Man slår sig på markedet

Mandag startede ugen negativt op. Markedsdeltagerne er skræmt fra aktiemarkedet af stigende renter, højere energipriser og flere krige i vores nærområde. Aktiemarkedet overreagerer ofte i begge retninger, så det retter sig over tid.

Danske aktier var blandt de mest faldende med -6,7 pct. til Asetek og -6,2 pct. til Trifork Holding. Begge selskaber er regnskabsaktuelle i den kommende uge. Asetek har i øjeblikket en dobbelt notering (København og Oslo). Teknisk lå Asetek i en stigende tendens frem til midten af august, hvor aktien toppede i 7,4, mens aktien handles i niveauet 4,0-4,6 i øjeblikket. Der er salgssignal i alle modeller på ugebasis. Afvent udviklingen i aktien.

Tirsdag var der regnskab fra DSV og Topdanmark. Topdanmark opjusterer forventningerne, da den såkaldte modelmæssige resultatprognose ser ud til at ramme 1100-1210 mio. kr. i hele 2023 mod tidligere ventet 1050-1200 mio. kr. Teknisk handles aktien vandret i niveauet 300-330. Der er salgssignaler i både kursgrafen og Bollingerkanalen. Der er en positiv tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er over 50. Momentum er stigende og har været siden slutningen af august. MACD er fortsat under middelværdien 0. Det lange glidende gennemsnit på 24 uger ligger i niveauet 325 som en modstandslinie. Aktien er på kandidatbænken (jeg ejer selv aktier i selskabet).

GN Store Nord steg med over 6 pct. onsdag og handles nu over kurs 115. Der er fortsat salgssignal i samtlige modeller på ugebasis. RSI har taget en mindre rebound, så modellen har ramt 25. Momentum er fortsat faldende, hvilket indikerer, at man skal holde sig væk. Afvent udviklingen.

Onsdag var der fokus på Novo Nordisk og Lundbeck. Lundbeck er i en stigende tendens, men på dagsniveauet er der etableret et salgssignal i kursgrafen og i Bollingerkanalen. På ugebasis er der købssignal i både Bollingerkanalen og kursgrafen. Der er divergens imellem de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI har ramt 60. Men Momentum er i en faldende tendens. MACD har ligeledes etableret en topformation, men middelværdien er fortsat over 0. Nærmeste modstandsniveau er ved 40 og bliver det niveau brudt, er næste modstand ved 45. Vi har købt aktien til vores portefølje den 19/9 og fastholder den i porteføljen.

Torsdag var der regnskab fra Novozymes der viste en udvikling med høj organisk vækst i tredje kvartal.
Omsætningen steg til 4456 mio. kr. mod analytikeres forventede toplinjeresultat på 4414 mio. kr. Og den organiske vækst endte på 8 pct. mod den ventede sats på 5,8 pct.
De store segmenter vaskemidler og bioenergi overrasker positivt, mens det halter lidt mere i segmenterne Grain & Tech processing samt landbrug & dyrefoder.
Tredje kvartal gav en overskudsgrad på 26,6 pct., og koncernen fastholder forventningerne, der lyder på en overskudsgrad på omkring 25-26 pct.
Regnskabet fik aktien til at stige med over 6 pct. og det betyder, at der er etableret købssignal i kursgrafen og i Bollingerkanalen på dagsniveauet.

Teknisk har aktien været i en faldende tendens siden januar 2022, hvor aktien blev handlet i 540 og nu handles Novozymes i 280-300 og det har stået på siden slutningen af september. Det korte glidende gennemsnit på 8 uger er blevet brudt nedefra, mens det lange glidende gennemsnit 24 uger ligger i niveauet 315. Bollingerkanalen er i salg og har været det siden slutningen af maj.
De tre indikationsmodeller er alle i en stigende tendens. RSI har ramt 48. Momentum er stigende, men er ikke brudt igennem det glidende gennemsnit i modellen. Aktien er på kandidatbænken.

I den kommende uge er der regnskab fra Jyske Bank, NTG Nordic Transport Group, Noble og Trifork Holding tirsdag. Onsdag er der regnskab fra BioPorto, Grønlandsbanken, North Media, Spar Nord Bank, Sydbank samt Ørsted. Torsdag er Asetek, BankNordik, D/S Norden, NetCompany Group, Solar og Sparekassen Sjælland-Fyn. Fredag slutter af med A. P. Møller-Mærsk.

Mærsk-aktien er faldet tilbage og handles vandret i niveauet 11.500-13.500. Der er fortsat et åbent gap fra marts i niveauet 11.885-15.265. Afvent udviklingen.

