Den kommende måned er generalforsamlings- og udbyttebetalingsmåned, og det kan godt påvirke markederne, når udbyttet går fra, så falder kursen og er tendensen er negativ, så er den svær at vende trods store udbytter.
SAS stiger på et kvartalsregnskab, der viser et mindre tab end ventet, hvilket fik aktien til at stige tirsdag.
Teknisk har aktien været nede og teste støtteniveauet 13,5, og det klarede trykket i først omgang. Nu er aktien handlet op i niveauet 16,5. Dermed er den faldende tendens brudt. Nærmeste modstandsniveau er ved 17,5, mens nærmeste støtteniveau er ved 14,0-14,4.
Den stigende tendens i aktiekursen trækker op i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er tæt på 50, mens MACD fortsat er under 0. Momentum på månedsniveauet er ved at etablere en bundformation.
NKT viste et regnskab med vækst i top og bund, men meget af fremgangen skyldes opkøbet af ABBs kabelforretning i Karlskrona sidste år. Aktien faldt over 11 pct. på meddelelsen og ramte niveauet 211. Onsdag blev aktien handlet op i niveauet 218,4 og der er aktien over 210, som tilbage oktober og november var et støtteniveau i 2016. Momentum på månedsniveauet er i en faldende tendens, og det indikerer, at man skal holde sig væk lidt endnu. Anbefaler at man afventer kvartalsregnskabet.
Den seneste månedsvinder har været TDC, FLSmidth og William Demant. På 4. og 5. plads dukker to gamle darlings op: Genmab og Pandora.
Stigningen i Genmab har ændret signalet i Bollingerkanalen på ugebasis, idet den er gået i køb på ugebasis. De glidende gennemsnit er blevet brudt nedefra og holder tendensen bliver der etableret et ”Golden Cross” i løbet af 2-3 uger. Den stigende tendens i kursen trækker op i de tre indikationsmodeller. Aktien ser interessant ud på niveauet (bemærk jeg ejer selv aktier i Genmab).
Pandora bevæger sig vandret i niveauet omkring 600, og det har stået på siden oktober. Signalmodellen Bollinger er fortsat i salg, men der er en svag positiv tendens i MACD og Momentum på ugebasis. Der er 4 ”gaps” i grafen, og de skal lukkes over tid. Første modstandsniveau er ved 700 og herefter i niveauet omkring 800. Hold øje med signalerne i selskabet i den kommende tid.
Royal Unibrew bevæger sig vandret omkring niveauet 360, men det er med store udsving mellem 340 og 380 i den seneste tid. Den vandrette formation har stået på siden oktober og det betyder, at de glidende gennemsnit ligger side om side. De tre indikationsmodeller på ugebasis er ved at etablere bundformationer på ugebasis. Bryder kursen igennem 380, som er blevet testet flere gange, er næste modstandsniveau ved niveauet 425, mens nærmeste støtteniveau er ved 340 og herefter i niveauet 320. Afvent regnskabet i den kommende uge.
Mandag er der regnskab fra UIE. Tirsdag tikker Brøndby IF, D/S Norden samt Royal Unibrew ind. Onsdag er det Zealand Pharma. Torsdag kommer Bioporto, G4S, Scandinavian Tobacco Group samt Torm. Der sluttes af med Skako og Schouw om fredagen.
C25-indekset er faldet under 1150 og tendensen er faldende. Det kan dog ikke ses i Momentum eller i MACD, der fortsat stiger på ugebasis. Nærmeste støtteniveau er ved 1100, som var bunden i starten af december, mens nærmeste modstandsniveau er toppen fra november i niveauet 1200.
Det lange glidende gennemsnit ligger over det korte glidende gennemsnit på ugebasis, hvilket indikerer, at indekset er i en faldende tendens.
DK Portefølje
UBS har meddelt, at de har købt 10 pct. af TDC – hvem køber? Kommer der et modbud? Afventer udviklingen. Konsortium som vil købe TDC af børsen har fremsagt tilbud på 50,25 pr. aktie. Sælger Nilfisk Holding. Mens DSV og Novo Nordisk er på salgslisten.
Nordisk portefølje
Hæver målkursen og stop-loss for Oriflame. Sælger Yara og Norwegian Air Shuttle. Ericsson og KABE Husvagnar er på salgslisten.
Flere renteforhøjelser
Den amerikanske centralbank FED kan komme til at hæve renten mere end først antaget, da arbejdsmarkedet viser en øget beskæftigelse og priserne er begyndt at stige. Det kunne blandt andet ses på kerneinflation PCE Core i USA, som var på 1,5 pct.
Den kommende uge kommer der regnskab fra Costco Wholesale, Target, Ross Stores, Autodesk, Dollar Tre, The Kroger samt The Michaels Companies.
