Hvor skal vi hen?

Det står stille

Den danske regnskabssæson er startet godt og flere virksomheder har vist, at selvom der har været valutamodvind, så har flere klaret sig godt. Omsætningen har vist vækst og bundlinien er steget grundet øget fokus på omkostninger og effektivisering.

Opjustering fra Rockwool efter flot salg i 1. kvartal. Fundamentalt indikerer det en fair pris på 2200-2250. Teknisk har aktien haft det svært i foråret hvor aktien de sidste 3 måneder har været i salg, men i sidste uge blev købssignalet genetableret i Bollingerkanalen. Parabolic har været i køb siden februar. Nærmeste støtteniveau er ved 1850, mens nærmeste modstandsniveau 2280.

DSV leverer varen tirsdag morgen med en omsætning på 18.3 mia. kr. mod 18,2 mia. kr. året før. Periodens resultat blev på 769 mio. kr. mod 669 mio. kr. året før. Teknisk har DSV-aktien været under pres igennem foråret, og det betyder, at støtteniveauet 450-460 blev testet, men ikke brudt. I løbet af april er kursen igen kørt op og tester nu modstandsniveauet omkring 500. Stigningen i aktiekursen har trukket de tre indikationsmodeller op, mens der fortsat er en faldende tendens i Momentum på månedsniveauet, hvilket indikerer, at man skal afvente udviklingen.

Onsdag var der positive regnskaber fra Novo Nordisk, GN Store Nord og FLSmidth, hvilket fik aktierne til at stige. Teknisk ser de helt forskellige ud. Novo Nordisk har været i en faldende tendens siden toppen i januar, men fandt støtte i niveauet 285 og er siden steget op til niveauet 300-310 og kan kursen holde sig over det niveau, er den faldende tendens brudt. Momentum har på månedsbasis etableret en bundformation, så hold øje med aktien.

GN Store Nord er brudt igennem 215-225 og har kortvarigt været oppe i niveauet 240, og det er det højeste niveau siden 2000, hvor aktien kortvarigt var i niveauet 255-258. Signalmodellerne er i køb på ugebasis og de glidende gennemsnit har etableret et ”Golden Cross” i marts i år. Momentum har etableret en bundformation. Aktien ser interessant ud på niveauet (jeg ejer selv aktier i selskabet).

FLSmidth har haft store udsving i de seneste par måneder. Aktien fandt støtte i niveauet 330 og nu er aktien handlet op i niveauet 430, som også er et modstandsniveau, der er blevet testet i juli og november 2017 og nu igen. Momentum på månedsniveauet har etableret en bundformation og stiger, hvilket giver en positiv indikation om, at aktien kan går højere i den kommende tid. Næste modstandsniveau er ved 480 og herefter i niveauet 540. Nærmeste støtteniveau er ved 360 og herefter i niveauet 330.

Coloplast hæver forventningerne til den organiske omsætningsvækst til 7-8 pct. mod tidligere 7 pct. og EBIT-margin hæves til 31-32 pct. Teknisk har aktien været i en stigende tendens siden bunden i december kun testede en enkelt gang igen i februar. Torsdag blev modstandsniveauet 570 testet, og i første omgang blev modstanden ikke brudt. Der er en positiv tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI har ramt 65 og MACD er over 5 på ugebasis. Momentum på månedsniveauet er i en stigende tendens, og det har stået på siden årsskiftet. Aktien ser interessant ud på niveauet.

Mandag er der regnskab fra Ambu. Tirsdag er det Gabriel Holding, Genmab, IC Group, Lundbeck samt William Demant. Onsdag er det DFDS, ISS og TCM Group.

Det står stille

C25-indekset er fortsat i salg på ugebasis og nærmeste støtteniveau er ved 1100, som var en bund i december og modstandsniveauet er ved 1180, som blev testet i midten af januar. Salgssignalet har været i salg siden efteråret. Der er en faldende tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis, hvilket indikerer, at man fortsat skal være afventende.

 

DK portefølje
På salgslisten er Novo Nordisk og Scandinavian Tobacco Group. 

Nordisk portefølje
Oriflame Holding har i dag leveret et regnskab der ikke var som forventede og derfor falde aktien med 15,6 pct. hvilket er en overreaktion og en købsmulighed. KABE Husvagner er på salgslisten. Hæver stop-loss på Trelleborg da aktien står stille. 

