Mandag reagerede de europæiske markeder voldsomt på meddelelse om, at Covid-19 nu for alvor var brudt ud i støvlelandet. De kommende dage vil man se flere tilfælde i Europa og spørgsmålet er hvilken økonomisk påvirkning det får og hvor længe vil det varer.
En af de få aktier som ikke er påvirket af virusudbruddet er Coloplast. Overordnet ligger aktien i en stigende tendens trods den seneste tids uro på aktiemarkedet. Der er fortsat en stigende tendens i MACD og Momentum, mens RSI er i en faldende tendens og har ramt 78.
ISS blev hårdt ramt onsdag, da de fremlagde deres årsregnskab. Selskabet er igen med en Turn-around, men salget går langsomt og samtidig har selskabet været udsat for et hackerangreb, som man endnu ikke har helt styr på og ikke kender den økonomiske konsekvens af. Det fik aktien til at falde med 15,4 pct. Aktien havde allerede etableret et salgssignal i sidste uge og de glidende gennemsnit var brudt oppefra. Den faldende tendens i aktien trækker ned i de tre indikationsmodeller. Eneste ting der frister i ISS er udbyttet.
NKT leverede et regnskab, der skuffede i forhold til kabelforretningen. Men selskabet mener selv, at de i kommende år vil opleve en stor efterspørgsel efter kabler, der fik kursen til at vende rundt. Teknisk holder aktien fast i det købssignal, der blev etableret i slutningen af september. Korrektion i denne uge kan ses i de tre indikationsmodeller, mens de to signalmodeller Bollingerkanalen og Parabolic er begge i køb. Det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 145 som en støttelinie. Momentum på månedsniveauet fortsætter den stigende tendens. Aktien ser interessant ud.
Torsdagens regnskaber gik i hver sin retning. Matas blev sendt ned, mens Scandinavian Tobacco Group (STG) steg. Overordnet er Matas fortsat i en stigende tendens og det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 55,5 som en støttelinie og en linie der er tegnet på bunden fra september og november giver støtte i niveauet 52. Der er en faldende tendens i de tre indikationsmodeller, hvilket indikerer, at man skal afvente udviklingen.
STG stiger igen og handles nu i niveauet 84-88. Der er divergens mellem de to signalmodeller på ugebasis. Bollingerkanalen er i køb, mens Parabolic er i salg. Det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 82,5 som en støttelinie. Nærmeste modstandsniveau er ved kurs 97, mens nærmeste støtteniveau er ved 77.
I denne uge er der regnskab fra U.I.E om mandagen. Tirsdag er det Københavns Lufthavne. Onsdag er det D/S Norden, Parken og Sanistål. Fredag slutter af med Schouw og Astralis Group.
UIE er en af de aktier, som ikke i første omgang er påvirket virusangrebet. Nærmeste støtteniveau er ved 1320 og herefter i niveauet 1270., mens nærmeste modstandsniveau er ved 1450-1460 og herefter i niveauet 1550. Aktien er kursmæssigt kedelig, men kan være et ”gemmested” i den nuværende situation.
C25-indekset holder fortsat fast i købssignalet i Bollingerkanalen og Parabolic-modellen, mens der på dagsniveauet er etableret et salgssignal i både Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit. RSI har ramt 55 og der er en faldende tendens i Momentum både på uge –og månedsbasis. Nærmeste støtteniveau er ved 1220-1240 og herefter i niveauet 1160, mens nærmeste modstandsniveau er ved 1280-1300.
Man skal ikke have aktier i brancher, hvor man kun kan sælge kapacitet en gang. Flyselskaberne er hårdt ramt, men tøjbutikker og restauranter har mulighed for at vinde noget af det tabte tilbage.
DK Portefølje
Afkastet i porteføljen er år til dato: 2,3 pct. mod C25 indekset på -2,3 pct. Har solgt H+H. Beholder de øvrige aktier i porteføljen.
