Hvem betaler regningerne?

BØRSUDSIGTEN: Tid til lidt gevinsthjemtagning? Grækenland i Luxusfælden? Alt i Alt ligner det en opbremsning i C20?

C20 indekset lukkede torsdag, med en stigning på 0,7 pct. (5,92 point) i indeks 835,95.

De europæiske aktiemarkeder lukkede fra et fald på 0,1 pct. til en stigning på 0,7 pct., i går, torsdag.

Wall Street lukkede fra et fald på fald på 0,2 pct. til en stigning på 0,3 pct. for hver af de tre indeks BørsUdsigten har valgt at følge.

De asiatiske aktiemarkeder noteres uensartet til morgen, fredag. Husk det er kinesisk Nyt År.

De toneangivne europæiske aktieindeks ses åbne med fald på mellem 0,0 pct. og 0,2 pct. til morgen, når vi lægger handelen med indeksfutures til grund.

Wall Street ser ud til at åbne uforandret plus / minus 0,1 pct., når man lægger nattens og morgenens handler med indeksfutures til grund.

 

Strategi C20

BørsUdsigten’s (sekundære/mellemlange sigt) strategi for C20 / danske aktier er køb.

BørsUdsigten genkøbte i 730 niveauet, og der hjemtages gevinst ved brud af 804 niveauet.

Timing af køb/salg på dagsniveauet, sker på baggrund af BørsUdsigten’s spekulative vurdering.

BørsUdsigten’s spekulative (tertiære) strategi er køb.

BørsUdsigten har genkøbt i 795 niveauet. BørsUdsigten hjemtager gevinst ved brud af 830 niveauet.

BørsUdsigten’s langsigtede strategi (primær) er køb for C20. Der hjemtages gevinst ved brud af 746 niveauet.

Ovennævnte strateginiveauer benyttes til vægtning af hvor stor en eksponering man skal have til danske aktier, og som risikostyringsværkstøj.

Endvidere benyttes strategierne til timing af køb / salg af enkeltaktier, der først købes når aktiemarkedet er ”med” (rygvind på cykelstien), og sælges når der er modvind.

Det væsentlige er at være inde i markedet, når det stiger og ude af aktiemarkedet når det falder, og med den risikoprofil man handler efter!

BørsUdsigten har fortsat en “all in” strategi, selvom et køb på nuværende tidspunkt kan times bedre.

Niveau for indeksvurdering: 836.

 

Dagens C20 Udsigt

BørsUdsigten vurderer, at de danske aktier ved C20 indekset vil åbne uforandret til morgen, fredag.

Fredag i sidste uge skrev BørsUdsigten:

Vi er nået et midlertidigt vendeniveau, og BørsUdsigten forventer at aktierne skal stig de kommende dage.

– Og det må siges at have holdt stik!

 

Tyskerne strammer grebet om Grækerne

Spørgsmålet er om det er teatertorden (ryggen fri overfor vælgerne), eller de virkelig mener det!

Den tyske finansminister Wolfgang Schaüble, slog hælene i og lader grækerne vide, hvem det er der betaler grækernes regninger.

Kravet til Grækenland er ganske enkelt, at der skal være overskud på finansbudgettet.

Statens indtægter (skatter og afgifter) skal være højere end statens udgifter (pensioner, understøttelse etc.)

Til at nå dette mål har EU/ECB/IMF gået ind og ydet økonomisk støtte med 240 mia. EUR (1.788 mia. DKK) plus ELA (likviditetsstøtte til bankerne på) 62* mia. EUR (462 mia. DKK) – hertil kommer opkøb af græske statsobligationer i det åbne marked, som ikke kendes.

*Dette beloøb lev hævet af ECB med 3,2 mia. EUR for at undgå ”bankrun” i de græske banker. Der trækkes ca. 1 mia. EUR ud af de græske banker om ugen p.t. (hvis der er indeståender i de græske banker – så er det kundernes egen skyld hvis det går galt (;-D)

Hjælpepakkerne ydes som bridgefinansiering i en overgang indtil dette punkt er nået.

Aftalen går på at over en fireårig periode skal Grækenland gå fra et underskud på 10 pct. til overskud på 4,5 pct. ved implementer strukturreformer og øge skattegrundlaget.

Det er under de forudsætninger, at EU har ydet hjælpepakkerne, og det er dem Grækerne vil have genforhandlet – og så nævnte de i forlængelsen på et halvt år, at man ønskede til at genforhandle en gældsnedskrivning.

Der er altså spørgsmålstegn om hvorvidt grækerne ønsker at servicere deres gæld eller om de kan?

For øjeblikket bruger grækerne hjælpepakkerne til at tilbagebetale gæld og forpligtelser – og det er jo ikke det der er meningen.

EU/ECB/IMF skal se en vilje, og den plan mangler stadig fra grækerne.

Kan man undgå at betale ”kontanthjælpen” tilbage til samfundet (EU) – ja så gør man det – og det er særlig solidarisk.