Dow Jones Industriel Average har store udsving i øjeblikket og indekset bevæger sig vandret i niveauet omkring 25.000. Det lange glidende gennemsnit på ugebasis har støtte i niveauet 24.500. Bollingerkanalens nedre støttelinie er i niveauet 24.000. De tre indikationsmodeller fortsætter den faldende tendens, hvilket indikerer, at indekset er presset.
S&P 500 er fortsat i den stigende trendkanal, men også i det indeks har der været en konsolidering i niveauet omkring 2700 siden midten af december. Konsolideringen har dog ikke ændret signalet i Bollingerkanalen, som nu har været i køb siden slutningen af november. Nærmeste støtteniveau er ved 2600, mens nærmeste modstandsniveau 2750 og herefter i niveauet 2850.
Nasdaq Composite fortsætter ligeledes i den stigende trendkanal. Det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 7000 som en støttelinie. Bollingerkanalen har været i køb siden begyndelsen af december. Det nedre støttelinie er i niveauet 7000. Nærmeste modstandsniveau er ved 7500 og herefter i niveauet 7800. De tre indikationsmodeller har etableret en faldende tendens. IT-indekset har klaret sig bedre end de to gamle indeks, som hurtigere har tabt Momentum og virker svagere.
Strategi: Hold på det amerikanske marked.
Tester igen støtten
Det japanske marked tester støtteniveauet omkring 21.000 og faldet har ændret signalet på dag til dag salg. På ugebasis er det lange glidende gennemsnit blevet brudt og kursudviklingen ligger under det lange glidende gennemsnit.
RSI har ramt 35 på ugebasis og er nede i det oversolgte niveau. Er der gang i økonomien, kunne der komme en rebound. Sidst RSI var nede i det oversolgte, var i august/september. Signalmodeller på ugebasis er gået i salg og har været det siden begyndelsen af februar.
Strategi: Hold på det japanske marked.
OMX Stockholm 30 er ligeledes faldet tilbage og handles nu i niveauet 1540. Faldet betyder, at der er etableret salgssignal i Bollingerkanalen på dagsniveauet og de glidende gennemsnit er blevet brudt af faldet i indekset.
Nærmeste støtteniveau er ved 1500, mens nærmeste modstandsniveau er ved 1600 og herefter i niveauet 1640. Momentum på månedsniveauet ser stadig interessant ud og der er en svagt stigende tendens.
På ugebasis er der en faldende tendens i RSI, Momentum og MACD. RSI har ramt 40 på ugebasis, hvilket indikerer, at markedet er oversolgt.
Strategi: Hold på de svenske aktier.
Fagerhult har været i en faldende tendens siden topformation i midten af 2017, hvor kursen var i 130 mod kursen i dag på 95,5. Der har været divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er under 50, mens MACD bevæger sig vandret og Momentum falder.
Der er ligeledes divergens mellem signalmodellerne, idet Parabolic er gået i køb på stigningen efter regnskabet, mens Bollingerkanalen fortsat er i salg. Momentum på månedsniveauet er i en stigende tendens, så aktien tages med på kandidatbænken. Køb ved brud af 105.
Frankfurt Dax 30 er nu handlet under 12.000, hvilket også var tilfældet i august. Men det bliver også en vigtig weekend i Europa. Det italienske valg kan give rystelser i markedet, hvis det falder meget uheldigt ud.
Der er salgssignal i både Bollingerkanalen og Parabolic på ugebasis, og det har der været i 5 uger. RSI har ramt niveauet 33 og er oversolgt på ugebasis. Der er en general faldende tendens i de tre indikationsmodeller og den samme faldende tendens ses i Momentum på månedsniveauet.
Holder indekset ikke fast i niveauet omkring 12.000, så er næste støtteniveau ved 11.600, mens nærmeste modstandsniveau er ved 12.600 og herefter i niveauet 13.200-13.300.
Strategi: Afvent udviklingen.
Per Aarsleff for den langsigtede
Selskabet aflagde kvartalsregnskab i denne uge og det viste en omsætning på 3,0 mia. kr. mod 2,9 mia. kr. året før og resultat efter skat blev på 78 mio. kr. mod 74 mio. kr. året før. Der var fremgang i overskudsgraden fra 3,5 pct. til 3,6 pct. Fordelingen af omsætningen viser, at udlandet har en øget andel fra 27 pct. til 30 pct.
Per Aarsleff forretningen er delt op i tre enheder: Anlæg & Byggeri, Rørteknik samt Fundering. Den bedste indtjening har man i anlæg & byggeri i det seneste kvartalsregnskab, mens Fundering er presset men med et positivt EBIT-bidrag. Ordrebeholdningen er størst i anlæg & byggeri og steg fra 7,4 mia i 2016 til 7,9 mia. i 2017. Rørteknik havde et mindre fald i ordrebeholdningen, mens fundering er stigende, hvilket vil forbedre indtjening i de kommende år.
