Hæver målkursen på Alfa Laval

Alfa Laval har testet modstandsniveauet 380 efter at selskabet fremlagde regnskab tirsdag. Regnskabet viste en stigning i ordrebeholdningen på 32 pct. fra 13.2 mia. SEK til 18,2 mia. SEK. Resultat efter skat blev 2,0 mia. SEK mod 1,2 mia. SEK. året før.

Teknisk er Alfa Laval i en stigende trendkanal og det har stået på siden maj/juni sidste år, hvor aktien blev handlet i niveauet 240-260. Hæver målkursen og stop-loss på Alfa Laval til 430 og 340.

På dagsniveauet er der købssignal i Bollingerkanalen, som blev etableret i slutningen af marts. De glidende gennemsnit etablerede et Golden Cross i slutningen af marts.

Kursgrafen på ugebasis.

På ugebasis har de glidende gennemsnit etableret et Golden Cross i august. Bollingerkanalen etablerede sit første signal i maj/juni som skiftede i juli/august til salg for så igen at skifte til køb i begyndelsen af november.

Købssignal i november.

Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis. Momentum er faldet tilbage og brudt igennem det glidende gennemsnit oppefra. RSI bevæger sig vandret i niveauet 58-62. MACD er over middelværdien og er samtidig i en svagt stigende tendens.

RSI er over 60.

Nærmeste modstandsniveau er ved 415 og herefter i niveauet 435, mens der er støtte i niveauet 340 og herefter i niveauet 310. Fastholder aktien i porteføljen.

Har taget gevinsten i SimCorp og lukkede tabet i Brdr. Hartmann.

Skrevet af Lars Persson

Uddannet på Handelshøjskolen i København og har arbejdet med teknisk analyse siden 1997.