Hvis denne udvikling i Grækenland fortsætter er der tale om en systematisk risiko for euroen – eller som man siger ”to big to fail”.

Under alle omstændigheder er fronterne trukket op!

Det kunne være sjovt at se, hvordan den græske økonomi ville klare sig i TV programmet ”Luxusfælden”. Mette Reissman er nu tilbage i DR3, da folketingsjobbet tilsyneladende ikke kan udfylde hendes dag (;-D) – har sidder med de store tal i folketinget – så hun må kunne hjælpe grækerne med at lægge et husholdningsbudget.

 

Wall Street

Wall Street lukkede nogenlunde uforandret i går, torsdag.

Der var tale om overraskende flotte tal i antallet af førstegangsøgende til arbejdsløshedsunderstøttelse der faldt til 283K, fra 304K. Der er dog fortsat tale om en konsolidering mellem 275-80K og 300-305K.

De ledende indikatorer vist et fald på 0,3 pct. til 0,2 pct., hvilket indikerer opbremsning i den økonomiske udvikling.

Det er således lidt mixede tal vi få – men det kan skyldes opgørelsestidspunkter.

Dow Jones lukkede torsdag med et fald på 0,2 pct. (44,08 point) i indeks 17.985,77.

S&P500 lukkede med et fald på 0,1 pct. (2,23 point) i indeks 2.097,45.

Nasdaq Composite lukkede med en stigning på 0,4 pct. (18,34 point) i 4.924,70.

 

S&P500 Teknisk Vurdering

Ser BørsUdsigten på dagschartet for S&P500 (2.097), har indekset svært ved at bryde 2.100 og der er ikke meget fart og kraft i bruddet af 2.090 niveauet. Enten er køberne for slappe eller også er det sælgerne der er stærke.

Ser vi på omsætningen ligger den under det 10 dages glidende gennemsnit, hvilket betyder at køberne ikke er stærke nok i troen til at byde aktierne op, og modsat har sælgerne heller ikke meget at gøre godt med når aktierne flirter med ATH (All Time High). Dem der har villet sælge, de har solgt.

Faldende omsætning i en stigende trend er et tegn på at bevægelsen er ved at køre træt.

På trods har BørsUdsigten’s næste målzone i 2.200 niveauet i løbet af de næste 3 til 6 måneder.

Tertiært har BørsUdsigten genkøbt ved bruddet af 2.060-62 niveauet. Der bliver hjemtaget gevinst i dag ved en lukning under 2.100 niveauet. Det vil sige på det nuværende niveau. Der genkøbes ved brud af 2.105 niveauet.

Strategi: Sælg (ændret).

Sekundært har BørsUdsigten genkøbt positionen i 2.060-62 niveauet. Der hjemtages gevinst ved brud af 2.095 niveauet.

Strategi: Køb.

Primært har BørsUdsigten en købsstrategi. Der hjemtages gevinst ved brud af 1.988.

Strategi: Køb.

De korte indikatorer er vendt i normale vendeniveauer.

Signalmodellerne ligger i rent køb.

Ovennævnte vurderinger benyttes til at vægte eksponeringen på de amerikanske aktier, på forskellige trendniveauer.

20SPCH

S&P500: Dagschart

 

Renten

Renten på den amerikanske 10 årige statsobligation steg med 0,04 pct. i 2,11 pct. Den toårige rente stiger med 0,03 pct. til 0,62 pct., og den 30 årige rente stiger med 0,03 pct. i 2,73 pct.

Den 10 årige tyske Bund uforandret i 0,38 pct.

 

Valuta

USD noteres kl. 06:09 i 6,552 (6,582) for 1 USD. EUR/USD noteres i 1,136 (1,131) for 1 EUR. USD/JPY noteres i 118,9 (120,3). EUR/JPY noteres i 135,1 (136,0). EUR/DKK 7,446 (7,445)

 

USD/DKK

Ser BørsUdsigten på dagschartet for USD/DKK (6,55), konsolideres fortsat sekundært mellem 6,48 og 6,60 niveauerne.

Tertiært har vi en symmetrisk kile, med en bundlinie i 6,52 niveauet og en faldende toplinie i 6,56 niveauet

Tertiært spekulativt, har BørsUdsigten i 6,58 niveauet solgt vores lange position fra 6,54 niveauet. BørsUdsigten genkøber ved brud af 6,56 niveauet eller ved en bevægelse ned i 6,48-50 niveauet; men er hurtig til at lave en reverse (modsatrettet position) ved et brud af 6,48 niveauet.

Strategi: Sælg.

Sekundært har BørsUdsigten i 6,53 solgt den position der blev købt i 6,05 niveauet. Der genkøbes ved brud af 6,60 niveauet.

Strategi Sælg.

De korte indikatorer ligger i neutrale niveauer.

Signalmodellerne ligger overvejende i sælg.

USD/DKK krydset konsoliderer sig mellem 6,58 og 6,52 på Bollingerbåndet. Det indikerer at den næste bevægelse kan blive kraftig.

