Falder inflationen hen over sommeren?

Gap 1 og Gap 2.

D/S Norden opjusterer igen forventningerne for regnskabsåret 2022, hvilket er 3. gang i år. Teknisk havde aktien ellers taget et dyk fra 320 i slutningen maj og begyndelsen af juni til 240 her midt i juni. Faldet betyder ligeledes, at flere modeller har etableret et salgssignal. RSI var nede og teste 50, men er igen begyndt at stige og MACD er stadig over 0. Der er gap i niveauet 408,90-416,7 som over tid skal lukkes. Aktien ser derfor interessant ud igen.

Tivoli hæver ligeledes forventningerne, da turisterne strømmer til. Teknisk har modstandsniveauet 900 været testet, men nu handles aktien i 820. Der er etableret salgssignal i Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit er ved at etableret et Death Cross. RSI er under 30. Aktien ser ikke interessant ud i øjeblikket.

Jyske Bank var at finde blandt de mest stigende aktier, da de løber med Handelsbankens danske forretning. Den positive udvikling skyldes lavere omkostninger i forbindelse med fusionen og at man ikke behøver en kapitaludvidelse for at købe den danske afdeling. Der er endnu ikke etableret nyt købssignal i Bollingerkanalen. Den stigende tendens har trukket RSI op over 50, mens der fortsat er en faldende tendens i Momentum på ugebasis. Tirsdag var der fortsat fokus på Jyske Bank. Afvent udviklingen.

Onsdag blev det igen en rød dag med store fald over hele linien. Hårdest gik det ud over The Drilling Company som tabte 6,6 pct. Men fra år til dato er aktien steget med 21 pct. Aktien har etableret salgssignal i Bollingerkanalen. Afvent udviklingen.

Schouws datterselskaber har meddelt, at de fremover vil få flydende LPG gas via lastbiler, så man ikke bliver ramt i forbindelse med et eventuelt gasstop, hvis Rusland lukker for forsyningerne. Teknisk bevæger aktiekursen sig vandret i niveauet 480-530. Bevægelserne i aktiekursen gør, at Bollingerkanalen skifter mellem køb og salg på dagsniveauet. På ugebasis er der salg i alle modeller. RSI er under 20 og MACD er under 0. Aktien er meget oversolgt og derfor tages den med på kandidatbænken.

Torsdag var ligeledes en rød dag for det danske marked. Her var det bankerne og SAS, der måtte en tur ned, mens Royal Unibrew, Carlsberg og Chr. Hansen alle steg. Carlsberg er købt i Millionærklubben som en defensiv investering. Med udsigten til en god sommer med masser af festivaler og sportsbegivenheder i vente forventer jeg et mersalg for bryggerierne.

I Carlsberg spøger dog den russiske forretning og koncernledelsen krydser nok fingre for at krigen snart er ovre. Teknisk fandt aktien en bund i niveauet 770 i marts og torsdag blev aktien handlet i niveauet 980. Bollingerkanalen har etableret et købssignal på ugebasis, mens det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 925 som en modstandslinie. Den stigende tendens i aktiekursen trækker op i RSI og Momentum på ugebasis. RSI har ramt 60. Aktien ser interessant ud på niveauet.

Regnskaber i den kommende uge: Der er kun SameSystem fra Danmark i denne uge. Fra Sverige er der H&M, mens der fra Finland er Saga Furs og Norge Stolt-Nielsen.



C25-indeks
er fortsat i den faldende tendens, og det ser dog ud til, at støtteniveauet omkring 1520- 1540 har holdt første ”angreb”. På dagsniveauet er der etableret salgssignal i de glidende gennemsnit med et Death Cross for 6 dage siden. I Bollingerkanalen er det 10 dage siden, at signalet blev etableret.
På ugebasis er der salgssignal i de glidende gennemsnit på 8 og 24 uger, da de etablerede et Death Cross ved årsskiftet. Bollingerkanalen har været i salg siden december med et kortvarigt forsøg på at etablere et købssignal i foråret.
Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis. Momentum er faldende, mens RSI er stigende og er nu kommet over 30.
Nærmeste modstandsniveau er ved 1650 og herefter i niveauet 1700, mens der er støtte i niveauet 1500 og herefter i niveauet 1450. Afvent udviklingen.

DK Portefølje

Nordisk portefølje

Går vi i recession?
Antallet af nytilmeldt ledige var på niveau med sidste uge på 229.000 personer. De amerikanske indkøbschefers indeks faldt fra 53,6 til 51,2.

Regnskaber i den kommende uge: Nike, Micron Technology, Constellation Brands Inc., Paychex, General Mills, Walgreens Boots Alliance, McCormick & Company, The Simply Good Foods Company samt MillerKnoll.

S&P 500 har stabiliseret sig i niveauet 3800. Der er fortsat 2 gaps i kursgrafen på dagsniveauet, og der er salgssignal i kursgrafen. Bollingerkanalen er fortsat i salg på dagsniveauet, og kursen skal over 3850, før signalet skifter til køb.
På ugebasis er der fortsat salgssignal i flere modeller. RSI er under 30, hvilket indikerer, at indekset er oversolgt. Den samme faldende tendens ses i Momentum.

Gap 1 og Gap 2.

Nasdaq Composite fortsætter ligeledes i den faldende tendens. Niveauet 11.000 testes i øjeblikket og det bliver interessant at se, om det kan holde. Bollingerkanalen har været i salg siden årsskiftet og det glidende gennemsnit etablerede et Death Cross i januar.

