GN Store Nord fik købt dyrt ind, da de under coronapandemien købte spiludstyrsproducenten Steeleries. Uroen omkring GN Store Nord har sendt aktiekursen ned i niveauet 140-190, hvor aktiekursen nu har konsolideret sig.

På dagsniveauet er der etableret købssignal i Bollingerkanalen i slutningen af marts, men det er netop skiftet til salg. De glidende gennemsnit på 8 og 24 dage har etableret et Golden Cross i begyndelsen af april.

På ugebasis er der etableret et købssignal i Bollingerkanalen for 3 uger siden. De glidende gennemsnit på 8 og 24 uger er tæt på at etablere et Golden Cross.

De tre indikationsmodeller er i en stigende tendens på ugebasis. RSI er over 65. Momentum er brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra. RSI har ramt 80. MACD er stigende og middelværdien er over 0.
Nærmeste modstandsniveau er ved 200 og herefter i 240. Der er støtte i niveauet 160 og herefter i 140.
Aktien er på kandidatbænken.