Kan niveauet holde her?

Efter en stærk optur er spørgsmålet nu, om det nuværende niveau kan holde eller skal markedet en tur ned og hvor meget. Hvad skal holde gang i markedet i juni? De nøgletal der kommer vil alle være ramt af corona eller vil man kunne begynde at se lidt lys for enden af tunnelen?

Tirsdag var der en række regnskaber fra flere danske virksomheder. D/S Norden opjusterer forventningerne, hvilket fik aktien til at stige med 4,3 pct. Udfordringen med D/S Norden er, at man satser på både tank og tørlast, hvilket gør, at man taber lidt på gyngerne, hvad man vinder på karrusellerne. Der er etableret nyt købssignal på ugebasis for 2 uger siden. RSI er tæt på 70. Nærmeste modstandsniveau er ved 105 og herefter i 110. Nærmeste støtteniveau er ved 85 og 75.

Pandora har solgt egne aktier og styrker dermed balancen. Selskabet er ramt af de mange butiksnedlukninger, som har påvirket markedet i 1. kvartal og det vil fortsætte i 2. kvartal. Pandora viser fortsat salgssignal på ugebasis, men der er en positiv tendens i de tre indikationsmodeller. RSI har passeret 30. Tager aktien med på kandidatbænken.

Onsdagens regnskaber var alle meget stærke, men mest overraskende var ALK-Abelló, der viste fremgang i både top- og bundlinie, så på trods af coronakrisen har der været kunder til allergibehandling.
Teknisk fandt aktien en bund i niveauet 1240-1260 og siden er aktien handlet op over 1600. Med onsdagens stigning er Bollingerkanalen gået i køb på ugebasis. Der er ligeledes en positiv tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er over 50, mens MACD-modellen fortsat er under 0. Nærmeste modstandsniveau er ved 1900 og herefter i niveauet 2000. Anbefaler køb på niveauet.

ISS overraskede også markedet, hvilket sendte aktien voldsomt op fra morgenstunden, men i løbet af dagen tabte aktien pusten lidt. Hackerangrebet på ISS betyder stadig, at de er ved at rydde op. Kursen skal holde sig i niveauet 100 for at fastholde det nye købssignal på ugebasis. Anbefaler at man afventer udviklingen.

Vestjysk Bank-aktien toppede i februar ved 4 kr. og i marts ramte aktien 2,4. I dag handles den i niveauet 2,8-2,9. Der er en positiv tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI har ramt 30 på ugebasis. Der er etableret en interessant bund i både MACD og Momentum på ugebasis.

Regnskaber i den kommende uge: Tirsdag er det Copenhagen Capital og Lundbeck. Onsdag er det A. P. Møller-Mærsk, Brdr. Hartmann, MT Højgaard Holding, NKT, Rockwool og Vestjysk Bank. Torsdag er det Alm. Brand, Bavarian Nordic, Jeudan, Parken, Torm og Zealand Pharma. Fredag slutter af med H+H og Nilfisk Holding.

De forskellige støttelinie i C25.

C25-indeksen har genvundet det meste af mandagens og tirsdagens fald. Bollingerkanalen har nu været i salg på dagsniveauet i 3 dage. Det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 1200 som en støttelinie.
På ugebasis fortsætter de tre indikationsmodellers tendens. RSI har ramt 50 på ugebasis, mens Momentum på ugebasis ikke har så meget hastighed som tidligere, men modellen peger fortsat op ad.
Nærmeste støtteniveau er ved 1180 og herefter i niveauet 1120, mens nærmeste modstandsniveau er ved 1280 og herefter i niveauet 1340. Stærke udmeldinger fra danske virksomheder trækker indekset op.

DK Portefølje
Fastholder porteføljen. Afkastet i Trendsporteføljen år til dato er 1,9 pct. mod C25 indekset der år til dato har givet et afkast på -1,0 pct.

Nordisk portefølje
Kedelig historie fra Millicom, hvilket gør, at aktien tages ud af porteføljen. Tager Sectra med i porteføljen.

Holder niveauet her?
Den amerikanske olie ser ud til at havde fundet en bund og med en samfund, der igen er ved at åbne giver det en stigende tendens i olieprisen. Torsdag bliver det spændende at se, hvor mange nytilmeldt ledige, der er kommet i denne uge. Når regnskaberne er ovre, bliver der igen fokus på nøgletallene og det bliver interessant at se, hvor hurtigt tingene bliver normaliseret. De seneste nøgletal fra Kina viste en positiv udvikling og spørgsmålet er, om USA og Europa kommer sig så hurtigt.