Der er en faldende tendens i Momentum og MACD, mens RSI har etableret en bundformation og er gået fra 18 til 25 på en uge.
Strategi: Afvent udviklingen på det amerikanske marked.

 

Nikkei kæmper med støtteniveauet
På dagsniveauet er der etableret salgssignal i Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit har etableret et Death Cross for 2 dage siden.

På ugebasis er der fortsat salgssignal i flere modeller. Der er salg i Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit på 8 og 24 uger har etableret et Death Cross i midten af januar og den tendens holder stadig. Den svagt faldende tendens i indekset kan ses i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er under 40 og der er ligeledes en faldende tendens i Momentum. MACD er under o på ugebasis.
Nærmest modstandsniveau er ved 28.000 og herefter i niveauet 29.000, mens der er støtte i niveauet 26.000 og herefter i niveauet 25.000.
Strategi: Hold på japanske investeringsforening og EFT´er.

OMX Stockholm 30 fortsætter den faldende tendens og er nu brudt igennem støtteniveauet 1900. Nærmeste støtteniveau er ved 1850 og herefter i niveauet 1800 og dermed lukkes gappet i niveauet 1827,23-1843,08 fra november.
Der har været salgssignal i Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit på 8 og 24 uger siden slut januar på ugebasis.


De tre indikationsmodeller er alle i en faldende tendens. Momentum toppede i april i 2021 og siden har aktien været i en faldende tendens. MACD og RSI er ligeledes faldende. MACD er under 0 og RSI er under 30.
Flere svenske selskaber har i denne uge været med op- og nedjusteringer. Husqvarna er ramt på komponentmangel. Det samme gælder Autoliv.
Strategi: Afvent udviklingen.

Frankfurt DAX fortsætter den faldende tendens. På dagsniveauet er der salgssignal i de fleste modeller. Der er nu 3 gaps i grafen på dagsniveauet 1)14121,07-14186,93, 2) 13648,84-13749,77 og 3) 13206,11-13273,30.

Der er salgssignal i Bollingerkanalen på ugebasis, og det blev genoptaget i midten af juni efter kun 2 uger i køb. De glidende gennemsnit har etableret et Death Cross i februar. Den faldende tendens har trukket ned i de tre indikationsmodeller på ugebasis. Momentum på ugebasis er ligeledes faldet tilbage efter 3 måneder i den stigende tendens. RSI er under 30. MACD er under 0.
De 13.000 bliver fortsat testet som støtteniveau. Herefter er der støtte i niveauet 12.500, mens nærmeste modstandsniveau er ved 13.800-14.000 og herefter i niveauet 14.500.
Strategi: Afvent udviklingen på det tyske marked.

Teknisk kommentar til ALK-Abelló.             
Holder det nuværende niveau på 114-115 i ALK-Abelló-aktien, så er der etableret en dobbelt bund. Første gang niveauet blev testet var i slutningen af februar, og så var det juni.

På dagsniveauet er Bollingerkanalen i salg og kursen skal over 120 for at det ændres til at købssignal. På dagsniveauet er det korte glidende blevet brudt nedefra, mens det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 127 som en modstandslinie.

På ugebasis er der salgssignal i Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit har etableret et salgssignal i midten af februar.
Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis. Momentum er i en faldende tendens på ugebasis, mens RSI har etableret en bundformation i niveauet 30 og stiger. MACD er fortsat i en faldende tendens.

Nærmeste støtteniveau er ved 115 og herefter i niveauet 100, mens der er modstand i niveauet 140 og herefter i niveauet 175. Aktien er på kandidatbænken.

Pusten er gået af olieprisen
Guldet bevæger sig fortsat vandret i niveauet 1800-1900. Der er salgssignal i Bollingerkanalen på ugebasis og de glidende gennemsnit har etableret et Death Cross. Der er en faldende tendens i RSI, som har ramt 22-23. Omvendt er der en svagt stigende tendens i Momentum på ugebasis. Anbefaler at man afventer udviklingen.

SEK/DKK: holder sig i niveauet omkring 70. Der er salgssignal i Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit har etableret et Death Cross på ugebasis i begyndelsen af maj. Bliver støtteniveauet  69,5 brudt, så er næste støtteniveau 68,5.

EUR/USD: holder fast i støtteniveauet 1,04, som blev testet i maj. Den vandrette formation har fået de tre indikationsmodeller til at stige på ugebasis. RSI har ramt 35.

Metalmarkedet: Industrimetallerne fortsætter med at falde i pris. Den seneste uge er kobber faldet med -9 pct., bly -8 pct., aluminum -16 pct., tin -9 pct., zink -6 pct. samt nikkel -11,9 pct. (torsdag middag).

Landbrugsmarkedet: Ser noget mere broget ud. Hvede, sojabønner, havre, majs, solsikkeolie og palmeolie er faldet med mellem 1 og 15 pct. den seneste uge, mens der er en stigende tendens i kaffe og bomuld. Man kan se meget mere på www.tradingeconomics.com

Brent Spot toppede i 125 i midten af juni og siden er kursen faldet tilbage til niveauet 110. Den faldende tendens kan ses i RSI på ugebasis som er faldende og har ramt niveauet 48. Momentum er dog fortsat stigende. Nærmeste støtteniveau er ved 100 og herefter i niveauet 85-90, mens der er modstand i niveauet 120 og herefter i niveauet 125.

 

Skrevet af Lars Persson

Uddannet på Handelshøjskolen i København og har arbejdet med teknisk analyse siden 1997.