Er guldrusen overstået for denne gang? Guldet har været oppe og teste niveauet 2431 og 2450 i henholdsvis april og maj, men siden da er kursen faldet, og der er fundet støtte i niveauet omkring 2300. Spørgsmålet er, om det europæiske valg skaber uro og øger efterspørgslen på guld, eller om tendensen for alvor har bidt sig fast.

På ugebasis er Bollingerkanalen gået i salg. Kursgrafen er gået igennem det korte glidende gennemsnit på 8 uger. Det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 2200 som en støttelinje.

Den faldende tendens i kursen har trukket ned i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er gået fra 85 til 60 på 8 uger. Momentum brød igennem det glidende gennemsnit oppefra for 3 uger siden. MACD er ligeledes i en faldende tendens, men er over middelværdien på ugebasis.

Nærmeste støtteniveau er ved 2240 og herefter i niveauet 2150, mens der er modstand i niveauet 2450 og herefter i niveauet 2600.