Essity har tabt 15,9 pct. siden årsskiftet. I marts blev støtteniveauet 215 testet og i slutningen af september blev samme niveau 215 testet, men også her holdt niveauet. De glidende gennemsnit etablerede et Golden Cross i midten af oktober og Bollingerkanalen har etableret et købssignal i slutningen af oktober.
På ugebasis har Bollingerkanalen etableret et købssignal for en uge siden. Det korte glidende gennemsnit på 8 uger er blevet brudt nedefra, mens det lange glidende gennemsnit på 24 uger ligger i niveauet 245 som en modstandslinie.
Den positive udvikling trækker op i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er over 60, mens MACD er under 0 på ugebasis. Momentum er brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra.
Kursen skulle gerne bryde igennem modstandsniveauet 250 for at etablere en dobbelt bund. Herefter er der modstand i niveauet 265 og så i niveauet 280. Nærmeste støtteniveau er ved 230 og herefter i niveauet 215.


