Fools Rally

BørsUdsigten: Advarsel! Pas nu på! Stigninger i Olie – Stigninger i USD. Spekulative Købssignaler!

 

C20 indekset lukkede, torsdag, med en stigning på 3,4 pct. (31,34 point) i indeks 947,51.

De europæiske aktiemarkeder lukkede med stigninger på mellem 3,2 pct. og 3,6 pct. for de tre toneangivne europæiske aktieindeks (DAX30, FTSE100 og CAC40), som BørsUdsigten har valgt at følge.

Wall Street lukkede med stigninger på mellem 2,3 pct. og 2,5 pct. for vores 3 toneangivne indeks.

De asiatiske aktiemarkeder noteres højere til morgen, torsdag.

De toneangivne europæiske aktieindeks, ses åbne med uforandret til lidt lavere med fald på mellem 0,0 pct. og 0,1 pct.

De amerikanske futures ses åbne med fald på mellem 0,1 pct. 0,4 pct., såfremt Wall Street åbnede dørene nu til morgen.

 

 

Strategi C20

BørsUdsigten’s (sekundære/mellemlange sigt) strategi for C20 er en salgsstrategi.

BørsUdsigten har i 940 genkøbt vores lange position solgt i 1.002 niveauet. Der blev åbnet en shortposition (sælg) ved bruddet af 970, og den er ligeledes lukket i 940 niveauet. Positioner genåbnes ved brud af 940 niveauet oppefra.

Strategi: Køb.

Timing af køb/salg på dagsniveauet, sker på baggrund af BørsUdsigten’s spekulative vurdering.

BørsUdsigten’s spekulative (tertiære) strategi er køb.

BørsUdsigten har i 920 niveauet genkøbt den position der blev solgt en position i 1.002 niveauet. Der hjemtages gevinst ved brud af den stigende trendlinie i 930 niveauet. BørsUdsigten har i 920 niveauet lukket (taget gevinst) af den shortposition, der blev åbnet i 970 niveauet. Shortpositionen åbnes ved brud af 895 niveauet (oppefra).

Strategi: Køb.

BørsUdsigten’s langsigtede strategi er køb. Gevinsthjemtagning ved brud af 892 niveauet. (200 dages glidende gennemsnit).

Strategi: Køb

Strategierne bruges til timing, risikostyring, og balancering af risikoen / muligheden i din aktiebeholdning, eller sagt på en anden måde, hvor mange aktier skal jeg ligge med i relation til den aktuelle markedsrisiko/potentiale. Man skal således være mere sælger end køber, og tager man en lang position i en aktie, skal der være en god begrundelse og en stop loss. Se endvidere nedenfor.

Niveau for indeksvurdering: 948.

 

Dagens C20 Udsigt

BørsUdsigten vurderer, at de danske aktier ved C20 indekset, forventes at ville åbne nogenlunde uforandret nu til morgen, torsdag.

Halvårsregnskaber fra Zealand Pharma, euroinvestor, Skako, BIF (Brøndby), og A&O Johansen

 

 

Husk!! Pas På!

BørsUdsigten skal advare læserne / abonnenterne mod at få den helt store eufori i forbindelse med de nuværende kursstigninger i aktier.

Store fald kommer ikke ud af intet

Sidste uges ”sell off” synes at være glemt!

Ligegyldigt hvad grunden har været for den seneste tids kursfalde med efter følgende bounce / rebound, skal man være opmærksom på, at der KAN være tale om ”a fools rally”.

Alle de investorer der er gået ud (solgt), vil forsøge at tjene det tabte hjem igen, for at blive kørt over endnu engang, hvis/når aktiemarkedet igen bryder ned.

Stigningerne i aktiemarkedet betyder, at investorer (som sædvanlig) SKAL have deres take profit / stop loss niveauer klar – og de skal udløses såfremt chartet / formationen viser sig at være en negativ fortsættelsesformation (hvilket er den mest sandsynlige forekomst på chartet).

Det betyder IKKE at man skal sælge – så længe aktierne stiger. Naturligvis skal man udnytte de muligheder aktiemarkedet tilbyder – men jo mere fartblind man bliver – des større shancer for en ”ulykke”

Pas på ikke at lade jer narre!

BørsUdsigten vurderer at der højst sandsynligt er tale om ”a fools rally”, så overhold stop loss / take profit niveauerne.

 

Wall Street

Wall Street lukkede højere i går, torsdag.