 

Stadig gode nøgletal fra USA

Torsdagens amerikanske nøgletal viste en generel positiv tendens med undtagelse af ISM serviceindeks, som faldt tilbage i april. Fredagens amerikanske job tal vil være i fokus. Antallet af nytilmeldte ledige overraskede positivt og handelsunderskuddet skrumpede i marts.

Regnskaber i den kommende uge er blandt andet Anheuser-Busch InBev., Walt Disney, Nvidia, Marriott International, Henry Schein samt Pilgrims Pride Corp.

Dow Jones Industrial Average har tabt pusten siden 18. april, og det betyder, at indikationsmodellerne på ugebasis pegere nedaf. Nærmeste støtteniveau er ved 23.600 og herefter i niveauet 23.200, mens nærmeste modstandsniveau er ved 24.800 og herefter 25.600.

Topformation i S&P 500.

S&P 500 bevæger sig fortsat vandret i niveauet 2600-2850 og der er salgssignal i både Bollingerkanalen og Parabolic på ugebasis. De glidende gennemsnit på ugebasis har etableret et ”Death Cross” og der er en fortsat faldende tendens i Momentum på månedsbasis.

MACD er ved etablere en bundformation på ugebasis, mens både RSI og Momentum er faldet tilbage på ugebasis. Nærmeste støtteniveau er ved 2550, mens nærmeste modstandsniveau er ved 2725 og herefter i niveauet 2800.

Stadig i køb.

Nasdaq Composite holder fast i købssignalet på ugebasis, som blev etableret tilbage i december 2016. Momentum på månedsniveauet var i 2017 stagnerende og har siden været faldende.

Der er divergens mellem signalmodellerne på ugebasis, idet Bollingerkanalen fortsat er i køb og Paarabolic modellen er i salg. Nærmeste støtteniveau er ved 6800, mens nærmeste modstandsniveau er ved 7300. Der er ”gap” i niveauet 7303,19-7325,35 og i niveauet 7421,23-7473,68.

Stadig i køb.

På dagsniveauet er der etableret en kileformation med stigende bunde og faldende toppe. Niveauerne 7000 og 7200 er derfor afgørende for, om aktien skal op eller ned.
Strategi: Hold på det amerikanske marked.

Japan holder dampen oppe

Det japanske indeks fortsætter i den stigende trendkanal, som nu har stået på en måned. Den stigende tendens har betydet, at der er kommet købssignal i Bollinger og Parabolic-modellen på ugebasis. Det lange glidende gennemsnit er nu blevet brudt nedefra, mens det er 5 uger siden, at det korte glidende gennemsnit er blevet brudt nedefra.

Stærk udvikling i Japan.

Der er en positiv tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis, mens Momentum på månedsbasis har lidt svært ved at etablere en bundformation.
Strategi: Købe japanske investeringsforeninger og deltage i stigningen.

OMX Stockholm 30 holder fast i niveauet omkring 1560-1580, som indekset også var i sidste uge. På dagsniveauet er der etableret købssignal, mens der på ugebasis fortsat mangler købssignaler i alle modellerne. Parabolic er gået i køb i sidste uge, mens Bollingerkanalen går i køb ved brud af niveauet 1600. De glidende gennemsnit er endnu ikke rigtigt blevet brudt nedefra, og der er ikke etableret ”Golden Cross”.

Det står stille i Sverige.

Der er divergens mellem de 3 indikationsmodeller på ugebasis, idet MACD stiger, mens RSI og Momentum falder på ugebasis. Momentum på månedsniveauet er faldende, hvilket indikerer, at man skal afvente udviklingen.
Strategi: Hold på de svenske aktier.

På skovsiden er det mest interessante dog Rottneros, som havde en fremgang i omsætningen på 14,6 pct. fra 472 mio sek. til 541 mio. sek.Resultat efter finansielle poster blev på 73 mio. sek. mod 56 mio. sek.

Hold øje.

Teknisk har aktien været i en stigende tendens og nu handles aktien i niveauet 8,4-8,6 mod 6,2 i august/september i 2017. Aktien er brudt over den gamle top fra april/maj, hvor kursen var i 8,2-8,4. Den stigende tendens har trukket op i de tre indikationsmodeller på ugebasis og RSI har ramt niveauet over 80.

