Mandag var der fokus på Credit Suisse, da der går rygter i markedet om, at de har det økonomisk dårligt. Et stort bankkrak ville sende markederne endnu længere ned. De danske banker blev ramt af historien og faldt med mellem 3 og 5 pct. Det gik mest ud over Danske Bank og Jyske Bank. I løbet af dagen rettede markedet sig og sluttede positivt af.
Schouw meddelte markedet, at man havde sammenlagt virksomhederne GPV og det schweiziske købte Enics. Teknisk er aktien i en faldende tendens og nu handles kursen i 440-460 som var en top i september 2016 og en bund i august og oktober 2019. Nærmeste modstandsniveau er ved 500 og herefter i niveauet 550, mens der er støtte i niveauet 420 og herefter i niveauet 400.
Torsdag opjusterede Schouw efter sammenlægningen af overnævnte virksomheder. Selskabet forventer en EBITDA på 2090-2310 mio. kr. mod tidligere 2070-2270 mio. kr.
Tirsdag fortsatte markedet i den positive retning og der var fokus på NKT, ChemoMetec samt Noble Corp (The Drilling Company af 1973). NKT er en af de få aktier som har holdt fast i den stigende tendens på trods af krisen og det skyldes, at selskabet er en del af den grønne energi. Med tirsdagens stigning er der igen etableret købssignal i Bollingerkanalen, mens de glidende gennemsnit på 8 og 24 dage er blevet brudt nedefra og holder tendensen, bliver der etableret et Golden Cross i løbet af 2-3 dage. På ugebasis er der salg i Bollingerkanalen og kursen skal over 390, før signalet skifter til køb.
De glidende gennemsnit har etableret et Golden Cross ved månedsskiftet april/maj og det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 350. :
Der er en faldende tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI i 56 og den faldende tendens er aftagende. MACD er ligeledes i en faldende tendens, men fortsat over middelværdien 0. Bryder kursen igennem 400, er nærmeste modstandsniveau 450 og herefter i niveauet 525. Aktien ser interessant ud.
Onsdag var rød dag på markedet efter to dage med store stigninger. Blandt de stigende aktier var Tryg og Topdanmark. Trygs aktiekurs er faldet igennem de glidende gennemsnit på ugebasis og Bollingerkanalen er i salg på ugebasis. RSI har været i en faldende tendens, men i den seneste uge er der etableret en bundformation i niveauet 40. Holder støtteniveauet 150-155, ser aktien interessant ud på niveauet. Aktien er på kandidatbænken.
Torsdag var der en positiv stemning på det danske marked. Nye købssignaler er dukket op i denne uge, blandt andet NKT, Novo Nordisk og Genmab blandt de store danske aktier. Genmab faldt tilbage i forrige uge og sidste uge til støtteniveauet 2400 og torsdag blev aktien handlet i niveauet 2700. Stigningen i aktiekursen betyder, at Bollingerkanalen igen er gået i køb på ugebasis.
De glidende gennemsnit har etableret et Golden Cross i slutningen af juli og det lange glidende gennemsnit på 24 uger ligger i niveauet 2450 som en støttelinie. Nærmeste modstandsniveau er ved 2.800 og herefter i niveauet 3.100, mens der er støtte i niveauet 2.400 og herefter i niveauet 2.200. Aktien ser interessant ud på niveauet (jeg ejer selv aktier i Genmab).
Der kommer regnskab fra Lån & Spar Bank tirsdag. Onsdag er det Chr. Hansen, Tryg leverer deres regnskab torsdag.
Chr. Hansen er faldet 28 pct. i år. Der er salgssignal i Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit har etableret et Death Cross i midten af juli. RSI er kommet under 20 er derfor nede i det oversolgte niveau på ugebasis. Der er ligeledes en faldende tendens i Momentum og MACD er under 0.
Man skal tilbage til 2016 for at finde kursen i dent nuværende niveau. Nærmeste støtteniveau er ved 350 og herefter i niveauet 340, mens der er modstand i niveauet 395 og herefter i niveauet 410.