Jackson Hole

I dag begynder mødet med central og nationalbankdirektører i Jackson Hole – Wyoming. Det var ved dette møde Ben Bernanke i sin tid offentliggjorde redningsplaner for subprimekrisen og efterfølgende finans- og senere kreditkrisen.

Den nuværende centralbankchef Janet Yellen glimrer ved sit fravær. Årsagen kan være, at hun ikke er så interesseret i ”fluefiskeri”.

Jackson Hole blev nemlig i sin tid (1982) udvalgt som mødested for at tiltrække den daværende chef for Federal Reserve (centralbankchef) Paul Volcker, der var en ivrig fluefisker. Paul Volcker lever i bedste velgående og har lagt navn til nogle af de lovreguleringer, der fulgte i kølvandet på sub- finans- og kreditkriserne – den såkaldte Volcker rule. Paul Volcker blev i 1987 efterfulgt af Alan Greenspan der sad som centralbankchef i 21 år.

Mon ikke udviklingen på aktiemarkedet vil få diskussionen om den kommende renteforhøjelse med på dagsorden. BørsUdsigten vurderer, at der ikke kommer nogen renteforhøjelse til FOMC mødet den 14. september.

Rent historisk kom, der nye reviderede tal for BNP, der steg mere end forventet i Q2 til 3,7 pct. mod en første opgørelse på 2,3 pct. på årsbasis giver det en vækst i økonomien på 2,1 pct.

Det ugentlige tal for førstegangssøgende til arbejdsløshedsunderstøttelse lå på et forventet niveau på 271K. – ingen overraskelse her.

Dow Jones lukkede onsdag med en stigning på 2,3 pct. (369,26 point) i indeks 16.654,77.

S&P500 lukkede med en stigning på 2,4 pct. (47,15 point) i 1.987,66.

Nasdaq Composite lukkede med en stigning på 2,5 pct. (115,17 point) i 4.812,71.

 

S&P500 Teknisk Vurdering

Ser BørsUdsigten på dagschartet for S&P500 (1.988), er vi i gang med en modreaktion (bounce/rebound) på de amerikanske aktier. Vær opmærksom på, at der kan være tale om ”a fools rally”, hvilket betyder at man skal have fokus på sine exit niveauer.

BørsUdsigten noterer sig at chartet ligger i en bekræftet negativ tertiær trend, hvilket betyder at man skal benytte en bounce / rebound til at sælge på!

Tertiært / Spekulativt har BørsUdsigten i 1.940 niveauet genkøbt den position vi solgte i 2.086 niveauet. Shortpositionen, der blev åbnet i 2.079 niveauet er ligeledes blevet lukket (taget gevinst) i 1.940 niveauet. At BørsUdsigten køber nu er ikke ensbetydende med at den lidt længere trend er vendt. Stop Loss og åbning af shortposition ved brud af 1.940 niveauet (stigende trendlinie)

Strategi: Køb.

Sekundært har BørsUdsigten udløst stop loss ved bruddet af 2.086 niveauet af den position der blev købt i 2.096 (falsk købesignal kan vi konstatere efterfølgende). Der er åbnet en shortposition ved bruddet af 2.079 niveauet, og der hjemtages gevinst ved brud af 2.040 niveauet (horisontal modstand).

BørsUdsigten vurderer, at 2.040 niveauet afviser angrebet.

Strategi: Sælg

Primært har BørsUdsigten en salgsstrategi efter at der er hjemtaget gevinst, ved bruddet af det 200 dages glidende gennemsnit i 2.079 niveauet.

Strategi: Sælg

De korte indikatorer er vendt i ekstremt oversolgte niveauer, og der er fortsat plads til stigninger før vi når et overkøbt vendeniveau.

Signalmodellerne ligger i rent sælg.

Lad ikke markedet narre dig og hav dine exitniveauer klar.

28SPCH

S&P500: Dagschart

 

 

Renten

Renten på den amerikanske 10 årige statsobligation stiger med 0,03 pct. i 2,18 pct. Den toårige rente stiger med 0,04 pct. til 0,69 pct., og den 30 årige rente stiger med 0,01 pct. til 2,91 pct.

Den tyske 10 årige Bund stiger med 0,04 pct. til 0,74 pct. Den 2 årige bund stiger med 0,01 pct. til minus 0,23 pct., og den 30 årige stiger med 0,07 pct. til 1,44 pct.

