Kommer der en amerikansk rentesænkning i juni, kan det sætte gang i aktiemarkedet. Bliver den skudt til efter sommerferien, kan det amerikanske marked udvikle sig lidt kedeligt i sommermånederne.
Mandag var der fokus på RTX, hvor aktien steg 4,3 pct. uden selskabsspecifikke nyheder. På dagsniveauet har de glidende gennemsnit på 8 og 24 dage etableret et Golden Cross, og Bollingerkanalen har etableret købssignal for 10 dage siden. Den positive udvikling trækker op i de tre indikationsmodeller. RSI har ramt 59. Momentum er brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra. Aktien ser interessant ud på niveauet.
Tirsdag var der regnskaber fra Matas, Per Aarsleff Holding og UIE. Matas har fremgang i toplinjen, men finansieringen af købet af den svenske kæde KICKS øger de finansielle udgifter og giver et underskud. Matas forventer en vækst i omsætningen på mellem 4 og 7 pct. Matas forventer nu at skulle rulle ud i mere af Norden. Teknisk etablerede Matas en dobbelt bund i september 2022 og i december 2022, hvor aktien blev handlet i niveauet 65–66. I dag handles aktien i niveauet 120–125. Der er købssignal i Bollingerkanalen på ugebasis, mens de glidende gennemsnit ligger side om side, og der er ikke etableret et købssignal i kursgrafen. Der er en stigende tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI har ramt 69. Momentum er brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra. Bliver modstandsniveauet 130 brudt, er næste modstandsniveau ved 140 og herefter i niveauet 160, mens der er støtte i niveauet 110 og herefter i niveauet 100. Aktien ser interessant ud på niveauet. Bemærk, at jeg selv ejer aktier i Matas.
Nvidia satte kursrekord tirsdag aften, men fik du aldrig købt? Så kunne du overveje North Media, der i deres portefølje udover Nvidia har Novo Nordisk, Microsoft og Teradyne. Værdien af aktier dags dato er ca. 895 mio. I indeværende kvartal Q2 er der en gevinst på 108,7 mio. Og år til dato 242,6 mio. DKK, svarende til 13,5 DKK pr. aktie. Teknisk er aktien faldet tilbage, da selskabet har afskrevet deres svenske erhvervelses IT-systemer. Aktien testede støtteniveauet 55, som var en bund i oktober. Aktien er på kandidatbænken, og jeg ejer selv aktier i North Media.
Onsdag faldt Vestas tilbage med 4,1 pct. Markedet reagerer på, at både Vestas og Siemens Gamesa vil skære ned på personalet. Vestas faldt 4,1 pct., men der er fortsat købssignal i Bollingerkanalen på ugebasis. Der er fortsat en stigende tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI har ramt 59. Momentum er brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra. Aktien ser interessant ud på niveauet.
Ørsted steg 5,1 pct., da de er kommet ud af New Jersey-sagen uden større betaling. Der er etableret købssignal i Bollingerkanalen i begyndelsen af april. De glidende gennemsnit holder fast i købssignalet fra månedsskiftet januar/februar. Den stigende tendens i aktiekursen trækker op i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er over 60. Momentum holder fast i den stigende tendens og er over det glidende gennemsnit på ugebasis. Aktien er på kandidatbænken.
I den kommende uge er der ikke regnskab fra danske selskaber. Onsdag er markedet lukket pga. Grundlovsdag. I Sverige er der regnskab fra Systemair onsdag, samt fra Clas Ohlson, Sectra og Elekta. Torsdag er det svenske marked lukket pga. nationaldag.

C25-indekset oplever en sivende tendens de sidste par dage. Bollingerkanalen er gået i salg for to dage siden på dagsniveauet. Det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 1940 som en støttelinje. På ugebasis er der købssignal i både kursgrafen og Bollingerkanalen. Det lange glidende gennemsnit på 24 uger ligger i niveauet 1900 som en støttelinje. Der er en positiv udvikling i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI har ramt 62. Momentum er brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra. MACD er stigende, og middelværdien er over 0. Nærmeste modstandsniveau er ved 2000, og herefter i niveauet 2050, mens der er støtte i intervallet 1850 og 1800.
Den danske portefølje har år til dato givet et afkast på 16,1 pct. mod C25-indekset, som har givet et afkast på 8,46 pct. På salgslisten: cBrain, D/S Norden og Noble.

Den nordiske portefølje har år til dato givet et afkast på 18,8 pct. mod OMX Nordic 40-indekset, som har givet et afkast på 12,5 pct. Nibe er på salgslisten.

