Der har været fart på i råvareaktierne i den forgangne uge. Lundin Mining brød igennem modstandsniveauet 105 sidste uge. Der er købssignal på både dags- og ugeniveauet både i Bollingerkanalen og i kursgrafen.
Det seneste købssignal på dagsniveauet blev etableret i midten af marts, både i kursgrafen og i Bollingerkanalen.

På ugebasis har Bollingerkanalen været i køb siden begyndelsen af december. Kursgrafen etablerede et Golden Cross i midten af januar.

Den stigende tendens trækker op i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er over 80. Momentum er brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra. MACD er i en stigende tendens og over middelværdien på 0.

Det nærmeste modstandsniveau er ved 130, og herefter i niveauet 135, mens der er støtte i niveauet 105, og herefter i niveauet 95. Fastholder aktien i porteføljen med nye kursmål og stop-loss niveau.