 

 

Valuta

USD noteres kl. 07:43 i 6,632 (6,581) for 1 USD. EUR/USD noteres i 1,126 (1,134) for 1 USD. USD/JPY noteres i 121,1 (120,0). EUR/JPY noteres i 136,3 (136,1). EUR/DKK noteres til morgen i 7,464 (7,463).

 

 

USD/DKK Teknisk

Ser BørsUdsigten på dagschartet for valutakrydset USD/DKK (6,63),

Valutakrydsene er opdateret – Vurdering senere
USD/DKK: Dagschart.

 

 

Guld

Guldprisen noteres til morgen i 1.130 (1.128) USD pr troy ounce (31.1035 g)

Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten solgt vores lange position i 1.155 niveauet. Der genkøbes ved brud af den faldende trendlinie i 1.135.

Vi ligger i optrend, så vi åbner ingen short p.t.

Strategi: Sælg.

Sekundært har BørsUdsigten hjemtaget gevinst ved bruddet af 1.135 niveauet. Der genkøbes ved bud af 1.135 niveauet.

Strategi: Sælg.

 

Olie

Olieprisen noteres markant højere til morgen, fredag.

WTI, er senest noteret i 43,20 (39,44) USD pr. tønde. UK Brent kvaliteten noteres i 48,10 (44,13) USD pr. tønde.

Bruddet af 46,5 USD pr tønde udløste et pænt købesignal, men det forkromede købesignal udløses ved bekræftet brud af 50 niveauet.

 

 

Asien

De asiatiske aktiemarkeder noteres højere til morgen, fredag.

Kineserne vil manipulere aktiemarkedet ved at pensionsfonde skal investere 2.000 mia. DKK i det kinesiske aktiemarked. Investeringen er politisk, og ikke begrundet i virksomhedernes indtjening.

Husk der altid er en grund til at man griber ind!

Centralkomiteen i Kina har siden anden verdenskrig løst kinesernes problemer. Det har givet kineserne en ”blind tillid” til at de økonomiske udfordringer også vil blive løst. Om det sker på den korte bane er tvivlsomt, da det store aktiekursfald, har sat den private kreditskabelse i stå.

Kineserne har i første omgang likvideret deres økonomiske aktiver, herefter vil man prøve at likvidere en anden aktivklasse – nemlig boliger / ejendomme.

BørsUdsigten vurderer fortsat at fundamentalt kan den negative spiral i Kina påvirke udviklingen globalt!

Nikkei225 stiger med 3,0 pct. (562 point) i indeks 19.136. Hang Seng stiger med 0,5 pct. (98 point) i indeks 21.936. Kina’s CSI300 stiger med 2,7 pct. (85 point) i indeks 3.290. Sydkoreas Kospi stiger med 1,6 pct. (30 point) i indeks 1.938. Australien ASX200 stiger med 0,4 pct. (19 point) i 5.253.

Alle noteringer en rigtig god time tid før luk, så der er IKKE tale om lukkenoteringer.

 

 

Teknisk Vurdering OMXC20

Ser BørsUdsigten på dagschartet for C20 (948), er vi i gang med en modreaktion på de meget kraftige kursfald vi så i sidste uge.

Som vi skrev sidste fredag:

Når der er etableret en bekræftet negativ trend betyder, at man ikke skal være for grådig, og huske at tage sine gevinster hjem!

Det gælder stadig.

Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten solgt en position i 1.002 niveauet. Der er genkøbt trendfølgende ved brud af 920 niveauet (nedefra). Der er åbnet en shortposition ved bruddet af 970 niveauet. Den er lukket (hjemtages gevinst) ved brud af 920 niveauet. Der hjemstages gevinst og åbnes en shortposition ved brud af den tertiært stigende trend i 930 niveauet.

Strategi: Køb.

Sekundært har BørsUdsigten hjemtaget gevinst i 1.002 niveauet. Der er genkøbt ved i 940 niveauet. Der er åbnet en shortposition ved bruddet af 970 niveauet. Den er nu lukket ved bruddet af 940 niveauet. Der sælges / åbnes short ved bruddet af 940 niveauet.

Strategi: Køb.

Primært har BørsUdsigten køb af danske aktier, og der tages gevinst ved brud af 892 niveauet. (200 dages glidende gennemsnit).

Strategi: Køb

28C20CH
C20: Dagschart

De korte indikatorer er vendti normale oversolgte niveauer, og der er plads til yderligere stigning.

