Sluk for lyset og på med uldsokkerne til vinter. Ja, man kommer måske til at sætte pris på et varmt bad. Eller måske skulle vi klappe hesten og slukke for alle stand by-knapper og som med toiletpapiret, da corona startede, så er der sikkert nok. Men det er altid sjovere at sige, at vi løber tør – det skaber panik og priserne ryger i vejret.
Mandag var markedet i rødt efter fredagens Jackson Hole-møde. Renten skal op for at bekæmpe inflation. Eneste aktie af de store der ikke var i rødt var Rockwool. Rockwools aktiekurs er gået fra 3400 i begyndelsen af september til 1450-1500 i sidste uge. Man skal tilbage til maj 2020 for at finde aktien i det kursniveau. På ugebasis ligger det korte glidende gennemsnit på 8 uger i niveauet 1700 og det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 1820. Momentum bevæger sig vandret, mens RSI stiger og har ramt 41.
Tirsdag var markedet igen i grønt og der var fokus på Ambu, Netcompany samt SimCorp. Ambu bevæger sig vandret i niveauet 70-80. Det korte glidende gennemsnit ligger i niveauet 75,7, hvor kursen også ligger i øjeblikket. Bollingerkanalens øvre kanallinie ligger i niveauet 78,3 og bliver det brudt nedefra, bliver der etableret et købssignal. Der er en stigende i Momentum på ugebasis. RSI på ugebasis har ramt 49, mens MACD fortsat er under 0. Aktien er på kandidatbænken.
Baltic Dry-indekset faldt igen tirsdag og ramte denne gang niveauet 1017, hvilket er med til at presse tørlastrederierne. D/S Norden er også blevet ramt og det har fået aktiekursen til at falde tilbage fra 420 til 340. Der er fortsat købssignal i Bollingerkanalen, og kursen skal under 275 for at signalet skifter. Det giver opsamlingsmulighed, da RSI fortsat er over 60 og MACD er over 0.
Topdanmark er i en stigende tendens og er et sted investorerne gemmer sig i øjeblikket. Der er købssignal i Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit er tæt på at etablere et Golden Cross. RSI er over 60 og MACD er over 0.
FLSmidth overtager nu TK Mining. Tallene fra TK Mining viser en ordreindgang på 40 pct. til 433 mio. euro, der er drevet af nybygningsordrer. Omsætningen viste en nedgang til 356 mio. euro, hvilket er et fald på 16 pct. i forhold til sidste år.
Teknisk er aktiekursen i en stigende tendens og der er købssignal i Bollingerkanalen på ugebasis. De glidende gennemsnit har etableret et Golden Cross for 2 uger siden. De tre indikationsmodeller er alle i en stigende tendens på MACD og er over 0, RSI har ramt 68 og Momentum er ligeledes i en stigende tendens. Nærmeste støtteniveau er ved 190 og herefter i niveauet 170., mens der er modstand i niveauet 240 og herefter i niveauet 260. Aktien ser interessant ud på niveauet og er med på kandidatbænken.
Ørsted er i en fortsat faldende tendens. Bollingerkanalen er gået i salg på ugebasis og de glidende gennemsnit er blevet brudt oppefra. Den faldende tendens trækker ned i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er under 50, mens MACD fortsat er over 0. Afvent udviklingen.
Der er regnskab fra Agat Ejendom torsdag den 8/9. Svenske Clas Ohlson er med regnskab dagen før. Det kan give en indikation om, hvordan det går med detailhandlen både i de fysiske butikker og nettet.
C25-indekset er gået i salg på ugebasis i Bollingerkanalen (ugen skal være omme før signalet er blevet bekræftet). De glidende gennemsnit er blevet brudt af faldet i indekset og dermed peger begge indeks nedaf.
Faldet trækker ligeledes ned i RSI, MACD og Momentum på ugebasis. RSI har ramt 52, mens MACD fortsat er over 0.
Nærmeste modstandsniveau er ved 1700 og herefter i niveauet 1800, mens der er støtte i niveauet 1550 og herefter i niveauet 1500. Med salgssignalerne indikerer, at man skal afvente yderligere opkøb.
DK Portefølje
Alm. Brand er på salgslisten.
Nordisk portefølje
Alfa Laval og Yara er på salgslisten. Hæver stop-loss på Eolus Vind og New Wave.