Indenfor anlæg og byggeri har Per Aarsleff gang i et par store udviklingsprojekter, blandt andet i København og Østjylland. Senest har man kommet med i Hovedstadens Letbane, hvor selskabet har vundet 3 kontrakter af samlet pris på 1,9 mia. kr. Selskabets rørteknikafdeling arbejder i flere dele af Europa, men også i Rusland, hvor man oplever højere aktivitet.
I funderingsforretningen har flere markeder været igennem en øget konkurrence, hvilket har presset indtjeningen. Det er blandt andet onshore markedet indenfor vindmøllefundamenter, som er gået markant tilbage.
Per Aarsleff forventer en EBIT på 450 mio. kr. mod en realiseret EBIT på 380 mio. kr. i det seneste regnskab. Fundamental-modellen indikerer en fair pris på aktien i niveauet 236-242.
Per Aarsleff er i en stigende trendkanal i august. På dagsniveauet er der købssignal i både kursgrafen og Bollingerkanalen. Bryder kursen igennem 210, så bliver der etableret et salgssignal i Bollingerkanalen. Det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 190 som en støttelinie og herefter er der støtte ved niveauet 175.
Nærmeste modstandsniveau 230 var et støtteniveau i forbindelse med topformationen i 2015 og herefter er der topformations niveauet ved 250-255. Anbefaler køb på niveauet.
Teknisk kommentar til 3 aktier
De 3 aktier er: Tryg, Silkeborg IF Invest samt Firstfarms.
Tryg har fundet støtte i niveauet 140 efter at være faldet tilbage siden midten af januar og frem til begyndelsen af februar med 18 kr, hvorefter aktiekursen er vendt rundt og begyndt at stige. Aktien handles i øjeblikket i niveauet 142,70.
På ugebasis er der salg i signalmodellerne og de glidende gennemsnit har etableret et ”Death Cross” på ugebasis. Indikationsmodellerne er alle i en faldende tendens og den samme tendens ses i Momentum på månedsniveauet. Tryg udbetaler udbytte onsdag den 21/3 på i alt 4,91 kr., hvoraf 3,31 kr. er en ekstra uddeling. Anbefaler at man afventer udviklingen.
Silkeborg IF Invest-aktien (fodbold og ejendom) tog en pæn tur op fra 5,5 i juni 2016 og toppede i august/september i niveauet 16,5 og i løbet af efteråret faldt aktien tilbage til niveauet 13 og har siden været i en stigende tendens og handles nu i 13,8 kr. Den seneste stigning betyder, at de glidende gennemsnit er tæt på at etablere et ”Golden Cross”. Bollingerkanalen har været i køb siden midten af januar, mens Parabolic først er gået i køb i denne uge, hvis kursen holder.
Momentum er på månedsniveauet ved at etablere en bundformation. Nærmeste modstandsniveau er 16,5. Den spekulative investor tager en position.
Firstfarms har tabt 20 kroner siden toppen i august efter smørkrisen i Europa i foråret og sommeren havde presset priserne op. Aktien etablerede et salgssignal i september i Parabolic og i Bollingerkanalen i december. De glidende gennemsnit etablerede et ”Death Cross” i begyndelsen af november.
Der er en faldende tendens i RSI på ugebasis, mens MACD har etableret en bund og Momentum stiger på ugebasis. Momentum på månedsniveauet er fortsat i en faldende tendens. RSI har ramt 0, hvilket giver gode rebound-muligheder. Aktien er meget lille, men en spekulativ position er en mulighed.
Olien taber fart igen
Guldet holder fast i støtteniveauet omkring 1320, hvilket er 2. gang på en måned. Der er en faldende tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. Momentum på månedsniveauet er ligeledes i en faldende tendens. Nærmeste støtteniveau er ved 1270 og herefter i niveauet 1240.
EUR/USD: Stiger igen efter Trump har truet med handleskrig. Der er etableret topformation i de tre indikationsmodeller på ugebasis. Momentum på månedsniveauet er fortsat faldende, så det indikerer, at dollaren skal styrkes over tid.
SEK/DKK: fortsætter den faldende og nu er kursen under 74. De tre indikationsmodeller er alle faldende på ugebasis, hvilket indikerer den svenske krone kan komme længere ned.
Metalvaremarkedet står stille. Bly har indledt en faldende tendens, mens nikkel fortsætter den stigende tendens som det eneste industrimetal.
Landbrugsmarkedet er fortsat uensartet. Sukker er ved at etablere en bundformation, mens mange af de øvrige landbrugsprodukter ligger i den samme trend som i sidste uge. Dog har ost-futures også skiftet retning og stiger igen, mens mælke-futures bevæger sig vandret.
Brent Spot testede modstandsniveauet 67-68, men blev afvist og nu handles den i niveauet 64. Faldet har trukket ned i Momentum på uge- og månedsbasis. RSI er kommet under 50 på ugebasis. Signalmodellerne Bollinger og Parabolic er fortsat i køb, men deres nedre støttelinie er i niveauet 61-63.