Nordisk portefølje
Reducerer i den nordiske portefølje. Har solgt Scibsted og Rottneros. De øvrige aktier bliver i porteføljen.
Salgssignal på de amerikanske indeks
Torsdagens amerikanske nøgletal var noget blandede, idet antallet af nytilmeldt ledige var højere end ventet og ramte 219.000 mod forventede 212.000. Derimod steg BNP som ventet 2,1 pct. og ordreindgangen på varige goder faldt mindre end ventet. Den amerikanske bolighandel viste en positiv udvikling i januar.
Paypal nedjusterede omsætningsvæksten med 1 pct. for det kvartal pga. af Cov-19. Aktien endte dagen med at stige på meddelelsen.
Regnskaber fra USA i den kommende uge: Berkshire-Hathaway, Costco Wholesale. JD.com, Target, Ross Stores samt Brown-Forman Corp.
S&P 500 er i denne uge faldet ud af sengen. Indekset er gået fra niveauet 3350 til 2978 på 4 dage. Med dagens fald bliver ”gappet” i niveauet 2948,46-2963,07. Herefter er der støtte i niveauet 2850. Der har været stor omsætning i indekset de sidste par dage. Faldet i kursen betyder, at Bollingerkanalen er gået i salg og de glidende gennemsnit er blevet brudt oppefra. Faldet trækker ned i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er under 40 og Momentum er brudt igennem det glidende gennemsnit oppefra, hvilket giver et negativt signal. Dobbelttoppen på månedsbasis er blevet bekræftet og det bliver interessant at se hvor længe Momentum skal falde.
Nasdaq Composite er også gået i salg og brudt under 3000. Bollingerkanalen og Parabolic er gået i salg på ugebasis og de glidende gennemsnit er blevet brudt oppefra. RSI har på ugebasis ramt niveauet 42-43, mens det på månedsniveauet er i niveauet 57. I forbindelse med korrektionen i 2015 og 2018 ramte RSI 40 og tilbage i 2007 var den i niveauet 14-16. Der er derfor et stykke ned endnu. Nærmeste støtteniveau er ved 8200 og herefter i niveauet 7800, mens nærmeste modstandsniveau er ved 8900 og herefter i niveauet 9100.
Strategi: Reducér din eksponering mod det amerikanske marked.
Holder 21.000?
Det japanske markedet er blevet presset tilbage de seneste 3 dage og nu testes støtteniveauet omkring 22.000. RSI er under 30 på ugebasis og MACD er under 0. Der er en faldende tendens i Momentum på uge- og månedsbasis.
Dermed bliver modstandsniveauet 24.000 ikke brudt og indekset i Japan har nu bevæget sig vandret siden efteråret 2017 mellem 20.000 og 24.000, hvilket er en af de længste konsolideringer i det japanske indeks.
Japan har i dag meddelt, at skolebørnene skal blive hjemme de næste par uger. I Japan er der pt. 214.
Strategi: Ændret til salg i det japanske marked. Har du investeringsforeninger, der er eksponeret mod Japan, så anbefaler jeg, at du reducerer disse eller sælger det hele, da økonomien er presset.
OMX Stockholm 30 er faldet igennem støtteniveauet 1850 og 1800 og nyt handelsindeks i niveauet 1720, som var et støtteniveau i slutningen af november og i begyndelsen af december. Faldet har fået Bollingerkanalen til at gå i salg på ugebasis. De glidende gennemsnit på ugebasis er blevet brudt oppefra.
Momentums positive tendens er blevet afløst af en faldende tendens og RSI er tæt på 40. Den stigende tendens er blevet brudt af faldet. Nærmeste støtteniveau er ved 1650 og herefter i niveauet 1600.
Strategi: Ændre til hold på svenske marked.
