Korrektion på 18 pct. – er det så ikke nu?

Momentum på ugebasis.

Der er blevet taget og givet i de sidste par uger. En af de svenske selskaber som er hårdt ramt er Vitrolife, som er faldet med mere end 18 pct.
Faldet betyder, at der er etableret et salgssignal i både Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit har etableret et ”Death Cross” i slutningen af september.

Bollingerkanalen på ugebasis.

På ugebasis er Bollingerkanalen i salg og har været det i 2 uger. Man skal tilbage til oktober- december for at finde modellen i salg. Det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 420 som en støttelinie.

De tre indikationsmodeller er alle i en faldende tendens og RSI har ramt 30, mens MACD fortsat er over 0. Momentum på månedsbasis er ligeledes i en faldende tendens.

Momentum på ugebasis.

Nærmeste støtteniveau er 430 og herefter i niveauet 390-400, mens der er modstand i 480 og i niveauet 510. Aktien er med på kandidatbænken.

Skrevet af Lars Persson

Uddannet på Handelshøjskolen i København og har arbejdet med teknisk analyse siden 1997.