Med en ny præsident i Det Hvide Hus opstår spørgsmålet, om man bør fokusere mere nationalt frem for internationalt. Skal man købe danske aktier i selskaber, der henvender sig til danskere, frem for at satse på eksempelvis det amerikanske marked på grund af risikoen for told?
Mandag oplevede flere grønne aktier, herunder Vestas og Rockwool, en vending. Begge aktier er i salgssignal på ugebasis. For Vestas har tre indikationsmodeller alle etableret en bundformation. RSI har ramt 33, og Momentum er brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra. Nærmeste modstandsniveau er 110 og derefter 140. Aktien ser interessant ud på dette niveau. Jeg ejer selv aktien.
Novo Nordisk tabte 4,2 pct. mandag og ramte niveauet 551,3, hvilket har skabt en potentiel dobbelt bund, hvis niveauet omkring 550 holder. De tre indikationsmodeller bevæger sig sidelæns, og RSI er fortsat under 30. Derfor er aktien på kandidatbænken.
Efter lukketid meddelte Ørsted, at selskabet nedskriver med 12 mia. kr. på endnu et amerikansk projekt. Det fik aktien til at falde med 10,7 pct. tirsdag. Der er salgssignal i både kursgrafen og Bollingerkanalen, og signalerne opstod i efteråret 2024. RSI er under 20, hvilket indikerer, at aktien er oversolgt. Aktien er på kandidatbænken.
Tirsdag var en grøn dag for Novo Nordisk og Zealand Pharma. Zealand Pharmas faldende tendens er aftagende, og der er etableret købssignal i Bollingerkanalen. Kursgrafen på dagsniveauet er brudt igennem både det korte og lange glidende gennemsnit på henholdsvis 8 og 24 uger. Hvis tendensen holder, vil der blive etableret et Golden Cross inden for 2-4 dage.
På ugebasis er der dog fortsat salgssignal i både kursgrafen og Bollingerkanalen. Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er på niveauet 42, og Momentum er brudt igennem det glidende gennemsnit oppefra. Aktien er på kandidatbænken.
Efter markedslukning meddelte DFDS, at indtjeningen for 2024 forventes at ramme den lave ende på omkring 1,5 mia. kr., og for 2025 forventes den at lande på 1,0 mia. kr. Dette fik aktien til at falde med 21,4 pct. Teknisk er der salgssignal i alle modeller på både dags- og ugeniveau. De tre indikationsmodeller viser alle en faldende tendens. Afvent udviklingen.
Onsdag offentliggjorde Alm. Brand deres foreløbige tal for 2024 samt forventningerne for 2025, hvilket fik aktien til at stige med 3,37 pct. Modstandsniveauet 15 testes i øjeblikket, men er endnu ikke blevet brudt. Næste modstandsniveau er ved 17 og derefter 20, mens der er støtte ved niveauet 13 og derefter 12. Vi fastholder aktien i vores portefølje i Trends.
Torsdag var der fokus på Tryg, der fremlagde et regnskab, som viste en combined ratio på 82,5 mod forventede 82. Blandt andet vejret har øget selskabets omkostninger. Tryg har etableret salgssignal på ugebasis i både Bollingerkanalen og kursgrafen. De tre indikationsmodeller er alle ved at etablere en bundformation. RSI er kommet over 45, og Momentum er tæt på at bryde igennem det glidende gennemsnit nedefra. Afvent udviklingen.
I denne uge kommer der regnskab fra Netcompany tirsdag. Torsdag fremlægger Nordea og Ambu deres regnskaber, og fredag afsluttes ugen med regnskab fra RTX.

C25-indekset konsoliderer sig i niveauet omkring 1750. Det korte glidende gennemsnit på 8 dage er blevet brudt nedefra, mens det lange glidende gennemsnit på 24 uger ligger i niveauet 1780 som en modstandslinje. Bollingerkanalen er fortsat i salgssignal på dagsniveauet. På ugebasis er der også salgssignal i både kursgrafen og Bollingerkanalen.
Der er en stigende tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI har ramt 28, Momentum er brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra, og MACD er stigende, men ligger fortsat under middelværdien 0 på ugebasis.
Nærmeste støtteniveau er ved 1700 og derefter 1680, mens nærmeste modstandsniveau er ved 1850 og derefter 1950.
Den danske portefølje har år til dato givet et afkast på 2,6 pct. mod C25-indekset, som har givet et afkast på 0,65 pct. Hæver stop-loss og målkursen på Alm. Brand. På salgslisten er cBrain, D/S Norden og Lundbeck.

Den nordiske portefølje har år til dato givet et afkast på 4,8 pct. mod OMX Nordic 40-indekset, som har givet et afkast på 5,2 pct. Hæver stop-loss og målkursen ABB. På salgslisten er Nibe, Nobia samt Norva24.