Amerikanske regnskaber i denne uge: Cisco, JD.Com, Applied Materials, Honda Motors, Marriott International, Cardinal Health, Amcor, Datadog samt Cable One.

S&P 500 bevæger sig vandret i niveauet 2800-2900. Det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 2800 som en støttelinie på dagsniveauet og Bollingerkanalen holder fast i købssignalet.
På ugebasis er det korte glidende gennemsnit blevet brudt nedefra af den stigende tendens, mens det lange glidende gennemsnit ligger som en modstandslinie i niveauet 3000.

S&P 500 på ugebasis.

Den stigende tendens i aktiekurserne trækker op i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI har ramt 45. Momentum løber ikke så hurtigt opad som tidligere, men modellen peger fortsat opad.
Bryder kursen igennem niveauet 2875, så bliver der etableret købssignal i Bollingerkanalen. Nærmeste modstandsniveau er fortsat ved 2950 og herefter i niveauet 3050, mens der er støtte i niveauet 2750 og herefter i niveauet 2600.

Nasdaq Composite holder fast i den stigende tendens på dagsniveauet det lange glidende gennemsnit ved niveauet 8500 ligger som en støttelinie. Den stigende tendens betyder, at Bollingerkanalen er i køb på dagsniveauet.

Nasdaq med købssignal.

På ugebasis er det lange glidende gennemsnit blevet brudt af den stigende tendens i kursen. Det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 8700 som en støttelinie. Bollingerkanalen været i køb for anden uge i træk. Der er en positiv tendens i de tre indikationsmodeller. RSI har ramt niveauet 55 og der er en fortsat positiv tendens i Momentum på ugebasis, hvilket bekræfter det positive billede i indekset.
Nærmeste modstandsniveau er ved 9000 og herefter i niveauet 9200, mens nærmeste støtteniveau er ved 8400 og herefter i niveauet 8200.

Strategi: Fastholder spekulativt køb på Nasdaq Comp.

 

Japan – har haft fri

Japan har været lukket siden 1/5. Først var det 1. maj og siden har der været en række helligdage som følgende: Grundlovsdag den 3/5, Den grønne Dag den 4/5, Børnenes Dag den 5/5 og den 6/5 Helligdag – da Grundlovsdag var en søndag. Kilde: japanspecialisten.dk
Strategi: Spekulativt køb.

Det japanske marked.

Ser man på de europæiske indeks CAC, IBEX og FTSE-MIB(Italien), så bevæger de sig vandret og er ikke kommet med på bølgen man har set i det amerikanske og de nordiske lands indeks.

Det spanske marked.

Anbefaler derfor at man tager en position i en investeringsforening eller ETF, som dækker Europa. Blandt andet Sparindex Europa Growth. 

OMX Stockholm 30 har svært ved at komme tilbage efter korrektion i begyndelsen af ugen, hvilket betyder, at indekset fortsat er under toppen fra aprilslutningen. Sverige har ikke været lukket ned i den grad man har set det i Danmark. Men det betyder ikke, at Sverige ikke er ramt økonomisk. Manglende turister betyder, at en del restauranter er gået konkurs og det samme er en række tøjfirmaer og –butikker og samtidig er arbejdsløsheden steget. Det indikerer, at man ikke kan holde åbent alene og overleve.
Det svenske indeks har med faldet i mandags etableret et salgssignal i Bollingerkanalen på dagsniveauet. Men det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 1520 som en støttelinie. På ugebasis var Bollingerkanalen tæt på at gå i køb. Det korte glidende gennemsnit er blevet brudt nedefra, mens det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 1675 som et modstandslinie. Den stigende tendens trækker op i Momentum på ugebasis, mens modellen på månedsniveauet er i en faldende tendens. RSI har ramt 40, hvilket indikerer, at markedet fortsat er oversolgt.
Nærmeste støtteniveau er ved 1400 og 1500, mens der er modstandsniveau ved 1700 og herefter i niveauet 1800.
Strategi: Fastholder køb.

