Fokus på regnskaberne

Ny præsident i USA, men budskabet er køb amerikansk – er Biden nu så god for de danske virksomheder som vi drømmer om?

Tirsdag var der igen fokus på Flügger Group. Aktien er nu tilbage i prislejet fra 2006 og 2007, hvor aktien blev handlet i kurs 720-800. Fra 2012 og frem til sommeren bevægede aktien sig vandret i niveauet 230-340 det meste af tiden. Men opjusteringerne i forbindelse med corona, da salget af maling er steget i markedet og bestyrelsesformandens opkøb af aktier i selskabet har fået aktien til at stige endnu mere og i år er det blevet til 17 pct. i afkast.

GN Store Nords konkurrent Logitech kunne tirsdag meddele markedet, at man fortsat havde en høj efterspørgsel efter produkter til hjemmekontoret. Man har tidligere set, at GN Store Nord har haft øget omsætning i blandt andet headset-divisionen. Teknisk bevæger aktien sig vandret i niveauet 460-510 og der er etableret et salgssignal på ugebasis i Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit er tæt på at blive brudt oppefra. Der er en faldende tendens i MACD og Momentum på ugebasis. Afvent udviklingen.

Bioporto er fortsat i fokus efter de har testet en hurtigtest, der kan identificere inficerede patienter. Teknisk er aktien gået fra 3 til 6,5 på 6 uger. Den kraftige stigende tendens har løftet RSI op i niveauet 95. Men skal tilbage til 2011 for at finde Bioporto i det nuværende niveau. Mangler man lidt spekulativt i porteføljen, så kan man samle op i aktien.

Nyt købssignal på det danske marked er blevet etableret i Netcompany. Aktien har etableret et købssignal på dagsniveauet og det samme er sket på ugebasis. Den stigende tendens trækker op i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er over 75 og MACD er i en stigende tendens. Nærmeste modstandsniveau er ved 750 og herefter i niveauet 775, mens der er støtte i niveauet 590 og herefter i niveauet 540. Momentum på månedsbasis er fortsat faldende, hvilket indikerer, at man skal afvente udviklingen.

Alm. Brand-aktien begynder at se interessant ud teknisk. Signalmodellerne er fortsat i salg på både dags- og ugeniveauet i Bollingerkanalen. På dagsniveauet er det korte glidende gennemsnit blevet brudt nedefra, mens det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 73 som en modstandslinie. Holder niveauet, er der ligeledes etableret en flad dobbelt bund på dagsniveauet.
På ugebasis ligger de glidende gennemsnit side om side. Den vandrette tendens trækker op i Momentum på ugebasis. MACD og RSI er begge ved at etablere en bundformation. RSI har etableret en dobbelt bund på ugebasis. Der er ”gap” i niveauet 76,6-77,2, som opstod i forbindelse med den ekstraordinære udbyttebetaling. Aktien ser interessant ud.

I denne uge er der regnskaber fra Tryg tirsdag. Onsdag kommer Ambu og Rias. Torsdag bliver det Netcompany og RTX.
RTX bevæger sig vandret i niveauet 220-240 og det har stået på siden august, hvor aktien var oppe i niveauet 280-290, men faldt tilbage til det nuværende niveau. Bollingerkanalen og Parabolic er i køb på ugebasis. De glidende gennemsnit er tæt på at etablere et ”Golden Cross” på ugebasis. Der er en stigende tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. Nærmeste modstandsniveau er ved 280-290 og herefter i niveauet.

Det danske indeks går vandret.

C25-indekset bevæger sig vandret i niveauet 1650-1700. På dagsniveauet er Bollingerkanalen fortsat i salg. Det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 1670 som en støttelinie. På ugebasis er der fortsat købssignal. Bollingerkanalens nedre støttelinie ligger i niveauet 1600.
Nærmeste modstandsniveau er ved 1725 og herefter i niveauet 1775, mens der er støtte i niveauet 1660-1680 og herefter i niveauet 1600-1620.

 

DK Portefølje
Afkastet i den danske portefølje år til dato er 4,0 pct. mod C25-indekset, som i år til dato har givet et afkast på 0,86 pct.

Nordisk portefølje
Hæver målkursen og stop-loss for CDON.com og Nelly Group. Hæver ligeledes målkursen og stop-loss på Veoneer. 

Torsdag med pæne nøgletal
Torsdagens amerikanske nøgletal viser en stigning i Philadelphia Fed-indekset og samtidig var der færre nytilmeldte ledige end ventet. Der var ligeledes en positiv udvikling i påbegyndt boligbyggeri.
Amerikanske regnskaber i den kommende uge: Apple, Microsoft, Tesla, Facebook, Visa, AT&T, Chevron Corp. Eli Lilly samt Danaher Corp.

Skal “gappet” lukkes.