Hvor skal markedet hen?
Antallet af nytilmeldte ledige nåede 223.000, hvilket var over markedets forventninger på 219.000.
Vores signalliste for amerikanske aktier (som er algoritmestyret) har etableret to nye købssignaler i den tredje uge af 2025.
Denne uges amerikanske regnskaber inkluderer Apple, Microsoft, Meta, Tesla, Visa, Exxon Mobil, Mastercard, Abbvie, Chevron, T-Mobile US, Blackstone, Thermo Fisher Scientific samt IBM.
S&P 500 har på ugebasis etableret et nyt købssignal i Bollingerkanalen i denne uge. Kursgrafen er i køb og har været det siden december 2023.

De tre indikationsmodeller er ved at etablere en bundformation. RSI er stigende og tæt på at bryde over 60. Momentum bevæger sig vandret, og samme tendens ses på ugebasis.
Det nærmeste modstandsniveau er ved 6200 efterfulgt af niveauet 6300, mens der er støtte ved niveauet 5800 og derefter 5700.
Nasdaq Composite har etableret købssignal i Bollingerkanalen for fem dage siden. De glidende gennemsnit på 8 og 24 dage er tæt på at danne et Golden Cross.

På ugebasis er der fortsat købssignal i både Bollingerkanalen og kursgrafen. Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis. Momentum fortsætter den faldende tendens. RSI er stigende og har ramt 65. MACD er faldende på ugebasis, men ligger stadig over middelværdien 0.
Næste modstandsniveau er ved 22.000 og derefter omkring 23.000, mens støtte findes ved niveauerne 18.000 og 17.500.
Strategi: Anbefalingen køb på de amerikanske indeks.
Fortsat vandret i Japan
Det japanske handelsoverskud for december er yderligere øget i forhold til måneden før og endte på et overskud på 130,9 mia. yen.
Teknisk er der fortsat divergens mellem kursgrafen og Bollingerkanalen på dagsniveauet, da Bollingerkanalen viser købssignal, mens kursgrafen endnu ikke har etableret et Golden Cross. På ugebasis er det omvendt, idet der er salgssignal i Bollingerkanalen, men det etablerede Golden Cross fra efteråret fastholdes.

Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI stiger og har nået niveauet 54. Momentum er faldende og ligger lige nu side om side med det glidende gennemsnit i modellen. MACD stiger og er over middelværdien 0 på ugebasis.
Nærmeste modstandsniveau er fortsat 40.000, hvorefter der er modstand ved 41.000. Støtte findes ved 36.000 og dernæst ved 34.000.
Strategi: Hold på japanske aktier via ETF’er eller investeringsforeninger.
Nasdaq India er fortsat i salg på både dags- og ugeniveauet, hvilket gælder for både Bollingerkanalen og kursgrafen. De tre indikationsmodeller bevæger sig fortsat vandret. RSI er faldet til niveauet 30, mens MACD er under middelværdien 0 på ugebasis.

Nærmeste modstandsniveau er 2.900 og derefter 3.000, mens støtte findes ved 2.600 og dernæst ved 2.500.
Strategi: Reducér eksponeringen mod indiske aktier.
Nasdaq China viser divergens mellem modellerne på dagsniveauet. Der er købssignal i Bollingerkanalen, mens kursgrafen fortsat viser salgssignal. På ugebasis er der købssignal i kursgrafen, men salgssignal i Bollingerkanalen.

Der er en stigende tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI har nået niveauet 42. Momentum stiger, men har endnu ikke brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra.
Nærmeste støtteniveau er fortsat 900 og dernæst 850, mens modstandsniveauerne ligger ved 1.000 og 1.050.
Strategi: Hold på kinesiske aktier via ETF’er eller investeringsforeninger.
OMX Stockholm 30 fastholder købssignal på dagsniveauet i både kursgrafen og Bollingerkanalen. På ugebasis er der ligeledes købssignal i Bollingerkanalen. De glidende gennemsnit på 8 og 24 uger er tæt på at etablere et Golden Cross.

Den stigende tendens i aktiekursen trækker de tre indikationsmodeller på ugebasis op. RSI er kommet over niveauet 55. Momentum er brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra. MACD viser også en stigende tendens og er over middelværdien 0 på ugebasis.
Nærmeste modstandsniveau er 2.700 og dernæst 2.750, mens støtte findes ved 2.500 og derefter 2.450.
Strategi: Afvent udviklingen i svenske aktier.
Electrolux har gennemgået en større omstrukturering siden 2022, hvor aktiekursen lå på 220. I dag handles aktien i niveauet 80-104. Modstandsniveauet på 104-105 testes i øjeblikket. På dagsniveauet blev der etableret købssignal i Bollingerkanalen for 8 dage siden. De glidende gennemsnit etablerede et Golden Cross for 4 dage siden.

