Markedet har reageret negativt på de seneste amerikanske nøgletal samtidig med forhøjelsen af den japanske rente. Det betyder, at de “gratis” penge, der var i markedet, er forsvundet, hvilket har fået en række investorer til at lukke deres positioner i deres japanske carry trade.
Den kommende uge byder på en række danske halvårsregnskaber, hvilket kan påvirke markedet.
Mandag var der fald over hele linjen, dog ikke for Skako, som søndag aften meddelte, at man havde modtaget en stor ordre fra en kunde i Marokko. Aktien er i år faldet med 25 %, da man har solgt Skako Concrete til Zefyr Invest og udbetalt pengene til aktionærerne, hvilket fik aktien til at falde tilbage. Mandagens stigning på 12 % betyder, at der er etableret købssignal på ugebasis i Bollingerkanalen. Stigningen i aktiekursen har sendt RSI op til 45. Aktien ser interessant ud på dette niveau.
Tirsdag tog markedet en rebound, og blandt de mest stigende aktier var Bavarian Nordic, Zealand Pharma og Novo Nordisk. Bavarian Nordic har været i køb siden begyndelsen af maj i Bollingerkanalen på ugebasis. De glidende gennemsnit på 8 og 24 uger etablerede et Golden Cross i juni. Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI bevæger sig vandret i niveauet omkring 65. Momentum er faldende og har brudt igennem det glidende gennemsnit oppefra. MACD bevæger sig vandret i niveauet over middelværdien. Aktien ser interessant ud på dette niveau. Jeg ejer selv aktier i Bavarian Nordic.
Onsdag var der regnskab fra Novo Nordisk og A.P. Møller-Mærsk. Begge selskaber faldt tilbage trods fremgang og opjusteringer, da der var elementer i regnskaberne, som skuffede markedsdeltagerne. Hos Mærsk var det et manglende aktietilbagekøb, der var “problemet,” og hos Novo Nordisk var det salget. Mærsk lukkede med et fald på 2,3 %. Der er tre gaps i dagsgrafen fra juli og frem til i dag: 12900-12945, 11540-12270 og 11045-11095. Der er salgssignal i Bollingerkanalen på dags- og ugeniveauet. Afvent udviklingen.
Novo Nordisk har ligeledes etableret et salgssignal på ugebasis i Bollingerkanalen. Der er divergens mellem Momentum og RSI på ugebasis, idet Momentum falder, mens RSI stiger. Afvent udviklingen.
Torsdag er der fokus på D/S Norden og Solar, som begge offentliggjorde regnskab. D/S Nordens overskud efter skat blev 46 mio. dollar mod 108,2 mio. dollar i samme periode sidste år. Teknisk er aktien i en faldende tendens, og der er salgssignal i alle modeller på ugebasis. RSI er på 45, og Momentum har brudt igennem det glidende gennemsnit oppefra. Afvent udviklingen.
Solar har torsdag etableret et nyt købssignal på dagsniveauet i Bollingerkanalen. Det korte glidende gennemsnit på 8 uger er blevet brudt nedefra, mens det lange glidende gennemsnit ligger lige på niveauet 340 som en modstandslinje. Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI bevæger sig vandret i niveauet 45-50, mens Momentum falder. Aktien er på kandidatbænken.
I den kommende uge er der regnskab fra Asetek, GreenMobility, H+H, ISS samt Pandora tirsdag. Onsdag er det Brdr. A&O Johansen, Carlsberg, DFDS, Demant, Kreditbanken, Københavns Lufthavne, Matas, Netcompany, UIE og Vestas. Torsdag er det Alm. Brand, FLSmidth, Nilfisk Holding, North Media, Prime Office, Schouw, Skjern Bank, Spar Nord Bank, Tivoli og Torm, Zealand Pharma samt Ørsted. Fredag slutter af med NKT, Pharma Equity Group samt Svitzer Group.

C25-indekset er gået i salg på dags- og ugeniveauet i alle modeller. På ugebasis etablerede Bollingerkanalen et salgssignal for fire uger siden. De glidende gennemsnit er tæt på at etablere et Death Cross på ugebasis.
RSI bevæger sig vandret i niveauet 50-60. Momentum er i en faldende tendens og har brudt igennem det glidende gennemsnit oppefra. Støtteniveauet 1870 er blevet testet, men ikke brudt, og næste støtteniveau er ved 1820. Nærmeste modstandsniveau er ved 2000 og derefter i niveauet 2100. Afvent udviklingen.
Den danske portefølje har år til dato givet et afkast på 8,5 pct. mod C25-indekset, som har givet et afkast på 6,8 pct. Sælger Jyske Bank. På salgslisten er cBrain, D/S Norden, Noble og Royal Unibrew. 
Nordisk portefølje Den nordiske portefølje har år til dato givet et afkast på 5,0 pct. mod OMX Nordic 40-indekset, som har givet et afkast på 7,7 pct. Har solgt Lundin Mining. På salgslisten er Golden Ocean Group og Nibe.