S&P 500 holder fast i en stigende tendens. Spørgsmålet er, om ”gappet” i niveauet 3804,53-3816,22 mellem den 19. og 20. skal lukkes, før markedet kan køre op igen. Her til frokost er det amerikanske marked i 3826,84. og tendensen har været faldende siden torsdag aften.
På ugebasis er tendensen fortsat klart opadgående. Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis, idet Momentum falder tilbage, mens MACD fortsætter den stigende tendens og RSI har fundet en bund og er ved at etablere en stigende tendens. Det lange glidende gennemsnit på ugebasis ligger i niveauet 3550 og Bollingerkanalens nedre støttelinie ligger i niveauet 3650.
Momentum på månedsniveau er faldet tilbage. Nærmeste støtteniveau er ved 3700 og herefter 3600, mens nærmeste modstandsniveau er ved 3900 og herefter 4000.

Nasdaq på ugebasis.

Nasdaq Composite har ligeledes et ”Gap” på dagsniveauet i 13206,86-13329,77. Der er købssignal i alle modeller på ugebasis. Den er en positiv tendens i alle tre indikationsmodeller. Det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 12.000.
Nærmeste modstandsniveau er ved 13.500 og herefter i niveauet 14.000, mens der er støtte i niveauet 13.000 og herefter i niveauet 12.600.
Strategi: Anbefaler køb på niveauet.

 

Modstand ved 29.000
Det japanske marked er fortsat under 29.000 og markedet har brugt de sidste 6 dage på at konsolidere sig. De tre indikationsmodeller fortsætter med at stige. RSI er over 90.

Det japanske indeks tager en paus.

Det lange glidende gennemsnit på ugebasis ligger i niveauet 25.000 som en støttelinie. Nærmeste støtteniveau er ved 27.000 og herefter i niveauet 26.000, mens der er modstand i niveauet 29.000 og herefter i niveauet 29.500. Momentum på månedsniveauet har etableret en topformation.
Strategi: Anbefaler at man holder fast i sine japanske investeringsbeviser.

OMX Stockholm 30 nærmer sig 2000 for første gang i indeksets historie. Det er kombinationen af industri, betting og mineselskaber, som trækker op i det svenske indeks.
Der er købssignal på dagsniveauet i Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit har etableret et ”Golden Cross” i begyndelsen af januar.

Det svenske indeks er tæt på 2000.

På ugebasis  er der fortsat køb i alle modeller som Bollinger og Parabolic. Det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 1850 som en støttelinie, mens der divergens mellem de tre indikationsmodeller, idet RSI falder og Momentum stiger lidt, mens MACD bevæger sig vandret. Momentum har fundet en bund på månedsbasis, hvilket er et positivt signal.
Nærmeste modstandsniveau er ved 2025 og herefter i niveauet 2125, mens der er støtte i niveauet 1900 og herefter i niveauet 1850 og ved niveauet 1800. Der er stadig ”gap” i niveauet 1908,07- 1925,03.
Strategi: Fastholder køb.

NCAB Group holder fast i den stigende tendens og den tidligere top fra november i niveauet 280 og nu er aktien igen handlet op i 300-310. Der er købssignal i Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit etablerede et ”Golden Cross” i midten af december.
På ugebasis er der købssignal i Bollingerkanalen og modellen har været det siden slutningen af april, dog med en enkelt undtagelse i de to første uger af december. De glidende gennemsnit på ugebasis etablerede i midten af maj et ”Golden Cross”. Det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 250 som en støttelinie og det korte glidende gennemsnit ligger i niveauet 270. Der er en stigende tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er over 60 og MACD over 0.

Interessant aktie.

Momentum på månedsniveauet er stigende, hvilket gør, at aktien ser interessant ud. Nærmeste modstandsniveau er ved 335 og herefter i niveauet 345, mens der er støtte i niveauet 275 og herefter i niveauet 230. Aktien ser interessant ud på niveauet.

Frankfurt DAX 30 har etableret salgssignal i Bollingerkanalen på dagsniveauet og det er selv om indekset er steget og har testet modstandsniveauet 14.000. Det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 13.800 som en støttelinie.

Det tyske marked test fortsat modstandsniv. 14.000.

På ugebasis er der fortsat købssignal i alle modeller og det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 13.000 som en støttelinie. Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis, idet RSI og Momentum falder på ugebasis, mens MACD bevæger sig vandret.
Strategi: Ændre til hold.

Teknisk kommentar til 2 aktier 
De 2 aktier er Bavarian Nordic og Per Aarsleff Holding
Bavarian Nordic har igen fået medvind siden årsskiftet og er steget med 16,7 pct. Modstandsniveauet 220 er blevet testet i juli og i begyndelsen af september, men der havde kursen ikke nok Momentum til at bryde igennem modstanden. Men der er nu en positiv tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis, idet RSI er over 75 og MACD er over 0, hvilket giver et positivt billede. De glidende gennemsnit har etableret et ”Golden Cross” på ugebasis i denne uge og signalmodellerne Bollinger og Parabolic er i køb og har været det i de sidste 3-6 uger.