På ugebasis er der købssignal i Bollingerkanalen, som blev etableret i midten af december. De glidende gennemsnit på 8 og 24 uger er tæt på at etablere et Golden Cross, og hvis tendensen holder, vil det ske inden for 1-3 uger.
De tre indikationsmodeller viser en stigende tendens. RSI har nået niveauet 53. Momentum er brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra, og MACD er i en stigende tendens og over middelværdien 0 på ugebasis.
Nærmeste modstandsniveau er 118-120 og dernæst 135, mens der er støtte i niveauet 90 og derefter 80.
Anbefaling: Køb på det nuværende niveau. Jeg ejer selv aktier i selskabet.
DAX fastholder den stigende tendens og har fået en stærk start med et afkast på over 6 pct. På dagsniveauet er der købssignal i både kursgrafen og Bollingerkanalen. Det samme gælder på ugebasis.
De tre indikationsmodeller viser en stigende tendens på ugebasis. RSI har nået niveauet 72. Momentum er brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra.

Indekset har brudt igennem 21.000, og næste modstandsniveau er 22.000. Det næste støtteniveau findes ved 19.000 og derefter 18.000.
De europæiske indeks er kommet godt fra start: Nasdaq Spain +3,3 pct. og Nasdaq Italy +6,8 pct. Danske Inv. Europa Indeks BNP (DK0015737563) eller Tyskland, Sydinvest Indeks Tyskland (DK0060033116).
Strategi: Køb tyske aktier.
Teknisk kommentar til to aktier
Denne uges aktier er Scandinavian Tobacco Group og Jeudan. Scandinavian Tobacco Group (STG) er en klar udbytteaktie, der siden 2017 har øget sit udbytte fra 3,5 kr. til 8,4 kr., hvilket svarer til et direkte afkast på 8,38 pct.
På dagsniveauet er der etableret købssignal i både kursgrafen og Bollingerkanalen. I januar etablerede de glidende gennemsnit et Golden Cross i kursgrafen.

På ugebasis har Bollingerkanalen etableret et købssignal for en uge siden. Det korte glidende gennemsnit på 8 uger er blevet brudt nedefra, mens det lange glidende gennemsnit på 24 uger ligger lige ved niveauet 101 som en støttelinje.
De tre indikationsmodeller er alle i en stigende tendens. RSI har ramt 40, og Momentum er brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra. MACD er ligeledes i en stigende tendens, men endnu ikke over middelværdien 0 på ugebasis.
Det nærmeste modstandsniveau er 110, og herefter ligger det i niveauet 130, mens der er støtte i niveauet 92 og herefter i niveauet 86. Aktien ser interessant ud på dette niveau. Jeg ejer selv aktier i selskabet.
Jeudan var på vej op i efteråret, men har tabt pusten og tester nu støtteniveauet 200-210, som også blev testet i det meste af 2024. På dagsniveauet er der salgssignal i både Bollingerkanalen og kursgrafen. Den samme tendens ses på ugebasis, hvor der også er salgssignal i Bollingerkanalen og kursgrafen.

De tre indikationsmodeller er alle ved at etablere en bundformation. RSI ligger på 22, og Momentum er ved at bryde igennem det glidende gennemsnit nedefra. MACD er under middelværdien 0.
Det nærmeste modstandsniveau er 250, og herefter ligger det i niveauet 280, mens der er støtte i niveauet 180 og herefter i niveauet 160. Jeg anbefaler køb på dette niveau.
Guldet fortsætter op
Guldet er brudt igennem modstandsniveauet 2700 og tester nu 2750. Der er købssignal i alle modeller, både på dags- og ugeniveau. De tre indikationsmodeller er ved at etablere en bundformation. Nærmeste modstandsniveau er ved 2800, mens der er støtte i niveauet 2600.

EUR/USD: Har taget en mindre rebound i denne uge og handles nu i niveauet 1,04. Stigningen har trukket op i både Momentum og RSI på ugebasis.
SEK/DKK: Bevæger sig fortsat vandret i niveauet 65. De tre indikationsmodeller stiger på ugebasis. RSI har ramt 48, og Momentum er brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra. En styrkelse af den svenske krone kan være på vej.
Landbrugsmarkedet: Har haft stigning denne uge i flere afgrøder. De største stigninger ses i appelsinjuice, havre, kaffe og kakao.
Metalmarkedet: Industrimetallerne stiger, og der er etableret købssignal i flere af dem på ugebasis.

Brent-olie: Er igen blevet sendt under 80 dollar for en tønde olie. Der er fortsat købssignal i Bollingerkanalen. De glidende gennemsnit på 8 og 24 uger har etableret et Golden Cross. De tre indikationsmodeller stiger. RSI er over 60, og Momentum er stigende, hvilket har stået på siden slutningen af september.