BørsUdsigten vurderer fortsat, at der er størst sandsynlighed for at USD bryder op.

BørsUdsigten fastholder vores ”kække” forudsigelse om at vi ser USD i DKK 9,00 indenfor 1 til 3 år.

20USDDKK
USD/DKK: Dagschart

 

Guld

Guldprisen noteres fredag lavere i 1.208 (1.210) USD pr troy ounce (31.1035 g).

Ser BørsUdsigten på dagschartet har vi en sekundær symmetrisk kileformation, hvor bundlinien p.t. i 1.200 niveauet, og toplinien i 1.250 niveauet.

Timechartet indikerer en foreløbig bund (konsolidering), med en toplinie i 1.220 og en bundlinie i 1.200 niveauet. Der blev købt og solgt trendfølgende i 1.215 niveauet. Der handles på udbrud af den ”gættede” trendkanal.

Tertiært/ spekulativt har BørsUdsigten solgt vores position i 1.292 niveauet (købt i 1.200 niveauet). Der genkøbes ved brud af den faldende trendlinie i 1.223.

Strategi: Sælg

Sekundært har BørsUdsigten hjemtaget gevinst i 1.285 niveauet (købt i 1.205 niveauet). Positionen genkøbes ved brud af den sekundært faldende trendlinie i 1.240 niveauet. (nedefra).

Strategi: Sælg

 

Olie

Olieprisen noteres højere til morgen, fredag.

Nymex Crude, er senest noteret i 52,25 (50,64) USD pr. tønde. UK Brent kvaliteten noteres i 60,57 (59,54) USD pr. tønde.

BørsUdsigten ser fortsat en bounce i UK Brentkvaliteten op imod 65 niveauet.

 

Asien

De asiatiske aktiemarkeder noteres uensartet til morgen, fredag.

Flere markeder holder lukket på grund af det ”Kinesiske Nyt År

Nikkei225 holder stiger med 0,4 pct. (68 point) i indeks 18.332. Hang Seng holder lukket i indeks 24.832. Kina’s CSI300 holder lukket i indeks 3.522. Sydkoreas Kospi holder lukket i indeks 1.961. Australien ASX200 falder med 0,4 pct. (23 point) i 5.882.

Alle noteringer en god times tid før luk, så der er IKKE tale om lukkenoteringer.

 

Teknisk Vurdering OMXC20

Ser BørsUdsigten på dagschartet for C20 (836), ligger vi i en decideret accelererende optrend.

BørsUdsigten noterer et oplæg på et tilbageslag mod 815 niveauet, når vores gap mellem 820,78 og 816,42 skal lukkes.

Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten i 795 niveauet genkøbt den position vi solgte i 815 niveauet. Der hjemtages gevinst trendfølgende ved brud af 830 niveauet.

Strategi: Køb. (ændret)

Sekundært har BørsUdsigten en lang position fra 730 niveauet (købt). Der hjemtages gevinst ved brud af 804 niveauet. (stigende sekundære trendlinie).

Strategi: Køb.

BørsUdsigten har en primær købsstrategi i C20. Der hjemtages gevinst ved brud af 746 niveauet.

Strategi: Køb

20C20CH

C20: Dagschart

De korte indikatorer er nået overkøbte vendeniveauer.

Signalmodellerne ligger i rent køb.

Analyse & Graf: Vikingen https://npinvestor.dk/produkter/vikingen

Allan Thestrup – BørsUdsigten
allan@borsudsigten.dk

2258 0126 mellem 10:00 og 11:00

 

 

BørsUdsigten er et risikostyringsværktøj

BørsUdsigten’s opgave er at vurdere, og beskrive de markedsmæssige risici. Den selskabsspecifikke risiko lader vi andre om.

Pas på det overordnede aktiemarked ingen aktie er uberørt af den overordnede udvikling – heller ikke kvalitetsaktier, som A.P. Møller Mærsk, Coloplast, og Novo Nordisk.

Om valg af indeks!

Der skal retvisende og ikke manipulerede input (C20 cap) til, for at give retvisende signaler!

Desværre kan du ikke som teknisk analytiker bruge det nye C20 Cap til noget som helst, da der er tale om et manipuleret indeks, der ikke siger noget som helst om likviditeten i markedet.

Det betyder samtidig, at man ikke kan se styrken i en trend, da man heller ikke opgør omsætningen.

Omsætningen er en væsentlig faktor, når man skal se på udviklingen, og tolkningen af aktiebevægelser, herunder identifikation af vendesignaler (toppe og bunde), samt konsolideringer / udbrud fra disse.

Endvidere opstår der lidt umotiverede ”gaps” der ikke lukkes normalt.

Man SKAL kunne se hvor mange penge der er i markedet – ikke et skønhedsbillede af en indeksvurdering.

Derfor dækker BørsUdsigten ikke dette indeks – da det er ubrugeligt/misvisende i teknisk sammenhæng!

Allan Thestrup

Skrevet af Allan Thestrup

Allan leverer en analyse hver morgen, med fokus på markedernes udvikling og signaler.