Er der lagt op til sommerrally?

Det amerikanske marked kører igen opad og ser interessant ud, mens Hang Seng bevæger sig vandret, og det har stået på siden februar. I Japan forsøger markedet at holde fast i den stigende tendens fra april.

God sommerstart ser ud til at have lagt en bund under Harboes Bryggeri. Aktien fandt støtte i niveauet, som tidligere har været et modstands- og støtteniveau. Aktien er nu handlet op i niveauet 92-94 og har brudt de glidende gennemsnit nedefra, så der bliver etableret et ”Golden Cross” i den kommende tid. RSI har ramt 70 og MACD er over 0. Momentum på månedsniveauet er stigende, hvilket bekræfter den positive tendens i aktien. Første modstandsniveau er ved 102 og herefter ved niveauet 112-113, mens nærmeste støtteniveau er ved 92-93 og herefter i niveauet 84-86. Aktien ser interessant ud på niveauet (jeg ejer selv aktier i selskabet).

Konkurrenten eller kollegaen Royal Unibrew har også haft et par positive uger.  Aktien er brudt over 450. Stigningen trækker op i de tre indikationsmodeller på ugebasis. Det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 390 som en støttelinie. Nærmeste modstandsniveau er ved 500, mens nærmeste støtteniveau er ved 410-420. Aktien ser interessant ud på niveauet.

Et andet makkerpar som også oplever en positiv kursudvikling er GN Store Nord og William Demant. Aktierne er steget mellem 25 og 38 pct. i år.

Teknisk er der divergens mellem indikationsmodellerne på ugebasis, idet MACD falder, mens RSI stiger og Momentum bevæger sig vandret. Momentum på månedsniveauet har ligeledes etableret en topformation og falder tilbage. Nærmeste støtteniveau er ved 230 og herefter i niveauet 195-200. Der er ”gap” i niveauet 195-200 i dagsgraften, mens nærmeste modstandsniveau er ved 250 og herefter i niveauet 295. Anbefaler at man afventer udviklingen.

GN Store Nord har derimod en positiv tendens i de tre indikationsmodeller. RSI er under 80. Momentum holder fast i den stigende tendens. Der er støtte i niveauet 240 og herefter ved 222-224, hvor der også er et ”gap”. GN Store ser mest interessant ud (ejer selv aktier i selskabet).

Efterspørgsel på Coloplast-aktien sender kursen op over 600. Signalmodellen Bollingerkanalen har etableret et købssignal i midten af januar, hvor aktien blev handlet i niveauet 507-520.

Momentum på månedsniveauet har etableret en bundformation. Anbefaler at man afventer udviklingen.

Den kommende uge byder kun på et regnskab fra Danmark og det er TK Development, som kæmper med at få solgt de aktiviteter i udlandet, der ikke passer ind i forretningen, således at man kan fokusere på Norden.

Teknisk forsøger TK Development at etablere en stigende tendens, men det er svært at slippe bund- og kursniveauet omkring 6,5-7,0, som aktien har bevæget sig ved siden begyndelsen af februar.

På dagsniveauet viser kursgrafen og Bollingerkanalen salg. På ugebasis har signalmodellerne etableret købssignaler i både Bollingerkanalen og Parabolic, mens de glidende har etableret et ”Golden Cross”, men kursen er faldet tilbage og brudt under 7 kr., hvor det lange glidende gennemsnit ligger.

De tre indikationsmodeller falder alle tilbage på ugebasis, idet MACD har etableret en topformation. Det samme er tilfældet i RSI, hvor modellen har ramt 55. Afventer udviklingen.

Det danske marked.

C25-indekset fortsætter den vandrette formation på ugebasis. Signalmodellen Bollinger er i salg på dagsniveauet og det lange glidende gennemsnit ligger over kursudviklingen som en modstandslinie.

På ugebasis er der divergens mellem signalmodellerne, idet Bollingerkanalen er i køb, mens Parabolic er i salg. Der er en positiv tendens i de tre indikationsmodeller, men RSI er under 60 og MACD er fortsat over 0. Nærmeste støtteniveau er ved 1100, mens nærmeste modstandsniveau er ved 1170 og herefter i niveauet 1200.

 

DK portefølje
Novo Nordisk er på salgslisten sammen med Ørsted. 

Nordisk portefølje
KABE Husvagnar er på salglisten sammen med Trelleborg. Har hævet målkursen og stop-loss i Schibsted. 

