Lavere energipriser og stabile fødevarepriser skulle gerne sende inflationen ned i løbet af de næste par måneder. Holder renten samtidig det nuværende niveau vil det det give lidt bedre udsigter for aktierne.
Rockwool har etableret et nyt købssignal på ugebasis i sidste uge i Bollingerkanalen. Det korte glidende gennemsnit er blevet brudt nedefra, mens det lange glidende gennemsnit på 24 uger ligger i niveauet 1580 som en modstandslinie.
RSI er over 50 på ugebasis, mens MACD fortsat er under 0, men stigende på ugebasis. Momentum er brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra, hvilket er positivt.
På dagniveauet etablerede Bollingerkanalen et købssignal ved månedsskiftet september/oktober. De glidende gennemsnit på 8 og 24 dage har etableret et Golden Cross i midten oktober.
Niveauet 1530-1550 var et støtteniveau i den faldende tendens tilbage i juni. Bliver modstandsniveauet brudt, så er næste modstandsniveau i niveauet 1700 og herefter i niveauet 1900- 2000, mens der er støtte i niveauet 1300 og herefter i niveauet 1150. Køber Rockwool til porteføljen.

