Konecranes ser interessant ud på niveauet

Konecranes har specialiseret sig i udvikling af løftekraner og relaterede systemløsninger. Løftekranerne bruges hovedsageligt af operatører i shippingbranchen og udstyret er specielt tilpasset til standard- og tunge løft. Operationer kan findes på globalt plan og det nordiske marked.

Aktien har år til dato givet et afkast på 22 pct. Fra januar til maj gik aktien fra 28,76 til 39,47 som også har været toppen til dato. Siden faldt aktiekursen tilbage og fandt en bund i oktober i niveauet 29,40 og nu handles aktien i niveauet 34-35,5.

På dagsniveauet blev der etablerer købssignal i Bollingerkanalen i slutningen af oktober. De glidende gennemsnit på 8 og 24 dage etablerede et Golden Cross i midten af oktober.

På ugebasis har Bollingerkanalen etableret et købssignal for 3 uger siden. De glidende gennemsnit på 8 og 24 uger er blevet brudt nedefra og holder tendensen, så bliver der etableret et Golden Cross i løbet af 2-3 uger.

Den positive udvikling i kursen trækker op i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI har ramt 65. Momentum er i en stigende tendens og er brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra i september. MACD er ligeledes i en stigende tendens og brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra og er over middelværdien 0 på ugebasis.

Nærmeste modstandsniveau er ved 40 og herefter i niveauet 46, mens der er støtte i niveauet 32,5 og herefter i niveauet 29. Aktien ser interessant ud på niveauet.

Konecranes er med regnskab den 2/2. Den 27/11 har de præsentation hos Danske Bank i Helsinki og er på konference i London hos Goldman Sachs den 5/12.
Seneste kvartalsregnskab viste et fald i ordrebeholdningen fra 1.087 mia. EUR til 852 mio. EUR. EBITA margin ramte 12,3 mod 10,8 året før i samme periode. Resultat af driften blev 316,9 mio. EUR mod 200,2 mio EUR i samme periode året før.

Skrevet af Lars Persson

Uddannet på Handelshøjskolen i København og har arbejdet med teknisk analyse siden 1997.