 

Så afventer vi nøgletallene

Torsdagens amerikanske nøgletal viste, at antallet af nytilmeldt ledige var lidt højere end ventet, men det påvirkede ikke markederne alvorligt. Resten af måneden afhænger af de økonomiske nøgletal og de politiske vinde der blæser.

I den kommende uge er der regnskaber fra Jabil Inc., National Beverage Corp., Valhi Inc., Finisar Corp., Tailored Brands samt Oxford Industries.

Der er en positiv stemning i flere af de børsnoterede restaurantselskaber. Torsdag kunne burgerkæden Sonic melde om et bedre resultat end ventet, hvilket fik aktien til at stige med hele 16 pct. Dermed er aktien brudt igennem modstandsniveauet 29-30, som aktien har testet flere gange siden november.

Dow Jones Industrial Average har haft en positiv uge og har etableret en mindre stigende trend på dagsniveauet. Holder indekset fast i den stigende tendens, er 26.000 indenfor rækkevidde, mens nærmeste støtteniveau er ved 24.800. Den positive tendens trækker op i de tre indikationsmodeller Momentum, MACD og RSI på ugebasis.

S&P 500 er gået i køb på ugebasis.

S&P 500 er brudt igennem kileformationens øvre modstandslinie, og kan markedet holde fast i det positive Momentum, det har nu på ugebasis så rammer indekset niveauet 2800 og herefter niveauet 2900 indenfor kort tid, mens nærmeste støtteniveau er ved 2700 og herefter i niveauet 2650.

På dagsniveauet er der etableret et købssignal og det samme er tilfældet på ugebasis. Momentum på månedsniveauet er i en stigende tendens, hvilket giver en positiv indikation.

Positiv udvikling i Nasdaq.

Nasdaq Composite tager sig en pause i den stigende tendens efter 4 positive dage. Indekset har været oppe og teste niveauet 7700 og er blevet afvist. Nærmeste støtteniveau er ved 7400 og herefter i niveauet 7200. Næste modstandsniveau er ved 7800 og herefter i niveauet 8000. Den fortsat positive tendens i indekset trækker op i Momentum og MACD på ugebasis. Momentum på månedsniveauet er også i en fortsat stigende tendens, hvilket bekræfter, at markedet er stærkt.

Strategi: Hold på det amerikanske marked.

Japan op igen

Det japanske marked stiger igen efter en mindre korrektion i slutningen af maj. Der er fortsat købssignal i Bollingerkanalen og Parabolic på ugebasis. De glidende gennemsnit har etableret et ”Golden Cross” og der er fortsat en positiv tendens i MACD, Momentum og RSI på ugebasis. Nærmeste støtteniveau er ved 22.000 og herefter i niveauet 21.500, mens nærmeste modstandsniveau er ved 23.000 og herefter i niveauet 24.000.

Japan ser fortsat interessant ud.

Momentum på månedsniveauet er fortsat i en faldende tendens. Det indikerer, at man skal afvente den lange position i det japanske indeks.
Strategi: Ændre til hold på japanske aktier.

OMX Stockholm 30 er fortsat i den faldende tendens og holder indekset fast i den nuværende tendens, rammer man støtteniveauet 1500-1520 i næste uge. Faldet betyder, at der er salgssignal på dagsniveauet, mens købssignalerne i Bollingerkanalen og Parabolic holder.

S30 er fortsat i køb.

De glidende gennemsnit er blevet brudt oppefra og der er divergens mellem modellerne, hvilket indikerer, at man skal afvente udviklingen.
Strategi: Ændret til hold.

Getinge ser ud til at have fundet en bundformation i niveauet 82-84 i løbet af maj og er i begyndelsen af juni steget til niveauet 88-90 og nærmer sig modstandsniveauet 98-100. Der er tre ”gaps” i kursgrafen i niveauet 99,46-103,65 ved 113,75-114,95 og  ved niveauet 162,23-165,52.

Muligheder i Getinge.

På dagsniveauet er der etableret et købssignal i Bollingerkanalen, mens modellerne på ugebasis fortsat er i salg. De tre indikationsmodeller har en svagt stigende tendens på ugebasis og derfor er aktien taget med på kandidatbænken. Momentum på månedsniveauet er i en faldende tendens, hvilket indikerer, at man skal afvente udviklingen

Frankfurt Dax tabte pusten fredag og dermed ser den ellers begyndende positive tendens i indekset ud til at være væk. Indikationsmodellerne peger nedaf på ugebasis, da alle har etableret en topformation på ugebasis. De glidende gennemsnit har netop etableret et ”Golden Cross” og faldet i indekset betyder, at det lange glidende gennemsnit bliver testet som en støttelinie og kan det holde, er der en mulig rebound i markedet.