Signalmodellerne ligger i rent sælg.
Analyse & Graf: Vikingen

Allan Thestrup – BørsUdsigten
allan@borsudsigten.dk

Tlf. 2258 0126 bedst mellem 10:00 og 11:00

 

 

Vigtigt! (gentagelse igen – igen – igen – igen)

Få Styr på Markedsrisikoen?

BørsUdsigten er et risikostyringsværktøj, der registrerer markedets bevægelser, og kommer med vurderinger og strategier til eksponeringen i aktiemarkedet.

Markedsudviklingen udgør ca. 80 pct. af en akties værdi, og resten af individuelle faktorer.

Derfor er det vigtigt at forholde sig til markedsrisikoen, når man handler.

Det er her BørsUdsigten kommer ind i billedet!

Ovennævnte vurderinger og strategier benyttes til at vægte eksponeringen af ens aktiebeholdning i relation til trenden på aktiemarkedet.

Du kan også bruge BørsUdsigten’s strategier alene ved, at handle på købs- og salgssignaler, og vægte antallet af købte og solgte aktier efter ens egen investeringshorisont.

BørsUdsigten har valg en basisportefølje (primær), en mellemlang (sekundær) og en kort spekulativ indgang (tertiær). Dette for på en enkel måde at minimere risikoen, og kun have aktier / positioner, når investorerne ser positivt på markedet. (kan vægtes individuelt).

Med BørsUdsigten’s strategi undgår man at købe for sent og sælge for tidligt!

Det er naturligvis op til den enkelte investor at vægte ovennævnte til ens risikoprofil.

Når BørsUdsigten skriver, at der skal åbnes en short er det et tilvalg, hvor man hos mange internetmæglere kan ”låne” aktier og spekulere i kursfald – eller man kan benytte ETF (Exchange Tradede Funds) – ofte gearede – til at afdække risiko og spekulere i kursfald. Vær opmærksom på skatteforhold.

BørsUdsigten tager ikke hensyn til eller forholder os til skatteforhold i vores vurderinger! Det er op til læserne selv.

Short (Baisse) bruges for at optimere kursudsvingene i porteføljen. På grund af risikoen ved shortpositioner bruges de mest i den spekulative del af porteføljen.


Gul risikokategori:
Investeringsprodukter, hvor der er risiko for, at indskuddet ved produktet kan tabes helt eller delvist. Produkttypen er ikke vanskelig at gennemskue, og omfatter Garantbeviser, Andelsbeviser, Aktier, der er handlet på et reguleret marked, Erhvervsobligationer, der er handlet på et reguleret marked, Certifikater, hvor der ikke kan tabes mere end det indskudte beløb, Øvrige statsobligationer udstedt i andre valutaer end DKK og EUR, Udenlandske realkreditobligationer, Investeringsforeningsbeviser (UCITS), Specialforeninger (Non-UCITS) samt Strukturerede obligationer og indlån med fuld tilbagebetalingspligt af hovedstolen.


Ansvarsfraskrivelse
Aktierådets produkter er ikke investeringsanalyse i henhold til § 2, nr. 11 i Finanstilsynets bekendtgørelse om de organisatoriske krav til og betingelserne for drift af virksomhed som værdipapirhandler. Analyserne er lavet på baggrund af offentligt tilgængeligt materiale. Vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på informationer, som Aktieraadet har modtaget fra kilder, som Aktieraadet finder pålidelige, men Aktieraadet garanterer ikke for materialets fuldkommelighed eller nøjagtighed, vurderinger, skøn og anbefalinger. Analyserne er baseret på den angivne dato og kan ændres uden varsel. Analyserne er ikke et tilbud om eller en opfordring til at købe eller sælge værdipapirer, valuta eller finansielle instrumenter. Aktieraadets vurderinger og skøn træder ikke i stedet for kundens udøvelse af eget skøn. Aktieraadet indestår ikke for, at de i angivne vurderinger og skøn om den fremtidige kurs og renteudvikling vil være i overensstemmelse med den faktiske kurs- og renteudvikling. Aktieraadet hæfter således ikke for tab opstået som følge af dispositioner foretaget på baggrund af Aktieraadets informationer, vurderinger eller skøn. er til personligt brug for Aktieraadets kunder og må ikke kopieres eller offentliggøres.

Allan Thestrup

Skrevet af Allan Thestrup

Allan leverer en analyse hver morgen, med fokus på markedernes udvikling og signaler.