C25-indekseter i salg på både dags -og ugeniveauet i kursgrafen og Bollingerkanalen. Der er en faldende tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er i 21.
Nærmeste modstandsniveau er ved 1700 og herefter i niveauet 1800. Nærmeste støtteniveau er ved 1550 og herefter i niveauet 1500. Afvent udviklingen.

DK Portefølje
Den danske portefølje har år til dato givet et afkast på 0,4 pct. mod C25-indekset som har givet et afkast på -6,35 pct.

*Nordisk portefølje
Den nordiske portefølje har år til dato givet et afkast på -2,76 pct. mod OMX Nordic 40-indekset som har givet et afkast på 1,77 pct. Tager gevinsten i ABB og Munters.

 

USA igen med stærke tal
Trods 11 renteforhøjelser så viste de amerikanske nøgletal torsdag fortsat vækst. Den amerikanske økonomi vokser med 4,9 pct.  Antallet af nytilmeldt ledige var 210.000, hvilket også var forventet. Ordreindgangen på varige forbrugsgoder steg med 4,7 pct. mod forventede 1,9 pct.

Den kommende uges regnskaber: Apple, Eli Lilly, McDonald’s Corp., Pfizer, Advanced Micro Devices, Amgen, Conoco Philips, Caterpillar, Qualcomm samt Starbucks.


S&P 500 har etableret salgssignal på ugebasis i både Bollingerkanalen og kursgrafen. Der er divergens mellem indikationsmodellerne på ugebasis. Momentum bevæger sig vandret, mens RSI stiger og har ramt 33. MACD er i en faldende tendens og er under middelværdien 0. Nærmeste støtteniveau er ved 4100 og herefter i niveauet 4050, mens der er modstand i niveauet 4400 og herefter i niveauet 4500.

 

Nasdaq Composite er ligeledes gået i salg på ugebasis i både Bollingerkanalen og kursgrafen. Der er etableret en bundformation i Momentum og der er en svagt stigende tendens i RSI som har ramt 40. MACD er fortsat i en faldende tendens og under middelværdien 0 på ugebasis.
Nærmeste modstandsniveau er ved 14.000 og herefter i niveauet 14.200, mens der er støtte i niveauet 12.200 og herefter i niveauet 11.600.
Strategi: Afvent udviklingen på de amerikanske markeder.

 

Salgssignal i Japan
Det japanske marked har etableret et salgssignal i de glidende gennemsnit på 8 og 24 uger i denne uge. Bollingerkanalen har været i salg i 5 uger. Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis. Momentum er i en faldende tendens, og det har stået på siden juni. RSI er en stigende tendens med stigende bund, mens toppene er noget uensartede. MACD er ligeledes i en faldende tendens og middelværdien er under 0 på ugebasis.


Støtteniveauet ved 31.000 er brudt og næste støtteniveau er ved 29.000 og herefter i niveauet 30.000. Der er modstand i niveauet 32.500 og herefter i niveauet 33.500.
Strategi: Hold på det japanske marked.

I vores analyseprogram har vi byttet indeks, så fremover følger vi Nasdaq India. Der er etableret salgssignal på dagsniveauet i både Bollingerkanalen og kursgrafen. På ugebasis er der salgssignal i Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit er blevet brudt oppefra af et faldende indeks, men der er ikke etableret et Death Cross.
Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis. Momentum er i en faldende tendens og det har stået på siden begyndelsen af august. RSI er i en stigende tendens og har ramt 50.


MACD er i en faldende tendens, men er fortsat over middelværdien 0 på ugebasis.
Nærmeste modstandsniveau 67.000 er brudt og herefter i niveauet 68.000, mens der er støtte i niveauet 65.000 og herefter i niveauet 63.500.
Strategi: hold på indiske aktier.

OMX Stockholm 30 er fortsat i en faldende tendens og der er salgssignal på både dags- og ugeniveauet i kursgrafen og i Bollingerkanalen. Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI har ramt 36. Momentum bevæger sig vandret, men nu er modellen under det glidende gennemsnit på ugebasis. MACD er under middelværdien op ugebasis og i en faldende tendens.


Støtteniveauet 2100 er blevet brudt og næste støtteniveauet er ved 2000. Nærmeste modstand er i niveauet 2200 og herefter i niveauet 2300.
Strategi: Fortsat hold på svenske aktier.

New Wave er i en faldende tendens og handles nu i niveauet 70-72 mod topformation i februar i 120.
Der er salgssignal på dagsniveauet i både Bollingerkanalen og kursgrafen. På ugebasis er der ligeledes salgssignal i de to modeller. Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis. Momentum er i en faldende tendens og det har stået på siden maj/juni, mens RSI er i en stigende tendens og har ramt 45.


