Hatten gik Rundt

 

C20 indekset lukkede onsdag med et fald på 0,4 pct. (2,93 point) i 720,60. Ugen sluttede med en stigning på 1,6 pct. (5,14 point), måneden plus 2,4 (16,55 point), og år til dato viser OMX C20 en stigning på 17,1 pct.

De europæiske markeder lukkede fredag fra et fald på 0,4 pct. til en stigning på 0,0 pct. for de tre europæiske indeks BørsUdsigten har valgt at følge.

Wall Street lukkede fra en stigning på mellem 0,2 pct. til et fald på 0,1 pct. fredag, for de tre indeks BørsUdsigten følger.

De asiatiske aktiemarkeder noteres højere til morgen, mandag.

De toneangivne europæiske aktieindeks ses åbne med stigninger på mellem 0,1 pct. og 0,4 pct. til morgen, mandag, når man lægger morgenens handel med indeksfutures til grund. (Skal DAX 30 nå 10K i dag, mandag?)

Wall Street ses åbne med stigninger på mellem 0,1 pct. og 0,2 pct. når vi lægger handelen med de amerikanske indeksfutures til grund.

BørsUdsigten udkommer daglig – og helst inden 08:30- 08:45. Modtager du ikke reminder mail kan man gå ind via NPinvestors hjemmeside / analyser / BørsUdsigten.

Strategi C20

BørsUdsigten (sekundære/mellemlange sigt) strategi for C20 er køb.

Børsudsigten købte i 705 niveauet, og der hjemtages gevinst trendfølgende ved brud oppefra.

Timing af køb/salg på dagsniveauet, sker på baggrund af BørsUdsigten’s spekulative vurdering.

BørsUdsigten’s spekulative (tertiære) strategi er køb.

BørsUdsigten har købt i 705 (med en enkelt take profit), og der sælges trendfølgende ved brud af 720 niveauet.

BørsUdsigten’s langsigtede strategi er køb for C20. Der hjemtages gevinst ved brud af 632 niveauet. (200 dages glidende gennemsnit).

Ovennævnte strategier bruges til, at vægte ens eksponering til aktiemarkedet. P.t. er eksponeringen ”all in”.

Niveau for indeksvurdering: 721.

Dagens C20 Udsigt

BørsUdsigten vurderer, at de danske aktier ved C20 indekset, åbner højere nu til morgen, mandag.

De danske aktier har to dages stigninger på de udenbys markeder, at følge op på.

Chr. Hansen offentliggør kvartalsregnskab i dag, mandag, og Matas offentliggør årsregnskab onsdag den 4. juni. Resultatet vil sandsynligvis være præget af ekstraordinære omkostninger; men fokus vil ligge på forventningerne til indeværende regnskabsår – også i relation til en liberalisering af apotekerlovgivningen – eller senest ultimo oktober, hvor nye EU regler træder i kraft, der gør handel med receptpligtig medicin over landegrænserne lettere.

Wall Street lukkede rundt nulstregen fredag, dog med ny ATH for S&P500.

Som ved forsamlingshusballerne i ”gamle” dage – går hatten rundt, og der samles ind til ”musikken” – så festen kan fortsaætte.

I dag er det den 1. første dag i måneden – og der er kommet nye pensionspenge i hatten – så det ser ikke helt værst ud!

Fredag blev BNP for Q1 revideret ned med 1 pct., hvilket er et dårligt tegn for udviklingen i den amerikanske økonomi. Endvidere steg antallet af førstegangssøgende igen til over 300 K – nemlig til 328K, hvilket sænker forventningerne til fredagens officielle arbejdsløshedstal.

Fredag er det igen tid til de officielle arbejdsløshedstal. Tallene forventes dog ikke at blive så gode som sidste måned, og mon ikke vi holder os på en arbejdsløshedsprocent på 6,3 pct.

BørsUdsigten skal understrege, at der ikke altid er lighedstegn mellem økonomisk vækst og udviklingen på børsmarkedet – men oftest hænge det sammen. Om ikke andet kan man henføre til ”lags” i udviklingen.