Tid til IT-pause
Der var 219.000 nyledige amerikanere i den seneste uge mod forventede 217.000. Det private forbrug viste en vækst på 2,0 pct. i kvartalet. Til sammenligning forventede økonomerne en forbrugsvækst på 2,2 pct.
PCE-prisindekset steg samtidig med 3,6 pct. i forhold til kvartalet før, mens økonomerne ifølge Bloomberg News forudså en stigning på 3,7 pct.
Regnskaberne i den kommende uge inkluderer Crowdstrike Holdings, Lululemon Athletica, Dollar Tree, Hewlett Packard Enterprise, Brown-Forman, Campbell Soup, DocuSign samt J.M. Smucker.

S&P 500 holder fast i købssignalerne på dags- og ugeniveauet. De glidende gennemsnit på 8 og 24 dage etablerede et Golden Cross i begyndelsen af maj. I slutningen af april etablerede Bollingerkanalen et købssignal.
Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller. RSI er faldende og har ramt 64. Momentum er stigende og er brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra. MACD er stigende, og modellen er over middelværdien.
De nærmeste modstandsniveauer er 5400 og derefter 5500, mens der er støtte på niveauerne 5000 og 4900.

Nasdaq Composite holder fast i den stigende tendens og købssignalerne både på dags- og ugeniveauet.
Den positive tendens afspejles i de tre indikationsmodeller. RSI er på 63. Momentum er brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra.
Nærmeste modstandsniveau er fortsat ved 40.000, efterfulgt af 41.000. Der er støtte ved niveauet 36.000 og derefter 34.000.
Strategi: Ændre til køb på amerikanske aktier.
Det stiger igen
Det japanske marked har genetableret den stigende tendens. På dagsniveauet er der divergens mellem Bollingerkanalen og kursgrafen. På ugebasis er Bollingerkanalen i salg, og det har stået på siden midten af april. Kursgrafen holder fast i købssignal fra begyndelsen af december.

Der er en faldende tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er under 50. Nærmeste modstandsniveau er fortsat ved 40.000, efterfulgt af 41.000. Der er støtte ved niveauet 36.000 og derefter 34.000. Den japanske forbrugertillid faldt til 36,2 % i maj fra 39 % i marts.
Strategi: Fasthold japanske aktier.
BSE Sensex er fortsat i køb både på dags- og ugeniveauet i både Bollingerkanalen og kursgrafen.

RSI bevæger sig fortsat vandret i niveauet 55-65. Momentums faldende tendens er aftagende, men er endnu ikke brudt igennem nedefra. MACD er ligeledes ved at etablere en bundformation. Nærmeste modstandsniveau er 75.000 og herefter i niveauet 76.000, mens der er støtte ved 72.000 og derefter 70.000.
Strategi: Afvent udviklingen.
Nasdaq China har tabt pusten de sidste par dage, hvilket betyder, at der er etableret et salgssignal i Bollingerkanalen. På ugebasis er der fortsat købssignal i Bollingerkanalen og kursgrafen. Det lange glidende gennemsnit på 24 uger ligger lige i niveauet 810 som en støttelinje.

De sidste to ugers tilbagefald har fået de tre indikationsmodeller til at falde tilbage. RSI er under 65. Momentum har etableret en topformation, men er ikke brudt igennem det glidende gennemsnit oppefra. Nærmeste modstandsniveau er ved 1050 og herefter i niveauet 1100, mens der er støtte i niveauet 900 og herefter i niveauet 800.
Strategi: Fasthold køb på det kinesiske marked.
OMX Stockholm 30 taber pusten på kort bane. De glidende gennemsnit på 8 og 24 dage er blevet brudt af den faldende tendens i indekset. Bollingerkanalen har etableret salgssignal for to dage siden. På ugebasis er der fortsat købssignal i både Bollingerkanalen og kursgrafen, og den overordnede tendens er positiv.

De sidste to ugers tilbagefald har fået de tre indikationsmodeller til at falde tilbage. RSI er faldende og har ramt niveauet 68. Momentum er ligeledes i en faldende tendens og er brudt igennem det glidende gennemsnit oppefra. Nærmeste modstandsniveau er ved 2700 og derefter 2800. Der er støtte ved 2550 og derefter 2400.
Strategi: Ændre til hold på svenske aktier.
Sectra er i en stigende trend, og det har stået på siden oktober. På dagsniveauet er der etableret et salgssignal for to dage siden. Det korte glidende gennemsnit på 8 dage er blevet brudt, men det lange glidende gennemsnit på 24 dage ligger som en støttelinje i niveauet 232.

På ugebasis er der købssignal i Bollingerkanalen, og det har stået på siden slutningen af april. De glidende gennemsnit etablerede et Golden Cross i slutningen af december, og det lange glidende gennemsnit på 24 uger ligger i niveauet 205 som en støttelinje. Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI bevæger sig vandret i niveauet 65-75, mens Momentum netop er brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra. Den samme stigende tendens ser man i MACD.
Nærmest modstandsniveau er ved 280 og herefter i niveauet 320. Der er støtte i niveauet 200 og herefter i niveauet 180. Aktien ser interessant ud på niveauet.
DAX har ligeledes tabt pusten de sidste par dage, hvilket betyder, at der er etableret salgssignal i Bollingerkanalen for syv dage siden. De glidende gennemsnit er blevet brudt oppefra, men der er endnu ikke etableret salgssignal i kursgrafen. På ugebasis er der fortsat købssignal i både Bollingerkanalen og kursgrafen.

