DFDS køber logistikvirksomhed

DFDS meddelte fredag, at selskabet er nået til enighed om at erhverve den tyrkiske logistikvirksomhed Ekol Logistics, hvilket ellers i sidste uge så ud til at være gået i vasken.

Teknisk set har DFDS været i en faldende tendens siden 2021, hvor aktien nåede op omkring 400. I august 2022 blev DFDS-aktien handlet i niveauet 200, hvorefter den tog en rebound op til niveauet 295. Onsdag lukkede aktien i 143.

På dagsniveauet er det korte glidende gennemsnit blevet brudt nedefra, mens det lange glidende gennemsnit ligger omkring niveauet 148 og fungerer som en modstandslinje. Bollingerkanalen gik i køb på dagsniveauet efter fredagens kursstigning.

På ugebasis er der fortsat salgssignal i både Bollingerkanalen og kursgrafen. Det korte glidende gennemsnit (8 uger) ligger omkring niveauet 150 som en modstandslinje, mens det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 178 og fungerer som endnu en modstandslinje.


Den overordnede faldende tendens i aktiekursen trækker de tre indikationsmodeller på ugebasis ned. RSI er på 17, hvilket indikerer oversolgte niveauer. Momentum er i en faldende tendens, som har været gældende siden juni.

Nærmeste modstandsniveau findes ved 180 og dernæst i niveauet 220, mens der er støtte ved niveauet 130 og derefter 120. Aktien ser interessant ud på de nuværende niveauer.

Bemærk: Jeg ejer selv aktier i DFDS.

Skrevet af Lars Persson

Uddannet på Handelshøjskolen i København og har arbejdet med teknisk analyse siden 1997.