C25-indekset er nede og kysse niveauet 1400 og dermed er indekset faldet med mere end 23 pct. i år. De glidende gennemsnit på 8 og 24 uger har etableret et Death Cross for 2 uger siden. Bollingerkanalen er ligeledes i salg på ugebasis og har været det siden august/september. Faldet i indekset har sendt Momentum, MACD og RSI i en faldende tendens. RSI er under 20 og MACD er under 0. Nærmeste støtteniveau er fortsat ved 1400 og herefter i niveauet 1340-1350, mens der er modstand i niveauet 1550 og herefter i niveauet 1600. Indekset indikerer, at man skal afvente udviklingen, da der er salgssignal i de fleste modeller på ugebasis. På dagsniveauet er de første købssignaler dukket op, men man mangler den stigende tendens.
Nordisk portefølje
Accelleron Industies er et Spin-off fra ABB.
Er bunden snart fundet?
Torsdagens amerikanske nøgletal viste, at antallet af tilmeldt ledige steg mere end ventet fra 204.000 til det aktuelle 219.000. Der skal være en stigning i arbejdsløsheden for at dæmpe den økonomiske vækst og bremse for store lønstigninger.
Regnskaber i den kommende uge: United Health Group, JPMorgan Chase, PepsiCo, Wells Fargo, Morgan Stanley, BlackRock, Citigroup, U.S. Bancorp, Walgreens Boots Alliance, First Republic Bank samt Delta Air Lines.
S&P 500 har etableret et købssignal på dagsniveauet i Bollingernkanalen. Det korte glidende gennemsnit er blevet brudt nedefra, mens det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 3850 som en modstandslinie.
På ugebasis er der salgssignal i Bollingerkanalen, og de glidende gennemsnit ligger side om side i en faldende tendens.
RSI bevæger sig vandret i niveauet 36, mens Momentum fortsat er i en faldende tendens og det samme er MACD.
Der er støtte i niveauet 3600 og herefter i niveauet 3500. Der er modstand i niveauet 3900 og herefter i niveauet 4000.

Nasdaq Composite har testet støtteniveauet 10.500 for anden gang. Første bund var i juni/juli og nu igen i oktober. De seneste par dages rebound i markedet har givet købssignal i Bollingerkanalen og det korte glidende gennemsnit er blevet brudt nedefra, mens det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 11.300 som en modstandslinie. På ugebasis er der fortsat salgssignal i Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit ligger side om side.
Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI bevæger sig vandret i niveauet 35, mens Momentum og MACD er faldende.
Er ved 11.000 og herefter i niveauet 10.500, mens der er modstand i niveauet
Strategi: Hold på det amerikanske marked.
Rebound på vej
Det japanske marked har rettet sig efter testen af 26.000 i sidste uge. Stigningen betyder, at der er købssignal i Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit 8 og 24 er blevet brudt nedefra. På ugebasis er der fortsat salgssignal i Bollingerkanalen og kursen skal over 28.500, før signalet skifter til køb. De glidende gennemsnit 8 og 24 er tæt på at etablere et Death Cross.
Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis, idet RSI stiger og har ramt 48, mens Momentum og MACD begge falder. MACD er faldet under middelværdien 0.
Nærmeste modstandsniveau er ved 28.000 og herefter i niveauet 29.000, mens der er støtte i niveauet 26.000 og herefter i niveauet 25.500.
Strategi: Giver fortsat en Hold-anbefaling på japanske aktier.

Betsson fandt en bund ved årsskiftet i niveauet 45-50 og siden midten af juli er aktiekursen handlet i niveauet 65-70. Torsdag opjusterede selskabet forventningerne, hvilket fik kursen op i 75.
Stigningen trak op i RSI, MACD og Momentum på ugebasis. RSI ramte 65 og MACD er over 0. Nærmeste modstandsniveau er ved 85 og herefter i niveauet 95, mens der er støtte i niveauet 64 og herefter i niveauet 60. Aktien ser interessant ud op niveauet.
OMX Stockholm 30 har testet 1800 i sidste uge, men har taget en rebound i denne uge, så der på dagsniveauet er etableret et gap i niveauet 1839,51-1855,84. På dagsniveauet har stigningen de sidste par dage betydet, at der er etableret købssignal i Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit på 8 og 24 dage er blevet brudt nedefra og holder tendensen, bliver der etableret et Golden Cross.
På ugebasis er der salgssignal i alle modeller. Den faldende tendens i RSI er stoppet og er nu i niveauet omkring 30. Der er fortsat en faldende tendens i Momentum og MACD, men MACD er fortsat over middelværdien.
Støtteniveauet 1800 har i første omgang bestået testen og næste støtteniveau er ved 1750. Mens der modstand i niveauet 1900 som bliver testet nu og næste modstandsniveau er ved 1960-1980.