Signalmodellerne er i køb på ugebasis og har været det siden slutningen af februar. Momentum på månedsniveauet fortsætter den stigende tendens, hvilket bekræfter, at det ser interessant ud i aktien. Næste modstandsniveau er ved 10, som var en topformation tilbage i november/december 2015 og herefter i niveauet 11,5. Køb ved tilbage falde.

Frankfurt Dax 30 har etableret en svagt stigende tendens på dagsniveauet og der blev etableret købssignal i Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit har ligeledes etableret et ”Golden Cross”.

På ugebasis der er etablerede købsignaler i signalmodellerne og det korte glidende gennemsnit er blevet brudt nedefra, mens det lange glidende gennemsnit bliver testede. Der er en positiv tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis.

Reboud i DAX.

Momentum på månedsniveauet mangler noget hastighed. Nærmest støtteniveau er ved 11.800-12.000 mens der er modstand i niveauet 13.200-13.400.

Strategi: Afvent udviklingen.

IC Group under afvikling eller hva? 

IC Group har netop solgt Peak Performance til finske Amer Sport for 1,9 mia. kr. IC Group har i et halvår arbejdet på at afdække, om selskabet var den rette ejer fremadrettet. Med salget har IC Group truffet det valg, at det var de ikke. Nettoprovenuet i forbindelse med frasalget forventes at udgøre 1,7-1,8 mia. kr., hvilket svarer til 100-105 kr. pr. aktie. Nettoprovenuet forventes udloddet til aktionærerne som ekstraordinært udbytte. Aktien steg godt 10 kr. på meddelelsen, men hvad når udbyttet går fra, falder aktien så 100 kr.?

Frasalget betyder, at IC Group har tre mærker tilbage: Tiger of Sweden, By Malene Birger samt Saint Tropez. Derudover er man medejer af selskabet Designers Remix. Spørgsmålet er hvem vil overtage IC.
Torsdag regnskab fra IC Group viste et selskab er der presset med en faldende omsætning, mens bundlinien stiger grundet øget omkostningsfokus. Der var omsætningsnedgang i de tilbageværende forretninger. Omsætning i 3. kvartal blev på 379 mio. kr. mod 440 mio. kr. året før. Overskuddet ramte 34 mio. kr. mod 36 mio. kr. året før.

Investerer man i IC Group, skal man se det som en afviklingsforretning, hvor man kan håbe på at hvert mærke kan give at par millioner i kassen, som så bliver udbetalt i udbytte og som IC vil gøre i forbindelse med salget af Peak Performance. Tilsidst ændrer man med en tom børsskal a la NeoruSearch.

Graf på IC.

Teknisk kørte aktien op til niveauet 170, men er siden faldet tilbage til niveauet 150-155. Stigningen betyder, at der er etableret købssignaler på ugebasis og det glidende gennemsnit er blevet brudt nedefra. Stigningen har ligeledes trukket op i alle tre indikationsmodeller på ugebasis.

Nærmeste modstandsniveau er ved 180, mens der er støtte i niveauet 140. Man skal kun købe aktien, hvis man har brug for fald i aktiekursen og udbytte på kontoen.

Teknisk kommentar til 2 aktier
De 3 aktier er A. P. Møller-Mærsk og Carlsberg.

A. P. Møller-Mærsk har fundet støtte i niveauet 9.000 i midten af april og siden er aktien steget og handles nu i niveauet omkring 10.000. Den positive tendens har givet købssignal i Mærsk på ugebasis i Bollingerkanalen, mens Parabolic fortsat er i salg og kursen skal igennem 10.500, før der bliver etableret et købssignal. Det korte glidende gennemsnit er blevet brudt nedefra, mens det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 10.250.

Er det bunden for Møller?

Den stigende tendens i kursen har trukket op i de tre indikationsmodeller på ugebasis. Der er etableret en bundformation i både MACD, Momentum og RSI.
Momentum på månedsniveauet har ligeledes etableret en bundformation og stiger. Nærmeste modstandsniveau er ved 11.400, som også tidligere har været et støtteniveau tilbage i foråret 2017 og i oktober. Brud af niveauet 10.000 betyder, at den faldende tendens er brudt. Afvent udviklingen.