MACD er i en stigende tendens, men er fortsat under middelværdien 0 på ugebasis. Nærmeste modstandsniveauet er 80 og herefter i niveauet 95, mens der er støtte i niveauet 70 og herefter i niveauet 65. New Wave er med regnskab den 7/11.
Seneste halvårsregnskab viste en vækst i omsætningen på 17 pct. til 4,4 mia. sek. i forhold til 3,7 mia. sek. i forhold til samme periode sidste år. Der var et positivt cash flow. Aktien er på kandidatbænken.

DAX er fortsat i salg på både dags- og ugeniveauet i modellerne Bollingerkanalen og i kursgrafen. Den faldende tendens trækker ned i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er i niveauet 30, hvilket er en stigning i forhold til sidste uge, hvor modellen var i 23-24. Momentum er i en faldende tendens og det har stået på siden årsskiftet 2022/23. Den samme faldende tendens ses i MACD som er under middelværdien 0.


Nærmeste modstandsniveau er ved 16.000 og herefter i niveauet 16.500. Støtteniveau 15.000 er blevet brudt og nærmeste støtteniveau er ved 14.500.
Strategi: Reducerer på tyske aktier.

 

Teknisk kommentar til 2 aktier
De to aktier i denne uge er North Media og MT Højgaard Holding. North Media har år til dato givet et afkast på 0,4 pct, mens MT Højgaard Holding har givet et afkast på -26,8 pct.
North Media har på dagsniveauet etableret købssignal i både Bollingerkanalen og kursgrafen med glidende gennemsnit på 8 og 24 dage. De glidende gennemsnit har etableret et Golden Cross for 2 dage siden.


På ugebasis er der fortsat salgssignal i Bollingerkanalen og kursgrafen. Kursen skal over 61, før Bollingerkanalens signal. Der er en stigende tendens i Momentum som er ved at bryde igennem det glidende gennemsnit nedefra. RSI er over 30 på ugebasis. MACD er ligeledes i en stigende tendens, mens modellen er under middelværdien 0.
Nærmeste modstandsniveau er ved 66 og herefter i niveauet 75. Der er støtte i niveauet 55 og herefter i niveauet 50. Aktien ser interessant ud på niveauet. (Bemærk jeg ejer selv aktier i selskabet).
North Media består af 4 forretningsområder: FK Distribution, BoligPortal, Ofir og Bekey.

MT Højgaard Holding bevæger sig vandret i niveauet 100-105 og det har stået på siden juli. På dagsniveauet er der salgssignal i alle modellerne på dagsniveauet.
På ugebasis er der salgssignal i Bollingerkanalen, mens det korte glidende gennemsnit ligger side om side med kursudviklingen. Det lange glidende gennemsnit på 24 uger ligger i niveauet 110 som en modstandslinie.


De tre indikationsmodeller er i en stigende tendens. Momentum har været i en stigende tendens siden midten af august. RSI er ligeledes i en stigende tendens og er i niveauet 43. MACD er i en stigende tendens, men fortsat under middelværdien.
Nærmeste støtteniveau er ved 90 og herefter i niveauet 80, mens der er modstand i niveauet 115 og herefter i niveauet 135. Afvent udviklingen. 
MT Højgaard Holding er en entreprenør som producerer byggerier og anlæg for kunder i Danmark i både det offentlige og private. Selskabet fremlægger regnskab den 14. november.

Guldet stiger
Guldet holder fast i den stigende tendens og der er nu etableret købssignal i Bollingerkanalen på ugebasis. De glidende gennemsnit er tæt på at etablere et Golden Cross på ugebasis. RSI er hoppet op i 65. Momentum er brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra. Nærmeste modstandsniveau er 2.000 og herefter i niveauet 2.050. Guldmine-aktier er interessante.

SEK/DKK: har tabt Momentum og er faldet under de 64. RSI er faldet tilbage til 60. Momentum er fortsat i en stigende tendens. Nærmeste støtteniveau er ved 63.

EUR/USD: handles i niveauet 1,05-1,07. RSI har taget et hop op i niveauet 20. Momentum stiger, men er endnu ikke brudt igennem det glidende gennemsnit i modellen.
Metalmarkedet: Industrimetallerne konsoliderer sig i de nuværende niveauer.

Landbrugsmarkedet: Der er et fortsat en uensartet tendens. Der er faldende priser på hvede og majs, mens priserne fortsat stiger på appelsinjuice, kakao og hvede.


Brent Spot bevæger sig vandret i niveauet 85-95 og handles under toppen fra slutningen af september. Den vandrette tendens trækker ned i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er under 60 og Momentum er brudt igennem det glidende gennemsnit oppefra. Nærmeste modstandsniveau er ved 95 og nærmeste støtteniveau er ved 85.

Skrevet af Lars Persson

Uddannet på Handelshøjskolen i København og har arbejdet med teknisk analyse siden 1997.