Bakkafrost bevæger sig vandret i niveauet 500-550 og Bollingerkanalen skifter mellem køb og salg på dagsniveauet og samtidig er omsætningen i aktien faldende. Holder det nuværende niveau, så holder købssignalet i Bollingerkanal på ugebasis. De tre indikationsmodeller har alle etableret en bundformation og stiger. RSI er  over 40. Momentum på månedsniveauet er ligeledes i en stigende tendens, hvilket giver et positivt billede af aktien. Nærmeste modstandsniveau er ved 600 og herefter i niveauet 650, mens nærmeste støtteniveau er ved 470 og herefter i niveauet 445.

På kandidatbænken.

Det korte glidende gennemsnit er blevet brudt nedefra af den stigende kursudvikling, mens det lange glidende gennemsnit ligger i 600 som en modstandslinie.
E24.no skriver onsdag, at efterspørgselen på laks er faldet, så mange producenter må fryse en del fisk, hvilket kan presse markedet i fremtiden. Der er endvidere en diskussion om hvor meget disse opdrætsmetoder forurener ude på vandet.
Tager aktien med på kandidatbænken.

Tæt på “Golden Cross”

Sectra holder fast i den stigende tendens og der er købssignal i signalmodellerne både på dags- og ugeniveauet. De glidende gennemsnit på ugebasis er tæt på at etablere et ”Golden Cross”. Den stigende tendens i aktien trækker op i de tre indikationsmodeller på ugebasis, således at RSI har ramt 65 og MACD er over 0 på ugebasis. Nærmeste modstandsniveau er ved 510 og herefter i niveauet 575, mens nærmeste støtteniveau er ved 410 og herefter i niveauet 380. Anbefaler køb på niveauet – aktien tages med i porteføljen.

 

Frankfurt DAX 30 har taget et hop op til niveauet 11.000, men der var ikke nok hastighed til at holde sig deroppe, så indekset er faldet ned til niveauet 10.500-10.700.  Bollingerkanalen er fortsat i køb på dagsniveauet og det lange glidende gennemsnit ligger som en støttelinie i niveauet 10.400.

Det tyske indeks.

På ugebasis kan man se den vandrette bevægelse i niveauet omkring 10.000-11.000. Der er fortsat salgssignal i Bollingerkanalen på ugebasis og kursen skal igennem 10.800, før der bliver etableret et købssignal. De tre indikationsmodeller på ugebasis stiger alle. RSI har ramt 40, hvilket indikerer, at markedet fortsat er oversolgt. Der er stadig 3 gaps i DAX-grafen opad og der er fortsat 2 gaps nedaf. Nærmeste modstandsniveau er ved 11.300 og herefter 11.600-11.800, mens der er støtte i niveauet 10.200 og herefter i niveauet 9.800-9.900.
Strategi: Afvent udviklingen.

 

Teknisk kommentar til 2 aktier 
De 2 aktier er Rockwool og H+H.
Rockwool holder fast i den stigende tendens på dagsniveauet og det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 1350 som en støttelinie. Bollingerkanalen er i køb på dagsniveauet og har været det siden slutningen af marts.

Rockwool med nyt signal.

På ugebasis der er købssignal i Bollingerkanalen og det korte glidende gennemsnit er blevet brudt nedefra, mens det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 1500 som en modstandslinie. Den stigende tendens i aktiekursen trækker op i de tre indikationsmodeller. RSI har ramt 45. Momentum på månedsniveauet har tabt en smule, men den overordnede tendens fortsætter dog opad. Nærmeste modstandsniveau er ved 1600 og herefter i niveauet 1725. Fastholder køb på aktien med målkurs 1800.

H+H blev halveret i forbindelse med udbruddet og nedlukningen af samfundet. Aktiekursen gik fra 140 til 70 og i dag handles aktien i 85-90. På dagsniveauet skifter Bollingerkanalen signal mellem køb og salg og de glidende gennemsnit ligger side om side.

H+H går vandret.

På ugebasis er der salg i signalmodellerne og det korte glidende gennemsnit er kun lige brudt af den stigende tendens, mens det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 110 som en modstandslinie. De tre indikationsmodeller har alle etableret en bundformation og stiger. RSI har ramt 30 og MACD er under 0. Der er divergens mellem Momentum på uge- og månedsbasis, hvor der er en faldende tendens i sidstnævnte, mens førstnævnte stiger.
Nærmeste modstandsniveau er ved 100 og herefter i niveauet 120, mens nærmeste støtteniveau ved 80 og herefter i niveauet 70. Tager aktien med på kandidatbænken.

