Ordrebøgerne er fyldt for fremtiden. Flyene man parkerede i den amerikanske ørken har man ikke passet godt nok på, så de duer ikke. Det betyder, at flyselskaberne står og mangler fly nu, da de fortsat oplever en stigende efterspørgsel på rejser.
CTT Systems producerer luftfugter og affugtere til flyindustrien og med de fyldt ordrebøger hos Boeing og Airbus ser fremtiden lys ud for CTT Systems.
Teknisk har aktien bevæget sig vandret i niveauet 185-230 i det meste af 2022 (med undtagelse af marts, hvor kursen var i 155). Ved årsskiftet etablerede aktien en bund i niveauet 210 og nu handles aktien i niveauet 230.
På dagsniveauet er der købssignal i både Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit på 8 og 24 dage har etableret et Golden Cross for 2 dage siden.
På ugebasis er der etableret et købssignal i Bollingerkanalen for 1 uge siden efter et kortvarigt salgssignal i begyndelsen af året. De glidende gennemsnit på 8 og 24 uger etablerede et Golden Cross ved månedsskiftet. Det lange glidende på 24 uger ligger i niveauet 212,5 som en støttelinie.
Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er i en stigende tendens og har ramt 61, mens Momentum er i en faldende tendens, mens MACD er i en stigende tendens og er over middelværdien 0. Aktien ser teknisk interessant ud og det er den meget flotte fremgang der har været i omsætningen og bundlinie i 2023. Endvidere ser fremtidsudsigterne interessante ud.
CTT Systems tages med i porteføljen. Det samme gør Electrolux, se analysen fra i fredags.