Fortsat nervøsitet
Antallet af nytilmeldt ledige blev 233.000, hvilket var lavere end de forventede 242.000. Dette fik markedet til at stige torsdag, og det lukkede med stigninger på mellem 1,76 % og 2,87 %.
De kommende regnskaber er fra Walmart, Home Depot, Cisco, Applied Materials, Deere, Cardinal Health samt Flowers Foods.
S&P 500 har etableret et salgssignal på dagsniveauet i både Bollingerkanalen og kursgrafen. På ugebasis er der ligeledes salgssignal i både kursgrafen og Bollingerkanalen. Der er en faldende tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI har ramt 55, og Momentum er brudt igennem det glidende gennemsnit oppefra.

De nærmeste modstandsniveauer er stadig ved 5400 og derefter 5500, mens der er støtte på niveauerne 5000 og 4900.
Nasdaq Composite er gået i salg på dags- og ugeniveauet. Der er flere gaps i dagsgrafen, som over tid skal lukkes. De tre indikationsmodeller er alle i en faldende tendens. RSI er under 54, Momentum er faldende, og det glidende gennemsnit er blevet brudt oppefra.
De nærmeste modstandsniveauer er 18.000 og herefter niveauet 18.200, mens der er støtte på niveauerne 16.000 og 15.500.
Strategi: Reducer amerikanske aktier.
Japansk nedtur
Der har den seneste måned været et fald på 10.000 point i det japanske indeks. Det betyder, at der er salgssignal i alle modeller på ugebasis. Indekset var nede og testede niveauet 32.000, men er nu handlet op til niveauet 35.000.

Den faldende tendens har trukket de tre indikationsmodeller ned. RSI er under 35, og Momentum er brudt igennem det glidende gennemsnit oppefra.
Nærmeste støtteniveau er ved 32.000 og derefter i niveauet 30.000, mens der er modstand i niveauet 37.000 og 38.000. Der er en række gaps i kursgrafen på ugebasis, som over tid skal lukkes.
Strategi: Ændre til at reducere japanske aktier via ETF’er eller investeringsforeninger.
BSE Sensex faldt tilbage i sidste uge, men overordnet holder indekset fast i den stigende tendens, og der er fortsat købssignal i både Bollingerkanalen og kursgrafen.
De tre indikationsmodeller har alle etableret en topformation. RSI er faldet og er nu under 70. Momentum er faldende, men har endnu ikke brudt igennem det glidende gennemsnit oppefra.

Nærmeste støtteniveau er ved 76.000 og derefter i niveauet 74.000, mens der er modstand i niveauet 80.000 og derefter i niveauet 82.000.
Strategi: Ændre til Hold på indiske aktier.
Nasdaq China indekset er fortsat i en faldende tendens, og der er salgssignal i modellerne både på dags- og ugeniveau. Der er en faldende tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er under 40, og Momentum er brudt igennem det glidende gennemsnit oppefra.

Nærmeste modstandsniveau er ved 880 og derefter 980, mens der er støtte ved niveauet 800 og derefter 780.
Strategi: Hold på det kinesiske marked.
OMX Stockholm 30 er gået i salg både på dags- og ugeniveau i alle modeller. De glidende gennemsnit på 8 og 24 uger har i denne uge etableret et Death Cross. RSI er under 40, og Momentum er i en faldende tendens.

Nærmeste modstandsniveau er ved 2.500 og derefter 2.600, mens der er støtte ved 2.350 og derefter 2.300.
Strategi: Hold på svenske aktier.
NoHo Partners er et finsk selskab, der driver en række caféer og restauranter, hvor hovedmarkedet er Finland samt de øvrige nordiske lande og Schweiz. Halvårsregnskabet tirsdag viste en tilbagegang i Finland i omsætningen og EBIT, mens der var vækst i selskabets internationale forretning.

