Det støver med penge

Jeg er ofte gået forbi selskabet, når jeg skulle analysere de svenske aktier. Karnov Group: Det lyder kedeligt, og fra 2019 til 2023 var det da heller ikke kursmæssigt interessant. Men efter en bund i august 2023 i kursniveauet 40 er aktien handlet op i niveauet 110–120. I år har aktien givet et afkast på 26 pct.

Karnov Group AB leverer information inden for jura, skat og regnskab samt miljø, sundhed og sikkerhed. Virksomheden tilbyder lovgivning, retspraksis, regulatorisk information, nyheder og efteruddannelsestjenester inden for jura. Den opererer gennem følgende segmenter: Nord, Syd og Koncernfunktioner.

Teknisk har aktien netop etableret et nyt købssignal i slutningen af oktober med de glidende gennemsnit på 8 og 24 dage. Bollingerkanalen er ligeledes i salg på dagsniveauet.

På ugebasis er der salgssignal i Bollingerkanalen, og det har stået på siden begyndelsen af september. De glidende gennemsnit har lige etableret et Death Cross.

Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er i en faldende tendens og har ramt 34. RSI var 88 ved månedsskiftet juli/august. Momentum er stigende og er tæt på at bryde igennem det glidende gennemsnit nedefra. MACD er ligeledes i en faldende tendens og er under middelværdien.

Nærmeste modstandsniveau er ved 130 og herefter i niveauet 140, mens der er støtte i niveauet 100 og dernæst i niveauet 90. Aktien er på kandidatbænken.

I 2024 omsatte Karnov for 2,592 mia. SEK mod 2,474 mia. SEK året før. EBIT i 2024 blev 361,1 mio. SEK mod 276,6 mio. SEK. Resultat før skat i 2024 blev –33,1 mio. SEK mod 38,2 mio. SEK året før.


Gul risikokategori:
Investeringsprodukter, hvor der er risiko for, at indskuddet ved produktet kan tabes helt eller delvist. Produkttypen er ikke vanskelig at gennemskue, og omfatter Garantbeviser, Andelsbeviser, Aktier, der er handlet på et reguleret marked, Erhvervsobligationer, der er handlet på et reguleret marked, Certifikater, hvor der ikke kan tabes mere end det indskudte beløb, Øvrige statsobligationer udstedt i andre valutaer end DKK og EUR, Udenlandske realkreditobligationer, Investeringsforeningsbeviser (UCITS), Specialforeninger (Non-UCITS) samt Strukturerede obligationer og indlån med fuld tilbagebetalingspligt af hovedstolen.


Ansvarsfraskrivelse
Aktierådets produkter er ikke investeringsanalyse i henhold til § 2, nr. 11 i Finanstilsynets bekendtgørelse om de organisatoriske krav til og betingelserne for drift af virksomhed som værdipapirhandler. Analyserne er lavet på baggrund af offentligt tilgængeligt materiale. Vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på informationer, som Aktieraadet har modtaget fra kilder, som Aktieraadet finder pålidelige, men Aktieraadet garanterer ikke for materialets fuldkommelighed eller nøjagtighed, vurderinger, skøn og anbefalinger. Analyserne er baseret på den angivne dato og kan ændres uden varsel. Analyserne er ikke et tilbud om eller en opfordring til at købe eller sælge værdipapirer, valuta eller finansielle instrumenter. Aktieraadets vurderinger og skøn træder ikke i stedet for kundens udøvelse af eget skøn. Aktieraadet indestår ikke for, at de i angivne vurderinger og skøn om den fremtidige kurs og renteudvikling vil være i overensstemmelse med den faktiske kurs- og renteudvikling. Aktieraadet hæfter således ikke for tab opstået som følge af dispositioner foretaget på baggrund af Aktieraadets informationer, vurderinger eller skøn. er til personligt brug for Aktieraadets kunder og må ikke kopieres eller offentliggøres.

Skrevet af Lars Persson

Uddannet på Handelshøjskolen i København og har arbejdet med teknisk analyse siden 1997.