Er det tid til laks?

De fleste lakseaktier har haft det svært de seneste to år. Det er kun Bakkafrost og Mowi, der skiller sig lidt positivt ud. Men både Bakkafrost og SalMar har etableret købssignaler på ugebasis. Vi tager et kig på færøske Bakkafrost.

Bakkafrost er aktiv inden for fiskeopdræt. Hovedproduktionen består af færøsk laks. Virksomheden blev grundlagt i 1968, og produktionen bestod tidligere kun af sild, men i 1979 gik virksomheden fuldt ud over til lakseopdræt. Derudover producerer virksomheden også fiskemel og fiskeolie.

Teknisk blev der etableret et købssignal i Bollingerkanalen for ni dage siden. De glidende gennemsnit på 8 og 24 dage etablerede et Golden Cross for fire dage siden.

På ugebasis etablerede Bollingerkanalen et nyt købssignal for en uge siden. De glidende gennemsnit på 8 og 24 uger er blevet brudt nedefra, men der er endnu ikke etableret et Golden Cross.

Der er divergens mellem de tre modeller RSI, Momentum og MACD på ugebasis. RSI er faldet fra 51 til 47 på en uge. Momentum er stigende og har brudt op gennem det glidende gennemsnit nedefra. Der er ligeledes en stigende tendens i MACD, men modellen ligger fortsat under middelværdien 0 på ugebasis.

Nærmeste modstandsniveau er ved 520, som blev testet ved årsskiftet, og som fungerede som bund i juni/juli 2024. Herefter er der modstand ved niveauet 560, som var et støtte- og modstandsniveau tilbage i 2024.

Nærmeste støtteniveau er ved 440 og derefter ved niveauet 400. Aktien ser interessant ud på det nuværende niveau.

I 2025 omsatte Bakkafrost for 7,0 mia. kr. mod 7,3 mia. kr. året før. Resultatet efter skat blev 379,4 mio. kr. mod 782 mio. kr. året før.

Skrevet af Lars Persson

Uddannet på Handelshøjskolen i København og har arbejdet med teknisk analyse siden 1997.