Strategi: Hold på svenske aktier.
Frankfurt DAX har som flere andre markeder taget en rebound i denne uge og det betyder, at der er etableret købssignal i Bollingerkanalen, og det betyder, at de glidende gennemsnit er blevet brudt nedefra og holder tendensen, bliver der etableret et Golden Cross i løbet af et par dage.
På ugebasis er der fortsat salgssignal i alle modeller. Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis, idet RSI stiger og har ramt 34. Der er en faldende tendens i Momentum og MACD på ugebasis. MACD er fortsat over middelværdien 0.
Støtteniveauet 12.000 bestod testen, og nu er indekset på vej op imod 13.000 og næste modstand er ved 13.500.
Strategi: Hold på det tyske marked.
Teknisk kommentar til 2 aktier
De 2 aktier er North Media og Brdr. Hartmann.
North Media har etableret en dobbelt bund i niveauet 63-65: Den første var i juni og den anden er i slutningen af september. På dagsniveauet er de glidende gennemsnit blevet brudt nedefra og holder tendensen, bliver der etableret et Golden Cross. Bollingerkanalen er ligeledes gået i køb for 4 dage siden.
På ugebasis er Bollingerkanalen fortsat i salg og de glidende gennemsnit har netop etableret et Death Cross.
De tre indikationsmodeller fortsætter den faldende tendens på ugebasis. RSI har ramt 35 og MACD er under 0.
Nærmeste modstandsniveau er ved 82 og herefter i niveauet 95-98, mens der er støtte i niveauet 63- 65 og herefter 53-55. Køb på niveauet for den spekulative investor. Den langsigtede investor skal vente til der bliver etableret et Golden Cross på ugebasis.
Brdr. Hartmann har igen testet niveauet 205: Første gang var i maj og senest var i begyndelsen af oktober. På dagsniveauet har der været en stigende tendens i aktiekursen de sidste 3 dage. Holder den stigende tendens, bliver der etableret et Golden Cross i næste uge. Bollingerkanalen på dagsniveauet har ligeledes etableret et købssignal for 2 dage siden.
På ugebasis er der fortsat salgssignal i Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit har etableret et Death Cross i denne uge.
Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis. Momentum og MACD er begge i en faldende tendens, mens RSI har taget en rebound og ramt 38.
Nærmeste modstandsniveau er 308-310 som var en topformation i august og næste modstandsniveau er ved 345, mens der er støtte i niveauet 205 og herefter i niveauet 190. Den spekulative investor tager en position nu, mens den langsigtede investor venter til dobbelt bund er blevet bekræftet med et Golden Cross i de glidende gennemsnit på ugebasis.
Olieprisen stiger igen
Guldet har tager et rebound og handles nu i niveauet 1725. Stigningen trækker op i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er over 40. Nærmeste modstandsniveau er ved 1750.
SEK/DKK: stabiliserer sig i niveauet 68-69. De tre indikationsmodeller fortsætter den faldende tendens, så faren er ikke ovre endnu. Den faldende tendens i indikationsmodellerne viser, at den svenske krone skal være svag i noget tid endnu.
EUR/USD: fortsætter den stigende tendens efter at have testet 96 og nu handles krydset i niveauet 99-100. Den overordnede tendens er fortsat faldende, men de tre indikationsmodeller alle ar etableret en bundformation og stiger. RSI har ramt 35, mens MACD er under 0.
Metalmarkedet: priserne har taget et lille hop op i ugen der er gået, men der er endnu ikke etableret købssignaler i de forskellige råvarer endnu.
Landbrugsmarkedet: har oplevet et uensartet marked. Der er stigende priser på mælk, smør og ost. Palmeolie har også taget et rebound i ugen der er gået, mens der ellers er ro på udviklingen i flere afgrøder.
Brent Spot stiger igen efter OPEC+ vil sænke olieproduktionen med 1 mio. tønder olie. På dagsniveauet er der etableret et købssignal i Bollingerakanalen og de glidende gennemsnit er blevet brudt igennem nedefra, men der er endnu ikke etableret et Golden Cross.
På ugebasis er alle modeller fortsat i salg. Der er dog en stigende tendens i både RSI, Momentum og MACD på ugebasis. RSI er tæt på at ramme 40. Nærmeste modstandsniveau 100 og herefter i niveauet 105, mens der er støtte i niveauet 85.