Det tyske indeks.

Strategi: Afvent udviklingen.

Matas er presset

Matas leverede i sidste uge deres årsregnskab, der viste en omsætning på 3,419 mio. kr. mod 3,468 mio. kr. året før. Årets resultat blev på 280,3 mio. kr. mod 338,7 mio. kr. året før. Selskabet fastholder udbytte på 6,3 pr. aktie.

Matas’ forretning kan deles op i 4 enheder: Beauty, Vital, Material og MediCare. Der var en positiv fremgang i omsætningen i  Beauty og Vital-forretningsområdet, mens der var tilbagegang i Material og en stagnation i MediCare.

På Beauty-området var det damedufte samt High-end make-up, som drev væksten og det forretningsområde udgør 72 pct. af omsætningen i Matas. Vital viste vækst grundet øget fokus fra kunderne på vitaminer, kosttilskud og mineraler.

På Material-området som dækker husholdningsprodukter og rengøringsmiddel oplevede man en tilbagegang grundet intensiv priskrig på området.

Medicare dækker håndkøbsmedicin og sygeplejeprodukter og oplevede et uforandret salg og det er på trods af, at supermarkederne også er med på det marked.

Matas’ helt store satsning de kommende år bliver Club Matas og udviklingen af en App for selskabets produkter, som skal give vækst de kommende år i selskabet. Derudover kunne man gå ind på det svenske apotekmarked, som er åbent for fri konkurrence. Det kunne være et opkøb af iApotek i Sverige.

Fundamental-modellen indikerer en fair pris i niveauet 72-75 kr. pr. aktie. mod dagens kurs på 63-64 kr. Det giver et potentiale på 15 pct.

Teknisk har Matas-aktien testet niveauet 64,5- 65 to gange indenfor 2 måneder. Der er 3 ”gaps” i kursgrafen i niveauet 85-95 og ved 103,5-107,5 samt i niveauet 119-124,5.

Matas på ugebasis.

På ugebasis viser kursgrafen salg og det samme gør de fleste signalmodeller. Der er en faldende tendens i aktiekursen, der trækker ned i MACD og Momentum på ugebasis. RSI er under 50. Momentum på månedsniveauet stiger derimod og det gør, at aktien ser interessant ud, hvis det kan holde.

 

 

Teknisk kommentar til 3 aktier
De 3 er Per Aarsleff, Harboes Bryggeri samt H+H.

Per Aarsleff har været oppe og teste modstandsniveauet 250, som også blev testet i september 2015 og dengang afviste modstandsniveauet et brud nedefra. Det fik aktien til at falde tilbage til niveauet 130-140, som blev nået i sommer 2016. Siden har aktien været i en stigende tendens frem til slutningen af maj.

Per Aarsleff stiger.

Det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 220 som en støttelinie. Indikationsmodellerne på ugebasis er faldet tilbage, mens Momentum på månedsniveauet holder fast i den stigende tendens. Nærmeste støtteniveau er ved 220 og herefter i niveauet 205-210, mens nærmeste modstandsniveau er ved 250-260 og herefter i niveauet omkring 285. Tager aktien med på kandidatbænken.

Harboes Bryggeri har etableret en bundformation og er steget fra støtteniveauet 84-85 og til 98-100. På dagsniveauet blev der etableret købssignal i begyndelsen af maj i både kursgraften og Bollingerkanalen. På ugebasis er der en positiv tendens i de tre indikationsmodeller. RSI har ramt 80, hvilket indikerer, at aktien har brug for en pause i den stigende tendens.

Nyt signal i Harboes.

Signalmodellerne Bollinger og Parabolic er gået i køb og de glidende gennemsnit etablerer et ”Golden Cross” i næste uge. Momentum på månedsniveauet fortsætter den stigende tendens, hvilket bekræfter en stærk udvikling og potentialet. Aktien tages med på kandidatbænken.