Dow Jones lukkede fredag med en stigning på 0,1 pct. (18,43 point) i indeks 16.717,17. For ugen (4 dage) blev det til en stigning på 1,09 pct. (110,90 point), måneden plus 1,2 pct., og år til dato til en stigning på 0,9 pct.

S&P500 steg med 0,2 pct. (3,54 point) til 1.923,57. For ugen blev det til en stigning på 1,2 pct., måneden 1,3 pct. og år til dato viser indekset en stigning på 4,1 pct.

Nasdaq Composite lukkede med et fald på 0,1 pct. (5,33 point) i 4.242,62. For ugen blev det til en stigning på 1,35 pct. måneden et plus på 2,9 pct., og år til dato er der tale om en stigning på 1,6 pct.

S&P500 (Markedsteknisk vurdering)

Ser BørsUdsigten på S&P500 chartet (1.924) ligger vi i en accelererende trend tertiært.

Efter et brud af en modstandslinie ser vi et tilbageslag mod den gamle modstand nu støtteline 1.900-095 niveauet; men det sker ikke altid, specielt ikke når markedet har konsolideret sig over en længer periode. Man skal være opmærksom på den stigende trendlinie, og først sælge når denne bliver brudt. En indikation på en opbremsning (brud af den tertiære trendlinie og dermed åbning for mulighed af test af den horisontale støttelinie) er, at de amerikanske aktier ligger overkøbt.

BørsUdsigten forventer fortsat en test af 2.000 niveauet hen over sommeren.

Tertiært/spekulativt har BørsUdsigten købt en position i 1.880 niveauet. Take profit trendfølgende ved brud af 1.920 niveauet.

Sekundært har BørsUdsigten købt en position ved bruddet af 1.880 niveauet. Take profit lægges ved brud af den sekundært stigende trendlinie i 1.885 niveauet.

Primært har BørsUdsigten køb. Der tages gevinst ved brud af 1.796 niveauet.

De korte indikatorer ligger i svagt overkøbt niveau.

Signalmodellerne ligger i rent køb.

S&P500: Dagschart

Renten på den amerikanske 10 årige statsobligation faldt med 0,03 pct. til 2,48 pct. Den toårige rente faldt med 0,01 pct. i 0,38 pct., og den 30 årige faldt med 0,02 pct. til 3,33 pct. (alle tal i relation til onsdagsnoteringer).

Renten fortsætter med at falde på trods af forventninger om det modsatte.  Da renten ofte er en funktion af vækst- og inflationsforventninger, kan rentefaldet være et tegne på en opbremsning i økonomien.

Der ses et svagt fald i antallet af låneansøgninger, indikerer ligeledes at der ikke er gang i kreditskabelsen.

USD noteres kl. 07:20 i 5,477 (5,476) for 1 USD. EUR/USD noteres i 1,363 (1,363) for 1 USD. USD/JPY noteres i 102,0 (101,9). EUR/JPY noteres i 139,0 (139,0). (Valutakryds i parentes fra onsdag).

Matematisk umulighed

Hvis alle lande vil forbedre deres konkurrenceevne via devalueringer – så er der tale om en matematisk umulighed, da antallet af varer og tjenesteydelser er nogenlunde stabilt.

Når inflationen kommer i gang bliver den svær at slippe af med!

Inflation er ofte en konsekvens af at man ønsker at forbedre konkurrenceevnen. Undtagelsen er Japan, hvor der fortsat spares op – men noget tyder på inflation, og dermed lavere valutakurser.

BørsUdsigten vurderer fortsat, at man ud fra en fundamental betragtning skal udnytte styrke i JPY til at åbne shortpositioner.

Ser vi på dagschartet for USD/DKK (5,48), konsoliderer valutakrydset sig fortsat i en flagformation, og over det 200 dages glidende gennemsnit, hvilket indikerer en midlertidig bund.

Tertiært har BørsUdsigten taget avance ved 5,47 niveauet, og genkøbt ved bruddet af 5,48 niveauet. Stop loss ved brud af 5,47 niveauet.