Sorte skyer overalt
Inflationen skal ned og arbejdsløsheden og renten skal op, så forbruget bliver dæmpet. Antallet af førstegangsledige ramte 232.000 mod forventede 248.000. Men det store spørgsmål er, om den dæmpede vækst i Kina kan påvirke inflation når Kina´s efterspørgsel falder? Det vil vise sig de kommende måneder.
Regnskaber i den kommende uge: The Kroger, DocuSign, Casey´s General Stores samt American Eagle Outfitters.
S&P 500 er under 4.000 og der er fortsat salgssignal på dagsniveauet i både Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit har etableret et Death Cross i slutningen af august.
På ugebasis er der fortsat købssignal i Bollingerkanalen, mens de glidende gennemsnit er ved at etablere et Golden Cross samtidig med at kursudviklingen er under de glidende gennemsnit.
Der er en faldende tendens i både Momentum, RSI og MACD. RSI har ramt 52, mens MACD er over 0.
Nærmeste modstandsniveau er ved 4.200 og herefter i 4.300, mens der er støtte i niveauet 3.900 og herefter i 3.700.
Nasdaq Composite er i salg på dagsniveauet i alle modeller. På ugebasis holder købssignalet i Bollingerkanalen, men den nedre linie ligger i 11.600, hvilket ikke er langt fra torsdagens lukkekurs i 11.785. De glidende gennemsnit på 8 og 24 uger har etableret et mærkeligt signal, da de er tæt på at etablere et Golden Cross samtidig med at kursudviklingen ligger under de glidende gennemsnit.
De tre indikationsmodeller er alle i en faldende tendens. RSI har ramt 52, mens MACD er over 0.
Nærmeste modstandsniveau er ved 13.000 og herefter i 13.500, mens der er støtte i niveauet 11.000 og herefter i 10.500.
Strategi: Ændre til hold på det amerikanske marked.
Under 28.000 igen
Det japanske marked er blevet presset ned fra 29.000 til 27.661. Faldet betyder, at der er etableret salgssignal i Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit har etableret et Death Cross torsdag. På ugebasis er der fortsat købssignal i Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit som etablerede et Golden Cross på ugebasis holder stadig.
Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis. Momentum bevæger sig vandret, men modellen er ikke brudt igennem de glidende gennemsnit. RSI er faldet fra 79 til 61.
Nærmeste modstandsniveau er ved 29.000 og herefter i niveauet 30.000, mens der støtte i niveauet 27.000 og herefter i niveauet 26.000.
Strategi: Hold på japanske aktier.
OMX Stockholm 30 tabte pusten torsdag sammen med de øvrige markeder og så kom salgssignalet i Bollingerkanalen på ugebasis (ugen skal dog være omme for at det er bekræftet). De glidende gennemsnit på 8 og 24 uger fik ikke etableret et Golden Cross, da det korte glidende gennemsnit bliver trukket ned af den faldende tendens i indekset.
Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er faldende, men er stadig over 50. Momentum bevæger sig vandret, mens MACD ligeledes har etableret en topformation.
Nærmeste modstandsniveau er ved 2.080-2.100 og herefter i niveauet 2.200, mens der er støtte i niveauet 1850 og herefter i niveauet 1800.
Strategi: Ændre til hold på svenske aktier.
EQT har været i en faldende tendens siden november, hvor aktien blev handlet i 540 og i denne uge ramte aktiekursen i intervallet 230-240. Der er salgssignal i Bollingerkanalen på dagsniveauet og de glidende gennemsnit på 8 og 24 uger etablerede et ”Death Cross” i midten af august.
Bollingerkanalen er i køb på ugebasis, mens de glidende gennemsnit på 8 og 24 uger etablerede et Death Cross i begyndelsen af februar og siden har de glidende gennemsnit været i en faldende tendens. RSI har ramt 58, mens MACD er over 0. Momentum bevæger sig vandret.
Nærmeste modstandsniveau er ved 280 og herefter i niveauet 340, mens der er støtte i niveauet 200 og herefter i niveauet 180. Aktien er med på kandidatbænken.
Frankfurt DAX er brudt igennem støtteniveauet 13.000. Faldet har givet et salgssignal i Bollingerkanalen på ugebasis, som bare for 1 uge siden var i køb. Det korte glidende gennemsnit på 9 uger er blevet brudt oppefra. Det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 13.600 som en modstandslinie.
De tre indikationsmodeller er alle i en faldende tendens. RSI har toppet og har ramt 43 og MACD er under 0.
