauet 800 og det har stået på siden begyndelsen af december. Det har fået Bollingerkanalen til at etablere et købssignal for 4 dage siden. De glidende gennemsnit på 8 og 24 dage er endnu ikke blevet nedefra.


På ugebasis er der endnu ikke etableret købssignaler i hverken Bollingerkanalen eller kursgrafen. De tre indikationsmodeller bevæger sig også vandret.
Strategi: Afvent udviklingen på kinesiske aktier.

OMX Stockholm 30 har ramt modstandsniveauet 2400. Der er fortsat købssignal i alle modeller både på dags- og ugeniveauet.
Den stigende tendens trækker op i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er i 70. Momentum og MACD fortsætter den stigende tendens.
Bliver modstandsniveauet brudt, er nærmeste modstandsniveau ved 2500 og herefter i niveauet 2550, mens der er støtte i niveauet 2300 og herefter i niveauet 2200.
Strategi: Fastholder køb på svenske aktier.

Nobia – tør du? Aktien har været i en faldende tendens siden 2021, hvor aktien blev handlet i 80 i dag handles aktien omkring 11. På dagsniveauet er der køb i Bollingerkanalen og det blev etableret i midten af december. De glidende gennemsnit på 8 og 24 dage har etableret et Golden Cross for 4 dage siden.


På ugebasis har Bollingerkanalen etableret købssignal for 7 uger siden, mens de glidende gennemsnit er tæt på at etablere et Golden Cross. Der er en stigende tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI har ramt 80. Momentum er stigende og det samme er MACD som er over middelværdien 0.
Nærmeste modstandsniveau er ved 13-13,5 og herefter i niveauet 15, mens der er støtte i niveauet 10 og 9. Brug tilbagefald i aktien til opkøb, da aktien ser interessant ud op niveauet.

DAX har etableret en ny all time high og testede 17.000, men er siden faldet tilbage. Der er fortsat købssignal på dagsniveauet i både Bollingerkanalen og kursgrafen. Kursudviklingen i indekset ligger tæt på det nedre bånd i Bollingerkanalen, så et tilbagefald vil ændre signalet.

På ugebasis er der købssignal i kursgrafen og Bollingerkanalen. Der er en stigende tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI har ramt 80 med en aftagende hastighed. Momentum og MACD fortætter den stigende tendens.
Nærmeste modstandsniveau er fortsat 17.000, da det ikke er brudt endnu. Næste modstandsniveau er ved 17.500. Der er støtteniveau er ved 15.800 og næste støtteniveau er ved 15.200.
Strategi: Hold på tyske aktier.

 

Teknisk kommentar til 2 aktier
Ugens to aktier er cBrain og Nilfisk Holding. Aktierne er på vej i hver sin retning. cBrain er år til dato steget med 60 pct., mens Nilfisk Holding er faldet med 21,4 pct.

cBrain har etableret et nyt købssignal på dagsniveauet. Bollingerkanalen gik i køb for 4 dage siden og de glidende gennemsnit 8 og 24 ligger side om side på dagsniveauet.
På ugebasis er der ligeledes køb i både Bollingerkanalen og kursgrafen. Bollingerkanalen etablerede et købssignal i slutningen af august. De glidende gennemsnit etablerede et Golden Cross i midten af juni.
Der er divergens mellem indikationsmodeller Momentum, MACD og RSI på ugebasis. RSI er stigende på ugebasis og har ramt 68. MACD er ligeledes stigende og er over middelværdien 0, mens Momentum er faldende og brudt igennem det glidende gennemsnit oppefra.


Nærmeste modstandsniveau er ved 280 og herefter i niveauet 300, mens der er støtte i niveauet 220 og herefter i niveauet 180.
Vores fundamental-model indikerer en fair pris pr. aktie i niveauet 380-385 mod den nuværende kurs på 252. I scenariet har vi indregnet en vækst på 23 pct. i omsætningen, men cBrain forventer 20-25 pct vækst og en EBT pct. på 20-25 mod tidligere 18-22.
Vi fastholder aktien i porteføljen.

Nilfisk Holdings seneste top formation var i september 2021 i niveauet 260 og nu handles aktien i niveauet 110-120. På dagsniveauet er der etableret et nyt købssignal i både Bollingerkanalen og kursgrafen med de glidende gennemsnit 8 og 24.
På ugebasis har Bollingerkanalen etableret et købssignal for en uge siden. Det korte glidende gennemsnit er blevet brudt nedefra, mens det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 122 som en modstandslinie.