Sekundært har BørsUdsigten købt ved bruddet af 5,42 niveauet, og take profit lægges ved brud af 5,44 niveauet. Hvor der åbnes en reverse (modsatrettet position).

De korte indikatorer er på vej ned mod neutral efter at have nået overkøbt vendeniveau medio maj.

Signalmodellerne ligger i køb, bortset fra en lille advarsel fra MacD – der ligger med et pænt salgssignal.

USD/DKK: Dagschart

Guldprisen noteres til morgen i 1.243 (1.263(onsdag) USD pr troy ounce (31.1035 g).

BørsUdsigten’s forventning om at den lange konsolidering ville betyde om en kraftig bevægelse op eller ned, når udbruddet skete, viste sig at holde stik. Efterfølgende har vi kunnet konstatere at bevægelsen blev ned, og nedtrenden blev yderligere forstærket ved bruddet af 1.260 niveauet.

Timechartet for guld er fortsat på vej ned. Brud af den faldende trendlinie i 1.250 niveauet indikerer mindst en opbremsning.

Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten haft en udbrudsstrategi. Det betød åbning af en shortposition ved bruddet af 1.285 niveauet. Der tages avance ved et brud nedefra af 1.260 niveauet (afdækning).

Sekundært har BørsUdsigten ligeledes en udbrudsstrategi, hvor der blev åbnet en shortposition ved bruddet af 1.280 niveauet. Der afdækkes ved brud af samme niveau (nedefra).

Olieprisen noteres lidt lavere til morgen, mandag.

Nymex Crude, er senest noteret op i 104,1 (102,71) USD pr. tønde. UK Brent kvaliteten noteres ned i 109,41 (110,20) USD pr. tønde. (Prisen i parentes er onsdagsprisen).

Ser vi på chartet for UK Brent (109,50), ligner det en flot positiv fortsættelsesformation.

Tertiært køber BørsUdsigten ved brud af den faldende trendlinie i 110,25 niveauet, og der åbnes en shortposition ved brud af 109 niveauet.

Sekundært køber BørsUdsigten ved brud af 110,5 niveauet.

De korte indikatorer ligger neutralt med pil ned.

Signalmodellerne ligger i køb med pres på nedsiden, og MacD har allerede skiftet farve.

UK Brent: Dagsniveau

De asiatiske aktiemarkeder noteres højere til morgen, mandag.

Nikkei225 noteres op med 2,0 pct. (290 point) i indeks 14.922. Hang Seng noteres op med 0,3 pct. (72 point) i 23.082. Kina’s CSI300 stiger med 0,1 pct. (1 point) i indeks 2.156. Sydkoreas Kospi noteres op med 0,4 pct. (8 point) i indeks 2.003. Australien’s ASX200 op med 0,5 pct. (27 point) i 5.519.

Alle noteringer en god times tid før luk. Der er IKKE tale om lukkenoteringer.

Teknisk Vurdering OMXC20

Ser vi på dagschartet for C20 (721), kommer den gamle top i 725-27 niveauet i spil, og dermed en ny ATH (Alle Tiders Højeste) for C20.

Der kan der være tale om en negativ kileformation på det sekundære plan. Det betyder at man skal have skærpet opmærksomhed på bundlinien p.t. i 712 niveauet.

Tertiær / spekulativt har BørsUdsigten købt ved bruddet af 705 niveauet, og der hjemtages gevinst trendfølgende ved brud af 720 niveauet.

Sekundært har BørsUdsigten købt en position i 705 niveauet, og der hjemtages gevinst ved brud af 712 niveauet.

Primært har BørsUdsigten køb. Der hjemtages gevinst ved brud af 632 niveauet.

C20: Dagschart

De korte indikatorer ligger nogenlunde neutralt og indikerer konsolidering.

Signalmodeller ligger i rent køb.

 

Allan Thestrup

Skrevet af Allan Thestrup

Allan leverer en analyse hver morgen, med fokus på markedernes udvikling og signaler.