Der er igen gang i olieprisen, som kravler op mod 100. Der er køb i alle olieselskaber, men det er de store norske selskaber, som har haft mest momentum den seneste tid, efterfulgt af de amerikanske, hvis man ser på momentum.

Bagest i feltet ligger DNO-aktien, som dog er i en stigende tendens og har været det siden årsskiftet 2025.

Der er købssignal i alle modeller på dagsniveau. På ugebasis er der købssignal i Bollingerkanalen.

De glidende gennemsnit er blevet brudt nedefra, og holder tendensen, bliver der etableret et Golden Cross i løbet af 2-3 uger.
Momentum er stigende og har brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra. RSI er stigende og har ramt 45. RSI-modellen har en stigende bund og faldende toppe. MACD er ligeledes i en stigende tendens, men er endnu ikke over middelværdien.
Jeg anbefaler, at man samler op i et selskab inden for olieindustrien. Det kunne også være et drilling- eller andet serviceselskab i branchen.