H+H aktien er blevet presset tilbage grundet aktieemission. Aktien toppede i starten af året i kursniveauet 130-135 og handles nu i niveauet 100-105. Faldet har udløst et salgssignal i Bollingerkanalen og Parabolic på ugebasis.
De glidende gennemsnit er blevet brudt oppefra og de glidende gennemsnit har etableret et ”Death Cross” på ugebasis. Momentum på månedsniveauet fortsætter den faldende tendens, hvilket indikerer, at man skal afvente udviklingen i aktien.

H+H med salgssignal.

Aktien tester støtteniveauet ved 100, som i øjeblikket ser ud til at holde, og ellers er nærmeste støtteniveau ved 88-90, mens nærmeste modstandsniveau er ved 130-135 og herefter i niveauet 150-155. Aktien tages med på kandidatbænken.

 

Vandret formation i olien  

Guldet konsoliderer sig i niveauet 1290-1300. Der er salgssignal i guldet både på dags- og ugeniveauet. Nærmeste støtteniveau er ved 1270, mens nærmeste modstandsniveau er ved 1350.

EUR/USD: Handles vandret i niveauet 1,17-1,18 og herefter er der modstand i niveauet 1,195.

SEK/DKK:  Bevæger sig vandret i niveauet 0,725. Nærmeste støtteniveau er ved 71,5, men der er modstand ved niveauet 0,74.

Metalvaremarkedet: Der er bedringer i metalmarkedet, idet flere har etableret en ny stigende tendens. Det er blandt andet bly og kobber, som stiger, mens tin er faldet tilbage. Zink bevæger sig vandret og det samme gør aluminium.

Landbrugsmarkedet viser en fortsat stigende tendens med undtagelse af soja, som i denne uge er blevet ramt af faldende kurser i alle kategorier: sojaolie og –bønner. Der er vækst i hvede og havre, hvilket skyldes udviklingen i sommervejret rundt om i verden, der lægger op til lavere høstudbytte.

Brent Spot er faldet ned til niveauet 74-76 efter topformation i midten af maj i niveauet 80. De tre indikationsmodeller har alle etableret topformation på ugebasis og har en faldende tendens. Den samme faldende tendens ses i Momentum på månedsniveauet. Det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 70 som en støttelinie. Næste støtteniveau er ved 72, mens nærmeste modstandsniveau er ved 80.

 

 


Gul risikokategori:
Investeringsprodukter, hvor der er risiko for, at indskuddet ved produktet kan tabes helt eller delvist. Produkttypen er ikke vanskelig at gennemskue, og omfatter Garantbeviser, Andelsbeviser, Aktier, der er handlet på et reguleret marked, Erhvervsobligationer, der er handlet på et reguleret marked, Certifikater, hvor der ikke kan tabes mere end det indskudte beløb, Øvrige statsobligationer udstedt i andre valutaer end DKK og EUR, Udenlandske realkreditobligationer, Investeringsforeningsbeviser (UCITS), Specialforeninger (Non-UCITS) samt Strukturerede obligationer og indlån med fuld tilbagebetalingspligt af hovedstolen.


Ansvarsfraskrivelse
er ikke en investeringsanalyse i henhold til § 2, nr. 11 i Finanstilsynets bekendtgørelse om de organisatoriske krav til og betingelserne for drift af virksomhed som værdipapirhandler. Der er derfor ikke noget forbud mod at handle inden udbredelse af . er udarbejdet af Børsudsigten for Børsudsigten på baggrund af offentligt tilgængeligt materiale. Vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på informationer, som Børsudsigten har modtaget fra kilder, som Børsudsigten finder pålidelige, men Børsudsigten garanterer for materialets fuldkommelighed eller nøjagtighed. vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på den angivne dato og kan ændres uden varsel. er ikke et tilbud om eller en opfordring til at købe eller sælge værdipapirer, valuta eller finansielle instrumenter. Aktiespots vurderinger og skøn træder ikke i stedet for kundens udøvelse af eget skøn over, hvorvidt der skal disponeres i overensstemmelse med de i anførte vurderinger og skøn. Børsudsigten indestår ikke for, at de i angivne vurderinger og skøn om den fremtidige kurs og renteudvikling vil være i overensstemmelse med den faktiske kurs- og renteudvikling. Børsudsigten hæfter således ikke for tab opstået som følge af dispositioner foretaget på baggrund af Aktiespots informationer, vurderinger eller skøn. er til personligt brug for Børsudsigtens kunder og må ikke kopieres eller offentliggøres.

Skrevet af Lars Persson

Uddannet på Handelshøjskolen i København og har arbejdet med teknisk analyse siden 1997.