De tre indikationsmodeller er i en faldende tendens. RSI har ramt 65. Momentum er brudt igennem det glidende gennemsnit oppefra, hvilket viser, at hastigheden er gået ud af markedet. Nærmeste modstandsniveau er ved 19.000, efterfulgt af 19.500, mens der er støtte ved 17.500 og derefter 17.000.
Strategi: Ændring til hold på tyske aktier.
Teknisk kommentar til to aktier
I denne uge ser vi på Alm. Brand og cBrain. Begge aktier er steget tocifret procent i år, men herfra adskiller selskaberne sig i forhold til deres brancher. Alm. Brand er et forsikringsselskab, der er i gang med at integrere Codan. cBrain er i gang med at rulle deres software ud til flere offentlige institutioner i Europa, USA, Afrika og Mellemøsten.
Alm. Brand er i køb på dagsniveauet. De glidende gennemsnit har etableret et Golden Cross i begyndelsen af maj. Bollingerkanalen etablerede et nyt købssignal for 4 dage siden. På ugebasis har de glidende gennemsnit på 8 og 24 uger etableret et Golden Cross i december.
Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er faldende og har ramt 54. Momentum er stigende og er brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra. MACD er stigende og har brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra og er nu over middelværdien 0 på ugebasis.

Nærmeste modstandsniveau er 13,5, hvilket blev testet i april 2022 samt i marts/april og maj. Herefter er der modstand i niveauet 14,7. Nærmeste støtteniveau er ved 11,5 og derefter i niveauet 11. Aktien er på kandidatbænken.
cBrain havde i 2022 en omsætning på 188 mio. kr. mod 239 mio. kr. i 2023. Resultatet i 2023 var efter skat 63 mio. kr. mod 38 mio. kr. i 2022.
Teknisk er der divergens mellem modellerne på dagsniveauet. Bollingerkanalen har etableret et salgssignal i denne uge. De glidende gennemsnit på 8 og 24 dage etablerede et Golden Cross i midten af maj.

På ugebasis har begge modeller etableret et salgssignal. Bollingerkanalen i midten af april. Det korte glidende gennemsnit er blevet brudt oppefra af kursen, mens det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 300 som en støttelinje. Det korte glidende gennemsnit på 8 uger er tæt på at bryde igennem det lange glidende gennemsnit oppefra og dermed etablere et Death Cross.
Faldet i kursen har fået de tre indikationsmodeller til at falde på ugebasis. RSI har ramt 52. Momentum er faldende og er brudt igennem det glidende gennemsnit oppefra. MACD er ligeledes faldende og under middelværdien 0.
Nærmeste modstandsniveau er 380 og derefter i niveauet 420, mens der er støtte i niveauet 280 og derefter i niveauet 240. Aktien er fortsat med i vores danske portefølje. Afvent nyt købssignal.
Den svenske krone stiger
Guld bevæger sig vandret i niveauet 2300–2400. På dagsniveauet er der salg i Bollingerkanalen, og de glidende gennemsnit er tæt på at etablere et Death Cross. På ugebasis er der fortsat købssignal i kursgrafen og Bollingerkanalen. Der er en faldende tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er under 75, og Momentum er brudt igennem det glidende gennemsnit oppefra. Afvent udviklingen.

SEK/DKK: Holder fast i den stigende tendens. Stigningen har fået Bollingerkanalen til at gå i køb på ugebasis. Det korte glidende gennemsnit er blevet brudt nedefra, mens det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 0,655 som en modstandslinie.
EUR/USD: Bevæger sig fortsat vandret i niveauet 1,08-1,10. RSI har ramt 50.
Landbrugsmarkedet: Fortsat stigninger på landbrugsvarer som kaffe, kakao, palmeolie samt havre, mens der er fald i hvede, bomuld og ris.
Metalmarkedet: Der er en uensartet tendens på industrimetaller. Der er en fortsat stigende tendens i aluminium, bly, nikkel, zink og tin, mens kobber falder.

Brent Spot holder sig over niveauet 82, men er endnu ikke gået i køb på dags- eller ugebasis. RSI er stigende og har ramt 54. Momentum er fortsat faldende.

Nærmeste modstandsniveau er ved 84,5 og derefter i niveauet 86, mens der er støtte i niveauet 82 og i niveauet 81. Vi fastholder vores olierelaterede aktier i porteføljerne.