Nærmeste modstandsniveau er ved 14.000 og herefter i niveauet 15.000. Støtteniveauet ved 13.000 er brudt og næste støtteniveau er ved 12.500 og herefter i niveauet12.000.
De danske gaslagre er fyldt og det samme gælder for de tyske, hvilket betød, at gaspriserne faldt i denne uge med 24 pct i Europa, men er fortsat oppe med 368 pct. for året. Endvidere viser nye tal fra Evida, at danskerne allerede i første halvår af 2022 har reduceret deres gasforbrug med 17 pct. Faldet er større end hvad Evida havde regnet med. Har alle europæiske lande reduceret deres forbrug de seneste 6 måneder, så skal gasprisen ned.
Strategi: Ændre fra købt til hold på det tyske marked.
Teknisk kommentar til 2 aktier
De 2 aktier er D/S Norden og SP Group.
D/S Norden har reducerer deres eksponering i tørlast og øget deres eksponering mod tank markedet. Prisen på fragt indenfor tørlast er faldet, hvilket fremgår af Baltic Dry Indekset. D/S Nordens aktiekurs toppede i midten af august i niveauet 433 og nu handles aktien i 331-340. På dagsniveauet er det glidende gennemsnit 8 og 24 dage ved at etablere et Death Cross og Bollingerkanalen er gået i salg.
På ugebasis er der fortsat købssignal i Bollingerkanalen og det lange glidende gennemsnit på 24 uger lige i niveauet 280 som en støttelinie.
Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er faldet tilbage fra 85 til 82. Momentum fortsætter den stigende tendens, mens MACD er ved at etablere en topformation.
Nærmeste modstandsniveau er ved 420 og herefter i niveauet 495, mens der er støtte i niveauet 330 og 295. Brug faldet til opsamling. Aktien er på kandidatbænken.
SP Group er en produktionsvirksomhed der arbejder indenfor plastindustrien. SP Group var med regnskab den 26. august og det viste en omsætning på 680 mio. kr. mod 640 mio. kr. sidste år i samme periode. Resultat efter skat blev på 56,1 mio. kr. mod 48,5 mio. kr. sidste år i samme periode. Fundamentalmodellen indikerer en fair værdi i niveauet 380, hvilket giver et potentiale i aktien på 38 pct. i forhold til den nuværende kurs på 274,5
Teknisk er aktiekursen i en faldende tendens og det har stået på siden januar, hvor kursen var i 440 og nu handless aktien i niveauet 270-280.
Den faldende tendens trækker ned i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er under 30 og Momentum er brudt igennem det glidende gennemsnit oppefra, hvilket viser, at farten er gået helt ud af aktien. MACD er under 0.
Nærmeste modstandsniveau er ved 340 og herefter i niveauet 420, mens der er støtte i niveauet 270 og herefter i niveauet 240. Aktien tages med på kandidatbænken.
Olien stabiliserer sig i niveauet
Guldet er faldet tilbage, så man kan ikke søge beskyttelse i guldet. RSI har ramt 30 og Momentum er ved at bryde igennem det glidende gennemsnit oppefra.
SEK/DKK: har etableret et salg på ugebasis i Bollingerkanalen og fortsætter den faldende tendens, bliver der etableret et Death Cross. Nærmeste støtteniveau er ved 69. RSI er under 60.
EUR/USD: holder sig i niveauet omkring 100. Der er salgssignal i alle modeller på ugebasis. Europæiske PMI for industrien kom under middelværdien på 50, da gennemsnittet for august ramte 49,1.
Metalmarkedet: Industrimetallerne er ligeledes i en faldende tendens. Kobber og zink er stadig i køb på ugebasis, mens aluminium og bly.
Landbrugsmarkedet: Opbremsningen hos forbrugerne rammer også fødevarepriserne der er en faldende tendens i flere afgrøder. Det er kun orangejuice som for alvor fortsætter den stigende tendens.
Brent Spot danser rundt om de 100 dollars. Sænker OPEC+ produktionen, vil det presse prisen op. Omvendt vil sparetiltag i Europa sænke prisen. På ugebasis er der salgssignal i Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit på 8 og 24 har etableret et Death Cross. RSI er i niveauet 30 og MACD er under 0.
Nærmeste støtteniveau er fortsat ved 90 og herefter i niveauet 85-86, mens nærmeste modstandsniveau er ved 108-110.