Ud fra kursudviklingen at dømme er det aldrig. Både danske TCM Group og svenske Nobia er faldet pænt fra toppen i foråret 2021.

Nobia er faldet fra 80 til 20 på 15 måneder og siden har aktiekursen bevæget sig vandret i niveauet 18-24.
På dagsniveauet blev der etableret et Death Cross for 6 dage siden og Bollingerkanalen har været i salg siden midten af februar.

På ugebasis er der ligeledes salgssignal i både Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit på 8 og 24 uger.

Trods den faldende tendens har der været en stigende tendens i Momentum siden slutningen af oktober. RSI er svagt stigende og har ramt 41. MACD er i en faldende tendens og er under middelværdien 0.

Kursudviklingen er ved at etablere en mulig dobbelt bund, men det er endnu ikke bekræftet endnu, for så skal kursen over 20.
Nærmeste modstandsniveau er ved 25 og herefter i niveauet 35, mens der er støtte i niveauet 18 og herefter i 14. Aktien er på kandidatbænken, da signalet ikke er bekræftet. Den spekulative investor samler op allerede nu.