Mandag begyndte meget positivt oven på fredagens lukning i USA og sluttede i plus for C25. Parken opjusterer sidst på dagen forventningerne til toplinien og resultat før skat. Endvidere går Parken i salgstanker omkring Lalandia. En mulighed kunne være at skille det ud til aktionærerne i et selvstændigt selskab. Teknisk er Parken-aktien faldet tilbage i september og oktober, hvor der blev fundet en bund i niveauet 63 og har siden været i en stigende tendens. Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis. Afvent udviklingen.
Tirsdag er der igen fart på GN Store Nord, der har oplevet noget af en rebound de seneste par uger, hvor kursen er gået fra 120 til 170,25. På dagsniveauet er der etableret købssignal i kursgrafen og i Bollingerkanalen. På ugebasis skal kursen over 190, før signalet skifter til køb og det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 218 som en modstandslinie. De tre indikationsmodeller har alle etableret en bundformation og stiger. RSI har ramt 38 og MACD er under 0. Nærmeste modstandsniveau er ved 190 og herefter i niveauet 220, mens der er støtte i niveauet 140 og herefter i niveauet 120. Aktien ser interessant ud på niveauet.
Onsdag var der regnskab fra Vestas, Mærsk og Novo Nordisk. Førstnævnte nedjusterede forventningerne, men Novo Nordisk opjusterede forventningerne.
Vestas vendte rundt i løbet af formiddagen og gik fra minus til plus. Aktien sluttede oppe med 4,69 pct. Stigning i Vestas betyder, at der er etableret købssignal på dagsniveauet, mens de fortsat mangler på ugebasis. Bryder kursen over 165, ændres signalet til køb i Bollingerkanalen.
Firstfarm opjusterer, da det er lykkedes selskabet at holde omkostningerne ned samtidig med at afsætningspriserne har været stigende. Teknisk toppede aktien i niveauet 99,8 og onsdag lukkede aktien i 75. Den seneste tid har kursen bevæget sig vandret i niveauet 70-76. På dagsniveauet er der etableret købssignal i Bollingerkanalen. På ugebasis er der fortsat salgssignal i både Bollingerkanalen. Det korte glidende gennemsnit er blevet brudt nedefra, mens det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 78 som en modstandslinie. RSI har ramt 40, mens MACD er under middelværdien på 0. Nærmeste modstandsniveau er ved 82 og herefter i niveauet 88, mens der er støtte i niveauet 70 og herefter i niveauet 66. Aktien ser interessant ud på niveauet (jeg ejer aktier i selskabet).
Torsdag var der fokus på mange af de regnskabsaktuelle selskaber, hvor NetCompanys løb med overskriften og steg over 20 pct. Stigningen har givet stort gap i dagsgraften i niveauet 272,80- 304,80. Stigningen betyder, at der er etableret købssignal i Bollingerkanalen på både dags- og ugeniveauet. De glidende gennemsnit har på dagsniveauet etableret et Golden Cross i slutningen af oktober. På ugebasis er det korte glidende gennemsnit brudt nedefra, mens det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 335 som en modstandslinie. Aktien ser interessant ud på niveauet.
Torsdagens kraftige stigning har sendt RSI op i 60 og i Momentum er det glidende gennemsnit blevet brudt nedefra. Nærmeste modstandsniveau er 350 som var en bund i maj og juni.
I den kommende uge er der regnskaber fra Coloplast, Københavns Lufthavne, NTG Nordic Transport Group samt Parken som alle kommer mandag. Tirsdag er det FLSmidth og Pandora. Onsdag er det Bavarian Nordic, Genmab, Lundbeck samt Scandinavian Tobacco Group. Torsdag er der en storm af danske regnskaber: ALK-Abelló, Alm. Brand, H+H, MT Højgaard Holding, Matas, Skako, Schouw, Torm og Zealand Pharma. Fredag slutter af med GN Store Nord.
C25-indekset holder fast i den stigende tendens og købssignalerne på dagsniveauet er fortsat intakte. Det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 1520 som en støttelinie.
På ugebasis er der salgssignal i Bollingerkanalen, men bryder kursen over 1580, så bliver der etableret et købssignal i modellen. På ugebasis er det korte glidende gennemsnit brudt nedefra, mens det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 1610 som en modstandslinie. Der er en stigende tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er fortsat under 40 og MACD er under 40, men stigende. Nærmeste modstandsniveau er ved 1600 og herefter i niveauet 1675, mens der er støtte i niveauet 1500 og herefter i niveauet 1400. Positiv udvikling indikerer, at man skal øge porteføljen i den kommende uge, da flere nye købssignaler er dukket op.