Køb Ambu

Den danske hospitalsudstyrproducent Ambu, lancerede i maj en ny larynxmaske, AuraGain, som har til formål at forbedre sikkerheden for patienterne ved at give narkoselægen flere muligheder for at sikre luftvejene, når en patient er under fuld bedøvelse.

Det skriver Ambu i sit månedlige nyhedsbrev

De første reaktioner fra markedet har været positive. Det siger Lars Marcher, der er administrerende direktør i Ambu.

– Med AuraGain, kan Ambu tilbyde lægen flere og bedre muligheder for at sikre patientens luftveje. Responsen fra hospitaler verden over på AuraGain er positiv, ikke mindst fordi vi har integreret læger og sygeplejerskers behov i udviklingen af masken. Vi er inde i en positiv trend, hvor vi oplever stor interesse fra nuværende såvel som potentielle kunder, som tidligere har benyttet andet luftvejsudstyr, siger Lars Marcher i nyhedsbrevet.

Ambu-aktien er på det seneste halve år steget med 23,7 pct. til 400 kr.

Skrevet af Lars Persson

Uddannet på Handelshøjskolen i København og har arbejdet med teknisk analyse siden 1997.