Carlsberg ser ud til at have fundet bund i niveauet 680 og de sidste par dage har aktien haft en positiv udvikling og nu tester kursen 700. Den positive tendens betyder, at der er etableret købssignal på dagsniveauet i kursgrafen og Bollingerkanalen.
På ugebasis er der fortsat salgssignal i signalmodellerne på ugebasis og både det korte og det lange glidende gennemsnit ligger som en modstandlinie i niveauet 705 og ved 730.

Giver fodbold i Rusland øget salg?

RSI er nede i niveauet 32 på ugebasis og MACD er under 0. Der er en positiv tendens i Momentum på månedsbasis. Bryder kursen over 720, så anbefales det at køb aktien til porteføljen.    

 

Vi er ikke bange

Guldet taber Momentum og kursen er faldet tilbage til støtteniveauet 1310, som også blev testet i begyndelsen af marts og næste støtteniveau er ved niveauet 1270. De glidende gennemsnit er blevet brudt, så man skal afvente udviklingen.

EUR/USD: fortsætter den faldende tendens og har nu ramt niveauet 1,195. Man skal tilbage til januar for at finde kursen på det niveau for dette kryds.

SEK/DKK: var en tur under 70, men er nu handlet op i niveauet 70,5, men den faldende tendens er endnu ikke brudt. Forventer at når der først kommer et brud, så kan det gå stærkt op til niveauet 74.

Metalvaremarkedet oplever en blandet omgang med stigning i kobber og fald i zink og bly, mens der er vandret formation i aluminium, nikkel samt tin.

Landbrugsmarkedet har en negativ tendens i sukker og havre, mens der fortsat er en positiv tendens i kakao, majs, hvede og de fleste mælke futures.

Brent Spot.

Brent Spot har mistet Momentum og er faldet tilbage under 74. Momentum på månedsniveauet har etableret en topformation og falde tilbage på ugebasis.

 


Gul risikokategori:
Investeringsprodukter, hvor der er risiko for, at indskuddet ved produktet kan tabes helt eller delvist. Produkttypen er ikke vanskelig at gennemskue, og omfatter Garantbeviser, Andelsbeviser, Aktier, der er handlet på et reguleret marked, Erhvervsobligationer, der er handlet på et reguleret marked, Certifikater, hvor der ikke kan tabes mere end det indskudte beløb, Øvrige statsobligationer udstedt i andre valutaer end DKK og EUR, Udenlandske realkreditobligationer, Investeringsforeningsbeviser (UCITS), Specialforeninger (Non-UCITS) samt Strukturerede obligationer og indlån med fuld tilbagebetalingspligt af hovedstolen.


Ansvarsfraskrivelse
er ikke en investeringsanalyse i henhold til § 2, nr. 11 i Finanstilsynets bekendtgørelse om de organisatoriske krav til og betingelserne for drift af virksomhed som værdipapirhandler. Der er derfor ikke noget forbud mod at handle inden udbredelse af . er udarbejdet af Børsudsigten for Børsudsigten på baggrund af offentligt tilgængeligt materiale. Vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på informationer, som Børsudsigten har modtaget fra kilder, som Børsudsigten finder pålidelige, men Børsudsigten garanterer for materialets fuldkommelighed eller nøjagtighed. vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på den angivne dato og kan ændres uden varsel. er ikke et tilbud om eller en opfordring til at købe eller sælge værdipapirer, valuta eller finansielle instrumenter. Aktiespots vurderinger og skøn træder ikke i stedet for kundens udøvelse af eget skøn over, hvorvidt der skal disponeres i overensstemmelse med de i anførte vurderinger og skøn. Børsudsigten indestår ikke for, at de i angivne vurderinger og skøn om den fremtidige kurs og renteudvikling vil være i overensstemmelse med den faktiske kurs- og renteudvikling. Børsudsigten hæfter således ikke for tab opstået som følge af dispositioner foretaget på baggrund af Aktiespots informationer, vurderinger eller skøn. er til personligt brug for Børsudsigtens kunder og må ikke kopieres eller offentliggøres.

Avatar

Skrevet af Lars Persson

Uddannet på Handelshøjskolen i København og har arbejdet med teknisk analyse siden 1997.