Der er en stigende tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI har ramt 50. Momentum er brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra for en uge siden. MACD er stigende, men under middelværdien på ugebasis.
Nærmeste modstandsniveau er 140 og herefter i niveauet 160, mens der er støtte i niveauet 110 og herefter i niveauet 100. Aktien er på kandidatbænken.

Ny stigning til olien
Guldet handles vandret i niveauet 2000-2050. Den vandrette formation betyder, at der er en uensartet tendens i de tre indikationsmodeller. RSI falder tilbage, mens Momentum fortsætter med at stige. Afvent udviklingen.


SEK/DKK: fortsætter den stigende tendens og det er godt nyt for os der investerer i Sverige, mens det ikke er så godt nyt for os der vil shoppe i det svenske eller har sommerhus, da udgifterne stiger.

EUR/USD: holder fast i den stigende tendens og der er købssignal i både Bollingerkanalen og kursgrafen med et Golden Cross for en uge siden.

Metalmarkedet: Udviklingen i industrimetaller er fortsat noget uensartet. Aluminium er steget og tester niveauet 2400. Kobber stiger over 8500, hvilket er første gang siden august. Bly holder sig i niveauet 2100. Nikkel bevæger sig vandret omkring 17400. Zink er gået fra 2450 til 2600 på 7 dage.

Landbrugsmarkedet: Faldende priser på kaffe, sukker og appelsinjuice, mens priserne stiger på ris.

Brent Spot holder fast i sidste uges stigning. Niveauet 80 dollar for en tønde olie testes i øjeblikket. Der er etableret købssignal i Bollingerkanalen på dagsniveauet. På ugebasis er der fortsat salgssignal i både kursgrafen og Bollingerkanalen.
Der er etableret en bundformation i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er fortsat under 30. Momentum er endnu ikke brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra. Nærmeste modstandsniveau er ved 82 og herefter i niveauet 85, mens der er støtte i niveauet 76 og i niveauet 72-73. Fastholder vores olieaktier i vores portefølje på forventningen om en rebound.


Gul risikokategori:
Investeringsprodukter, hvor der er risiko for, at indskuddet ved produktet kan tabes helt eller delvist. Produkttypen er ikke vanskelig at gennemskue, og omfatter Garantbeviser, Andelsbeviser, Aktier, der er handlet på et reguleret marked, Erhvervsobligationer, der er handlet på et reguleret marked, Certifikater, hvor der ikke kan tabes mere end det indskudte beløb, Øvrige statsobligationer udstedt i andre valutaer end DKK og EUR, Udenlandske realkreditobligationer, Investeringsforeningsbeviser (UCITS), Specialforeninger (Non-UCITS) samt Strukturerede obligationer og indlån med fuld tilbagebetalingspligt af hovedstolen.


Ansvarsfraskrivelse
Aktierådets produkter er ikke investeringsanalyse i henhold til § 2, nr. 11 i Finanstilsynets bekendtgørelse om de organisatoriske krav til og betingelserne for drift af virksomhed som værdipapirhandler. Analyserne er lavet på baggrund af offentligt tilgængeligt materiale. Vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på informationer, som Aktieraadet har modtaget fra kilder, som Aktieraadet finder pålidelige, men Aktieraadet garanterer ikke for materialets fuldkommelighed eller nøjagtighed, vurderinger, skøn og anbefalinger. Analyserne er baseret på den angivne dato og kan ændres uden varsel. Analyserne er ikke et tilbud om eller en opfordring til at købe eller sælge værdipapirer, valuta eller finansielle instrumenter. Aktieraadets vurderinger og skøn træder ikke i stedet for kundens udøvelse af eget skøn. Aktieraadet indestår ikke for, at de i angivne vurderinger og skøn om den fremtidige kurs og renteudvikling vil være i overensstemmelse med den faktiske kurs- og renteudvikling. Aktieraadet hæfter således ikke for tab opstået som følge af dispositioner foretaget på baggrund af Aktieraadets informationer, vurderinger eller skøn. er til personligt brug for Aktieraadets kunder og må ikke kopieres eller offentliggøres.

Skrevet af Lars Persson

Uddannet på Handelshøjskolen i København og har arbejdet med teknisk analyse siden 1997.