Guldet står stille
Guldprisen bevæger sig vandret i niveauet omkring 1700. Forventningen om en omvendt skulder- hoved-skulder-formation er ikke rigtig blev etableret. Hjælpepakkerne gør, at aktierne stiger igen, hvilket er med til at gøre guldet mindre interessant at investere i. Der er stadig en stigende tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis, så der er stadig mulighed for en stigning i guldet op til de 1850.

Kan guldet stige igen?

SEK/DKK: Der er etableret købssignal i Bollingerkanalen på ugebasis, hvilket er første gang siden månedsskiftet januar/februar. Den svenske krone er over 70 for første gang siden begyndelsen af marts. Bollingerkanalen er gået i køb på ugebasis for første gang siden januar.

EUR/USD: er faldet tilbage til niveauet 1.08 og holder signalmodellerne i salg på ugebasis.

Metalmarkedet: har ikke ændret meget retning fra sidste uge. Kobber stiger, mens aluminium, bly og zink bevæger sig vandret.

Landbrugsmarkedet: oplever en positiv tendens i flere landbrugsprodukter som blandt andet Orange Juice, tømmer og en svagt stigende tendens i kakao og bomuld. Den samme tendens ses i et par af kornafgrøderne, blandt andet havre.

Rebound i olieprisen.

Brent Spot holder fast i den stigende tendens og det skyldes blandt andet, at OPEC og Rusland har skåret ned i deres produktion af olie. Andre lande som Norge er også fulgt med og samtidig åbner flere lande op, hvilket medfører flere fly på vingerne. I Fjernøsten har Malaysia, Thailand og Vietnam åbnet op for indenrigsflyvningen. Det samme sker i Australien og New Zealand. Det betyder, at efterspørgselen vil stige i løbet af sommeren. Der er stadig et stort ”gap” i niveauet 38,56-45,16. Der er en positiv tendens i de tre indikationsmodeller, hvilket indikerer, at ”gappet” kan blive lukket i løbet af 2-3 måneder.

Gul risikokategori:
Investeringsprodukter, hvor der er risiko for, at indskuddet ved produktet kan tabes helt eller delvist. Produkttypen er ikke vanskelig at gennemskue, og omfatter Garantbeviser, Andelsbeviser, Aktier, der er handlet på et reguleret marked, Erhvervsobligationer, der er handlet på et reguleret marked, Certifikater, hvor der ikke kan tabes mere end det indskudte beløb, Øvrige statsobligationer udstedt i andre valutaer end DKK og EUR, Udenlandske realkreditobligationer, Investeringsforeningsbeviser (UCITS), Specialforeninger (Non-UCITS) samt Strukturerede obligationer og indlån med fuld tilbagebetalingspligt af hovedstolen.

Ansvarsfraskrivelse
er ikke en investeringsanalyse i henhold til § 2, nr. 11 i Finanstilsynets bekendtgørelse om de organisatoriske krav til og betingelserne for drift af virksomhed som værdipapirhandler. Der er derfor ikke noget forbud mod at handle inden udbredelse af . er udarbejdet af Trends for Trends på baggrund af offentligt tilgængeligt materiale. Vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på informationer, som Trends har modtaget fra kilder, som Trends finder pålidelige, men Trends garanterer for materialets fuldkommelighed eller nøjagtighed. vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på den angivne dato og kan ændres uden varsel. er ikke et tilbud om eller en opfordring til at købe eller sælge værdipapirer, valuta eller finansielle instrumenter. Aktiespots vurderinger og skøn træder ikke i stedet for kundens udøvelse af eget skøn over, hvorvidt der skal disponeres i overensstemmelse med de i anførte vurderinger og skøn. Trends indestår ikke for, at de i angivne vurderinger og skøn om den fremtidige kurs og renteudvikling vil være i overensstemmelse med den faktiske kurs- og renteudvikling. Trends hæfter således ikke for tab opstået som følge af dispositioner foretaget på baggrund af Aktiespots informationer, vurderinger eller skøn. er til personligt brug for Trends' kunder og må ikke kopieres eller offentliggøres.

, , ,

Kommentarer er lukket.