Frankfurt DAX 30 er brudt igennem støtteniveauet 13.000 og med torsdagens fald er 12.500 også brudt. Nærmeste støtteniveau er ved 11.800 og så er man tilbage på niveauet fra august og herefter er det bunden fra august i 11.600. Rammer indekset 11.600, så er der taget 15 pct. af fra toppen. Nærmeste modstandsniveau 12.800.
De glidende gennemsnit er blevet brudt oppefra og signalmodellerne Bollingerkanalen og Parabolic er gået i salg på ugebasis. RSI er nu under 40 og nærmer sig 30. Momentum har nu været i en faldende tendens siden slutningen af november.
Strategi: Ændret til salg på det tyske marked.
Teknisk kommentar til 3 aktier
De 3 aktier er Schouw, Brdr. Hartmann og Royal Unibrew.
Schouw er faldet tilbage og nærmeste støtteniveau er ved 520, som tilbage i november var et støtteniveau i den stigende tendens. Herefter er der støtte i niveauet 450, mens nærmeste modstandsniveau er ved 570 og herefter i niveauet 600.
Faldet har udløst et salgssignal i Bollingerkanalen på ugebasis. De tre indikationsmodeller er alle faldende på ugebasis. Momentum er brudt ud af den positive tendens og det samme er RSI. RSI har ramt niveauet 42.
Det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 530 som en støttelinie. Beholder aktien i porteføljen.
Brdr. Hartmann holder fortsat fast i købssignalet på ugebasis i Bollingerkanalen mod salgssignal i Parabolic. Det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 294 som en støttelinie.
Faldet i kursen trækker ned i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er under 50 og Momentum har en faldende tendens på ugebasis. Det samme ses på månedsbasis. Nærmest støtteniveau er ved 280 og herefter i niveauet 265, mens der er modstandsniveau i niveauet 315 og herefter i niveauet 330. Anbefaler at man afventer udviklingen.
Royal Unibrew tester støtteniveauet ved kurs 600, hvor også det lange glidende gennemsnit ligger på ugebasis. Bollingerkanalen er gået i salg efter at have været 18 uger i køb. RSI er faldet tilbage til niveauet 50. Momentum er brudt igennem det glidende gennemsnit i modellen oppefra.
Omsætningen har været faldende den seneste tid, hvilket indikerer, at interessen for aktien er svag. Nærmeste støtteniveau er ved 600 og herefter i niveauet 550, mens nærmeste modstandsniveau er ved 640 og herefter i niveauet 690-700. Afvent udviklingen.
Guldet taber lidt fart
Guldet har tabt pusten og er nu handlet ned til niveauet 1630 mod 1660 i ugens begyndelse. Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis, idet Momentum falder, mens MACD stiger og RSI bevæger sig vandret i niveauet. Nærmeste modstandsniveau er 1690, mens nærmeste støtteniveau er ved 1580 og herefter i niveauet 1520.
SEK/DKK: har ramt 70 og holder fast i salgssignalet. Der er støtte i niveauet 69,5 og herefter i niveauet 69. Momentum på månedsbasis har etableret en topformation og er brudt igennem det glidende gennemsnit oppefra.
EUR/USD: har taget en rebound og har ramt niveauet 1.105 mod 1.080 for en uge siden. Der er en positiv tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis.
Metalmarkedet: industrimetallerne er fortsat faldende og det har stået på siden årsskiftet.
Landbrugsmarkedet: Væksten går lidt af landbrugsmarkedet og blandet andet bomuld, sukker, hvede, havre og sojaolie har tabt Momentum, mens de øvrige produkter holder sig nogenlunde.
Brent Spot har ramt 50 og har nu haft en faldende tendens 7 dage i træk. Den negative stemning har sendt RSI ned i 25 på ugebasis. Der er en faldende tendens, der også ses i Momentum på både uge–og månedsniveauet. Nærmeste støtteniveau er ved 46, mens nærmeste modstandsniveau er ved den sidste bund i begyndelsen af februar ved kurs 54-55 og herefter i niveauet 60.