Bavarian Nordic på ugebasis.

Momentum på månedsbasis er fortsat i en faldende tendens. Nærmeste modstandsniveau er ved 260 og herefter i niveauet 280, mens nærmeste støtteniveau er ved 200 og herefter i niveauet 180-185. Anbefaler køb på niveauet.
Per Aarleff Holding holder fast i den stigende tendens. Der er købssignal på dags- og ugebasis i Bollingerkanalen. De glidende gennemsnit etablerede et ”Golden Cross” på dagsniveauet i begyndelsen af november. På ugebasis blev der etableret et ”Golden Cross” i begyndelsen af juni. Den positive tendens i aktiekursen trækker op i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI har ramt 85. Der er et ”gap” i niveauet 281-286.

Per Aarsleff Holding på ugebasis.

Nærmeste støtteniveau er ved 300 og herefter i niveauet 260, men der er modstand i niveauet 350 og herefter i niveauet 395. Mangler du entreprenør i din portefølje er Per Aarleff Holding et god bud.
Er man kortsigtet og spekulativ, er det MT Højgaard Holding man skal have fat i, da de køber egne aktier op og der er en meget lille omsætning i aktien.

Guldet i faldende tendens
Guldet fortsætter den vandrette formation på 1800-1900 så afvent udviklingen.

Guld på ugebasis.

SEK/DKK: Fortsætter den vandrette formation på ugebasis i niveauet 73 – 74.

EUR/USD: Stiger igen lidt efter test af 1,21 som støtteniveau. Nærmeste modstandsniveau er ved 1,23. Bollingerkanalen er i salg på dagsniveauet, men er i køb på ugebasis. Der er divergens mellem de tre indikationsmoddeller på ugebasis, idet RSI stiger, mens Momentum og MACD falder.

Metalmarkedet:  Industrimetallerne konsoliderer sig fortsat, og det er kun nikkel, der er lidt fart på.

Landbrugsmarkedet: Fortsat positiv udvikling i bomuld, sukker og kaffe, mens kakao og tømmer stadig konsoliderer sig. Der er en positiv tendens i de fleste kornsorter. Det er kun havre, som er faldet lidt tilbage.

Olieprisen på ugebasis.

Brent Spot handles vandret i niveauet 54-56. På dagsniveauet er der fortsat købssignal i Bollingerkanalen. Den nedre støttelinie i Bollingkanalen ligger i niveauet 55,15.
På ugebasis er der fortsat købssignal i alle modeller. Der er en positiv tendens i MACD, Momentum og RSI på ugebasis. RSI har ramt 88 efter en tur i niveauet 94.


Gul risikokategori:
Investeringsprodukter, hvor der er risiko for, at indskuddet ved produktet kan tabes helt eller delvist. Produkttypen er ikke vanskelig at gennemskue, og omfatter Garantbeviser, Andelsbeviser, Aktier, der er handlet på et reguleret marked, Erhvervsobligationer, der er handlet på et reguleret marked, Certifikater, hvor der ikke kan tabes mere end det indskudte beløb, Øvrige statsobligationer udstedt i andre valutaer end DKK og EUR, Udenlandske realkreditobligationer, Investeringsforeningsbeviser (UCITS), Specialforeninger (Non-UCITS) samt Strukturerede obligationer og indlån med fuld tilbagebetalingspligt af hovedstolen.


Ansvarsfraskrivelse
er ikke en investeringsanalyse i henhold til § 2, nr. 11 i Finanstilsynets bekendtgørelse om de organisatoriske krav til og betingelserne for drift af virksomhed som værdipapirhandler. Der er derfor ikke noget forbud mod at handle inden udbredelse af . er udarbejdet af Børsudsigten for Børsudsigten på baggrund af offentligt tilgængeligt materiale. Vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på informationer, som Børsudsigten har modtaget fra kilder, som Børsudsigten finder pålidelige, men Børsudsigten garanterer for materialets fuldkommelighed eller nøjagtighed. vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på den angivne dato og kan ændres uden varsel. er ikke et tilbud om eller en opfordring til at købe eller sælge værdipapirer, valuta eller finansielle instrumenter. Aktiespots vurderinger og skøn træder ikke i stedet for kundens udøvelse af eget skøn over, hvorvidt der skal disponeres i overensstemmelse med de i anførte vurderinger og skøn. Børsudsigten indestår ikke for, at de i angivne vurderinger og skøn om den fremtidige kurs og renteudvikling vil være i overensstemmelse med den faktiske kurs- og renteudvikling. Børsudsigten hæfter således ikke for tab opstået som følge af dispositioner foretaget på baggrund af Aktiespots informationer, vurderinger eller skøn. er til personligt brug for Børsudsigtens kunder og må ikke kopieres eller offentliggøres.

Avatar

Skrevet af Lars Persson

Uddannet på Handelshøjskolen i København og har arbejdet med teknisk analyse siden 1997.