Teknisk har aktien været i en faldende tendens siden toppen i juni på niveauet 8,9. Der er salgssignal i både kursgrafen og Bollingerkanalen på dagsniveauet.
På ugebasis har Bollingerkanalen været i salg siden begyndelsen af juli. Kursgrafen med glidende gennemsnit på 8 og 24 uger har netop etableret et Death Cross.
De tre indikationsmodeller er i en faldende tendens. RSI har ramt 43. Momentum brød igennem det glidende gennemsnit oppefra i juli, og MACD er faldende og under middelværdien 0 på ugebasis.
Nærmeste støtteniveau er ved 7,5 og derefter i niveauet 7, mens der er modstand i niveauet 9 og derefter i niveauet 9,5. Aktien er på kandidatbænken.
DAX er, som alle andre indeks, gået i salg på ugebasis. Bollingerkanalen har været i salg siden midten af juli. De glidende gennemsnit har etableret et Death Cross i denne uge.

Der er en faldende tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er på 45, og Momentum fortsætter den faldende tendens.
Nærmeste modstandsniveau er ved 18.500 og derefter 19.000, mens der er støtte ved 17.000 og derefter 16.500.
Strategi: Hold på tyske aktier.
Teknisk kommentar til to aktier
I denne uge ser vi på Mid Cap-selskaberne UIE og North Media. De to selskaber har bevæget sig i hver sin retning.
UIE er et selskab, som ikke mange har fokus på, og de leverer et stille liv i Mid Cap-indekset. I år er aktien steget 31, pct.
På dagsniveauet holder de glidende gennemsnit fast i købssignalet fra slutningen af juni, da de glidende gennemsnit etablerede et Golden Cross. Bollingerkanalen har etableret et nyt købssignal efter 4 dage i salg.
På ugebasis er der købssignal i Bollingerkanalen, og det blev etableret tilbage i oktober. De glidende gennemsnit på 8 og 24 uger etablerede et Golden Cross på ugebasis ved månedsskiftet november/december.

Der er en stigende tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI har ramt 75. Momentum er stigende, og det har været tilfældet siden midten af juli, hvor det glidende gennemsnit blev brudt nedefra.
Nærmeste modstandsniveau er 295, og herefter niveauet 325, mens der er støtte i niveauet 220 og herefter i niveauet 210. Aktien er på kandidatbænken.
North Media blev ramt af nedsmeltningen af IT-aktierne i denne uge. North Media har tre forretningsområder: distribution, portaler og låsesmed. Derudover ejer North Media en større portefølje af aktier og investeringsforeninger.

Teknisk set er der salgssignal i kursgrafen og Bollingerkanalen på dagsniveauet. Signalet blev etableret i midten af juli for begge modeller. På ugebasis blev der etableret salgssignal i februar i Bollingerkanalen, og de glidende gennemsnit etablerede et Death Cross i midten af april.
Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis, idet Momentum bevæger sig vandret. RSI er faldende og har ramt 28.
Nærmeste støtteniveau er ved 50 og herefter niveauet 45, mens der er modstand i niveauet 60 og herefter niveauet 65. Aktien er på kandidatbænken.
Fald i både guld og olie
Guldet har to gange på en måned testet modstandsniveauet 2480, men det er ikke brudt igennem og er i stedet faldet tilbage til niveauet omkring 2380. På dagsniveauet er der salgssignal i Bollingerkanalen, mens kursgrafen fortsat viser købssignal. På ugebasis er der købssignal i både Bollingerkanalen og kursgrafen. Det er vigtigt at holde øje med niveauerne.

EUR/USD: Bevæger sig vandret i niveauet 1,06-1,10. Der er en faldende tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI har nået 63, og Momentum er brudt igennem det glidende gennemsnit oppefra.
SEK/DKK: Stiger igen efter en test af niveauet 63,5. På dagsniveauet er der etableret købssignal i både Bollingerkanalen og kursgrafen. På ugegrafen er der dog salgssignal, hvilket også gælder for Bollingerkanalen. Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis. Der er en faldende tendens i Momentum, som er brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra. RSI er stigende og har nået 56. Nærmeste modstandsniveau er ved 67, mens der er støtte i niveauet 63.
Landbrugsmarkedet viser en meget uensartet tendens. Der er faldende priser på majs, sukker og palmeolie, mens der er en stigende tendens i appelsinjuice, kaffe og havre.
Metalmarkedet har været i en faldende tendens de sidste par uger, hvilket gælder for alle industrimetaller. Kun nikkel har bevæget sig vandret de sidste tre uger.
Brent-olie: For tre dage siden ramte Brent-olie niveauet 75, men den handles nu oppe omkring 78. Der er salgssignal i alle modellerne på både dags- og ugeniveau. De tre indikationsmodeller er i en stigende tendens på ugebasis. RSI har nået 40. Momentum er svagt stigende, mens MACD er i en faldende tendens og under middelværdien på 0.

Vi fastholder vores investering i olieaktiviteterne i både den danske og nordiske portefølje.